Selv om kampen mod vandet går fremad, har vi måske ikke set det vaerste
Vi er langt bedre rustet mod stormflod, men en professor frygter, at risikoen er undervurderet.
Hos både Beredskabsstyrelsen og i landets kommuner har man fået langt flere og bedre pumper og flydende daemninger til at saette ind, når vandmasserne presser sig på.
Derfor er operativ chef i Beredskabsstyrelsen Lars Schou optimist i forhold til at undgå alvorlige skader ved kysterne langs Fyn, selv om det er anden gang på en uge, at området her har udsigt til en regulaer stormflod med op mod 1,5 meter højere vandstand end normalt.
Men professor i vand- og miljøteknologi Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU frygter, at man har undervurderet risikoen for den helt store og alvorlige stormflod.
»For 50 år siden aendrede vandstanden ved Sydfyn sig ikke – nu stiger den ca. 2 mm om året. Det vil sige, at vandet i dag står 2 cm højere end for 10 år siden. Men fordi verdenshavene er blevet varmere, og fordi gletsjerne og indlandsisen i Grønland smelter, bliver det vaerre de kommende år. Derfor forventer vi, at vi om 60 år vil opleve samme konsekvenser ved Fyn, når vandet stiger over 120 cm, som hvis det i dag var nået op på 150-200 cm,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
»Dertil kommer, at vi formentlig har vaeret inde i en periode de seneste 50 år med relativt få stormfloder. De tre seneste store stormfloder var i 1760, 1825 og 1872 – altså en alvorlig haendelse for hver 50-100 år. Derfor kan det godt vaere, at vi snart får den helt store haendelse, der vil vaere ganske anderledes end nogen anden haendelse, som du og jeg kan huske,« lyder den dystre spådom.
Karsten Arnbjerg-Nielsen har ikke en masse videnskabelige fakta, der kan underbygge, hvad han kalder en ”fornemmelse”. Han peger dog på, at man i stigende grad er blevet opmaerksom på, at mange ekstremer kommer i “klumper”.
2,5 meter i København
Han peger endvidere på en analyse, som DTU for godt et par år siden lavede sammen med konsulentfirmaet Cowi. Her nåede man frem til, at en såkaldt 100-års haendelse i København – altså en haendelse, der statistisk set kun vil indtraeffe én gang for hver 100 år – ikke vil betyde en oversvømmelse på 1,5 meter, som man hidtil har kalkuleret med, men på 2,5 meter.
Han mener på den baggrund, at det i år 2100 vil vaere mere sandsynligt med en vandstand på 1,5 meter over det, vi i dag kalder normalt.
Et kontroversielt forslag fra professoren lyder, at man bruger stormflodsmidlerne til at hjaelpe folk til at bosaette sig andre steder og på andre måder i stedet for at reparere deres boliger, hver gang vandet har ødelagt dem – eller accepterer, at vand i kaelderen, haven eller stuen engang imellem er prisen for at blive boende.
Hos Beredskabsstyrelsen er Lars Schou ikke i tvivl om, at man er blevet langt bedre rustet, end man var for bare fem år siden:
»I 2014 havde vi én kilometer mobile daemninger, nu har vi fem kilometer. Samtidig havde vi dengang fem laensepumpe-containere, nu har vi lige bestilt nummer 11,« fortaeller han og henviser bl.a. til, at 25 mio. kr. i forbindelse med det seneste forsvarsforlig har gjort det muligt at købe mere udstyr.
Lars Schou peger desuden på, at mange kommuner også har gjort langt mere for at sikre, at vandet ikke oversvømmer bl.a. havneområder.
I Aarhus og Vejle har man på havnene bygget store sluseporte, så man kan undgå, at havvandet traenger ind i åerne og skaber store oversvømmelser. Samtidig sørger store pumper for, at vandet i åerne inde bag sluseportene alligevel kan komme vaek. Det er også sådan en løsning, man er ved at etablere i Jyllinge ved Roskilde på Sjaelland.