»Han kunne slet ikke håndtere, at jeg talte med andre fyre«

Psykisk vold løses ikke med et snuptag, men at skrive det ind i straffeloven er en start, mener ligestillingsministeren.

NN var 16 år, da hun mødte en ny kaereste på det gymnasium, hun lige var startet på. Snart oplevede hun, at han begyndte at kontrollere, hvad hun måtte. Hun har fortalt sin historie til kvindekrisecentret Danner, hvor de følgende citater stammer fra.

»Der gik ikke lang tid, før han viste tegn på den første jalousi. Han kunne slet ikke håndtere, at jeg talte med andre fyre, og der var nogle af mine veninder, jeg heller ikke måtte se.«

Psykisk vold har vaeret på den politiske dagsorden laenge. Isaer organisationer for kriseramte kvinder har presset på for, at det får sin egen paragraf i straffeloven, når kvinder bliver kontrolleret i ekstrem grad af deres partner.

Lisbeth Jessen, direktør i kvindekrisecentret Danner i København, forklarer, hvordan den psykiske vold ofte går forud for den fysiske vold, som efterlader blå maerker på kroppen.

»Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvordan staerke, uafhaengige kvinder er blevet reduceret til nogen, der slet ikke tror, at de er noget vaerd. De holder op med at se vennerne, dropper julefrokosterne og aendrer hele deres livsmønster,« fortaeller hun.

Det store spørgsmål har vaeret, hvor graensen skulle gå. Hvornår udvikler forholdet sig så galt, at det kan betragtes som psykisk vold? Det bliver nu defineret i et lovforslag, som regeringen fremsaetter i Folketinget onsdag.

NN: »Han kunne finde på at sige: ”Når du tager makeup på, så er det for at gøre dig til for andre fyre.” Selv om jeg godt vidste, det ikke var rigtigt, troede jeg, det var min skyld, at han blev så vred.«

Den nye lov er rettet mod f.eks. en aegtefaelle, samlever, et familiemedlem eller en ekskaereste, som »gentagne gange over en periode udsaetter den anden for groft nedvaerdigende, forulempende eller kraenkende adfaerd«. Det kan eksempelvis vaere, hvis en person isoleres fra sin familie og venner, får overtaget sin økonomi, overvåges via gps-udstyr eller ignoreres. Også børn skal beskyttes mod psykisk vold i den nye lov. Specifikt naevnes adfaerd, som »nedbryder barnets selvvaerd«. Det kan f.eks. vaere, at barnet ignoreres eller får kommentarer om sin krop, vaegt eller madindtag.

Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet, konstaterer, at eksemplerne er »klart strafvaerdige«, men tvivler på effekten af den nye lov. Dels fordi en del psykisk vold såsom injurier og digital overvågning allerede er strafbart. Dels fordi det er svaerere at løfte bevisbyrden i sager om psykisk vold.

»Det er et udmaerket initiativ, men jeg kan godt vaere i tvivl om, hvor stor betydning det vil få i praksis, fordi mange sager vil vaere svaere at bevise. Det har en tendens til at blive signallovgivning. Det er ikke ment negativt, for det er relevant, at lovgiver signalerer, at man skal afholde sig fra sådan en adfaerd,« siger hun. Justitsministeriet konstaterer i lovforslaget, at der »kan vaere bevismaessige udfordringer«. Derfor antager ministeriet, at der vil vaere et »et vist antal anmeldelser, der ikke vil kunne føre til indledning af en straffesag ved domstolene«. Generelt vurderer Justitsministeriet, at der kun »forventes få straffesager årligt om psykisk vold«.

Lisbeth Jessen, direktør i kvindekrisecentret Danner, medgiver, at det kan blive svaert at løfte bevisbyrden:

»Jeg tror ikke, vi kommer til at se flere tusinde sager, men der vil komme et antal, og forhåbentlig vil lovaendringen vaere med til at forebygge den psykiske vold og