Jyllands-Posten

For første gang kan afdød skuespille­r vinde Robertpris

-

Film: Årets vinder af Robert Prisen for årets spillefilm skal findes blandt ”Den skyldige”, ”Ditte & Louise”, ”Journal 64”, ”LykkePer” og ”The House That Jack Built”.

Det står klart, efter at Danmarks Film Akademi tirsdag offentligg­jorde årets nominering­er.

Desuden skal priserne for årets kvindelige og mandlige hovedrolle­r uddeles. Og her er der masser debutanter at finde.

I den mandlige kategori er fire skuespille­re for første gang nomineret ved Robert Prisen for bedste hovedrolle i en film. Det er Baard Owe, Esben Smed, Matt Dillon og Rasmus Bjerg. Den femte nominerede er skuespille­r Jakob Cedergren, der er nomineret for fjerde gang.

Skuespille­r Baard Owe, der døde i november 2017, er nomineret for sin rolle som kong Christian IV i filmen ”Christian IV – Den sidste rejse”. Det er første gang i akademiets historie, at en afdød skuespille­r er blevet nomineret.

Blandt kvinderne er det enten Ditte Hansen, Katrine Greis-Rosenthal, Louise Mieritz, Victoria Carmen Sonne eller Paprika Steen, der løber med prisen for årets hovedrolle i en film.

For de første fire er det første gang, at de er nomineret i kategorien, mens det er femte gang for Paprika Steen.

I kategorien med tv-serier skal flere DR-serier dyste med en TV 2-serie og en Netflix-serie. Således er fjerde saeson af ”Broen”, anden saeson af ”Herrens Veje” og ”Liberty” nomineret. De er alle vist på DR.

”Kriger” – vist på TV 2 – og Netflix-serien ”The Rain” kan også vinde prisen for årets tv-serie.

Robertstat­uetterne uddeles den 3. februar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark