Borgerlige vil have hårdere straf af Iran

EU’s terrorliste har få konsekvenser, siger ekspert. V og K vil ikke stoppe endnu.

Selv om udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) erklaerer sig yderst tilfreds med EU’s opbakning til Danmark og Frankrigs ønske om at saette iranske aktører på EU’s terrorliste efter angrebsplaner i de to lande, så er det ikke nok for de to andre regeringspartier.

Udenrigsordfører Naser Khader (K) vil gå efter iranske diplomater i Danmark, både dem, som kan knyttes til Direktoratet for Intern Sikkerhed og til Revolutionsgarden.

»Vi skal smide dem ud. Iran er verdens største sponsor af terror, jeg ved, at de er på ambassaden. De skal ud af alle Irans ambassader i EU,« siger Naser Khader.

Også Michael Aastrup Jensen (V) mener, at udvisninger skal undersøges:

»Der er mange uafklarede spørgsmål om den iranske ambassade, som vi ikke har fået svar på. Der er indicier på, at den iranske ambassade har vaeret involveret, så vi skal se, om beslutningen i EU giver nye muligheder for at udvise diplomater. Ingen er fredede i min bog,« siger han og understreger, at selv om der er indicier, så mangler beviserne fortsat.

Sidste år var Danmark blandt de EU-lande, der udviste diplomater fra Rusland efter landets angivelige giftangreb i Storbritannien. Men Samuelsen afviser at sammenligne de to sager.

»I forhold til Rusland kan man omvendt sige, at der har vi ikke peget nogen ud og sat en del af efterretnings- tjenesten på EU’s terrorliste på samme måde, som vi gør med Iran. Og det er også et meget, meget staerkt signal,« siger Samuelsen, der adspurgt, om der nu er sat punktum, svarer:

»Foreløbig er det i hvert fald et meget markant signal. Man kan sige et udråbstegn. Så skal vi følge taet, hvordan iranerne agerer på det. Det er helt klart mit indtryk fra en samtale, jeg har haft med den iranske udenrigsminister, at det her gør indtryk på Iran. De bryder sig ikke om det,« siger han.

Sammen med fem andre landes ambassadører overbragte Danmarks mand i Iran tirsdag en såkaldt demarche, en diplomatisk meddelelse, om sanktionerne til Irans regering.

Aastrup og Khader tilføjer begge, at de er tilfredse med, at der er kommet en EU-reaktion. Det samme er Socialdemokratiet. Og det samme er Hollands regering, der tirsdag oplyste, at den har »staerke indikationer på, at Iran var involveret i drabene på to hollandske statsborgere af iransk oprindelse i 2015 og 2017«.

Få konsekvenser

Beslutningen betyder indefrysning af midler og indrejseforbud for diplomaten Assadollah Assadi og efterretningschef Saeid Hashemi Moghadam samt forbud mod samarbejde med Direktoratet for Intern Sikkerhed. Helt konkret er konsekvenserne dog begraensede.

»Direktoratet kan bare flytte til nye lokaler og få nye visitkort, så i praksis betyder det ikke noget. Man er ikke interesseret i at ramme de moderate kraefter i Iran, og det ikke må gå ud over atomaftalen. Nu har man markeret sig og fundet en mellemvej,« siger professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i internationalt diplomati, der også vurderer, at planen ikke er udtaenkt i København, men at Danmark har koblet sig på Frankrig, der indførte sanktionerne sidste år.

Efter det planlagte attentat mod eksiliranere i Danmark sidste år er en 39-årig norsk-iraner fortsat faengslet. Samuelsen afviser dog at kommentere, om han kan saettes i forbindelse med den sanktionerede del af den iranske efterretningstjeneste. Han vil heller ikke sige, om afdelingen overhovedet har forbindelse til den danske sag.

Det ønsker PET heller ikke at oplyse.

Skulle det komme til en sag mod den mistaenkte, så siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, at EU-beslutningen ikke får nogen direkte betydning.

»Man kan ikke straffes, blot fordi man står på en terrorliste. Det kan have en bevismaessig betydning og bruges som indicium, men domstolene forestår en selvstaendig bevisbedømmelse,« siger han.