Danmark er Europas lyspunkt, når det gaelder forbrugertillid
VAEKST: Indien topper det globale forbrugertillidsindeks, der har otte asiatiske nationer i top 10 og Europa som bundprop.
måske vaere svaert at se det, hvis man følger den almindelige bekymring og jammer, der praeger den danske debat. Men realiteterne er, at optimismen blomstrer i Danmark som ingen andre steder i Europa.
I hvert fald frem til julen stod for døren, og der i løbet af december bredte sig en generel misstemning blandt forbrugere over hele verden.
Men frem til oktober var Danmark det eneste europaeiske land i top-10 på det globale forbrugertillidsindeks for 3. kvartal produceret af den uafhaengige amerikanske taenketank The Conference Board i samarbejde med verdens førende analyseinstitut, Nielsen. Rapporten udsendt i begyndelsen af december er den seneste af slagsen.
Danmark er som det eneste rigtige europaeiske lyspunkt på listen på ottendepladsen lige efter USA. Resten tilhører Asien, og indekset afspejler klart den mentale sundhedstilstand blandt de af klodens forbrugere, der inviteres til at deltage i kvartalsrapporterne.
Det er 32.000 i alt. De er alle internetbaserede. Og for at deltage skal et land have mindst 60 pct. af befolkningen på internettet eller mindst 10 millioner indbyggere.
Det begraenser feltet til 64 nationer. Til gengaeld reflekterer det mennesker med en vis kapacitet som forbrugere – dem som alle forretningsdrivende bejler til. Velkørende teknologisk og med købekraft.
stadig fast i toppen, men de amerikanske indekser tog et kraftigt dyk i december. Asien følger lige efter, men har et par sorte får til at traekke ned. Helt i bund ligger Europa.
Forskellen er markant. Indekset har 100 som neutralt nulpunkt. Alt over stregen er positivt. Alt under er negativt. Nordamerika (USA og Canada) ligger som region i toppen med 121. Asien generelt bevaegede sig to skridt frem fra 112 til 114. Både Afrika og Latinamerika ligger under stregen, og Europa er den absolutte agterlanterne med indeks 87.
Man kan og bør vaere overrasket over forskellen. Den er markant og mere end bare ligegyldig statistik. Der bliver taget strategiske forretningsbeslutninger på baggrund af disse tal. Det er klart, at det giver mere mening at kigge på fremtidsinvesteringer i forbrugersektoren i Indien, der topper det globale indeks med faktor 130, end i bundproppen Sydkorea, hvis indeks 50 står i skaerende kontrast til regeringens politiske fremskridt for fred og samarbejde med Nordkorea.
Sydkorea er undtagelsen, er Indien reglen her ved indgangen til 2019. Den asiatiske jubeloptimisme og den europaeiske tristesse lyser markant i statistikkerne.
Tallene afslører, at fremtidstroen og optimismen isaer trives i Sydasien og Aseanregionen.
I Sydasien med Indien og Pakistan i topfem. Bangladesh er ikke repraesenteret, men også her tror forbrugerne på fremtiden.
I Asean er det emerging economies som Vietnam, Malaysia, Indonesien, Filippinerne og Thailand, der markerer sig.
Europa traekkes isaer ned af Østeuropa inklusive Rusland og Ukraine plus de sydeuropaeiske kriseøkonomier Italien, Frankrig og Graekenland. På den positive side findes Holland, Irland, Tyskland og Tjekkiet med Polen og Storbritannien lige praecis på den rigtige side af 100.
at vores mentale tilstand ikke handler om, hvad vi har, men om hvad vi forventer at få. 60 pct. af verdens rigdom findes stadig i Vesten, men 60 pct. af den globale vaerdiskabelse i disse år sker i Asien.
Et land som Indien har set høje vaekstrater i de seneste år, og optimismen er ikke til at slå ned. Europa har lige netop sneget sig op omkring de 2 pct. og er allerede ved at tabe pusten. I forhold til vores fremtidssyn betyder det mindre, at vi har flere penge i banken end inderne. For inderne kan se Jan Lund frem til forholdsvis flere penge på lommen i overmorgen end en gennemsnitseuropaeer med udsigt til en marginal forbedring på inflationsgraensen.
af succes spiller også ind. Mens Indiens vaekst er over 7 pct., og Kina graver efter uran på bagsiden af månen, er det svaert at saelge brexit og bureaukratiet i Bruxelles som en folkelig succes. I Europa står tingene relativt stille, og for at gøre en dyd ud af nødvendigheden, taler nogle politikere nu om balance som alternativ til vaekst.
Men det er stadig vaekst, udsigt til flere job, nye job, flere penge mellem haenderne og flere muligheder for at bruge dem, der får optimismen og troen på fremtiden til at blomstre – både i Danmark og i et Asien på vej mod nye høje vaekstrater i 2019.