Grisefarvet er den eneste hudfarve, man må sige højt
I sin nytårstale fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at da han gik i gymnasiet, var der én elev med indvandrerbaggrund i hans klasse, og i Danmark var der i alt 50.000 indvandrere. Siden da er tallet vokset til naesten 500.000, og landet er blevet forandret på en generation, sagde han og konstaterede, at den udvikling ikke kan rulles tilbage. »Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere,« som han sagde.
På DR sad ikke mindre end fire kommentatorer derefter og dissekerede og udlagde talen og drøftede, om den lagde kant til Dansk Folkeparti. Det var i den forbindelse, at DR’s politiske analytiker sagde: »Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50’erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet.«
Det blev der i den grad lagt maerke til rundt omkring. Debattører røg til tasterne, og de fleste fordømte over en bred kam sammenligningen mellem grisen og danskerne, og der blev mange steder straks sat lighedstegn mellem udtalelsen og den politiske slagside i hele DR. For et par dage siden førte udtalelsen endda til en politianmeldelse af den politiske analytiker. En yngre mand har indledt en underskriftindsamling for at få Christine Cordsen fyret, og ved samme lejlighed anmeldte han hende så for racisme »grundet hendes folkefjendtlige, racistiske og ekstremt politisk farvede kommentar«, som det fremgår af BT.dk.
Anmelderen, Benny Sørensen, beskylder i politianmeldelsen Christine Cordsen »for at havde udtalt sig på en forhånende og nedvaerdigende måde over for etnisk indfødte danskere«. Helt i tidens ånd er den unge mand kraenket, men ifølge en ekspert i etnicitet og ligebehandling, som er citeret i BT, får han naeppe held med anmeldelsen, for ”grisefarvet” er ifølge eksperten simpelthen ikke groft nok. Det lyder fornuftigt, for at anmelde udtalelsen til politiet virker en kende overilet og latterligt.
På Facebook forsøgte Cordsen sig med lidt damage control ,da hun skrev: »Jeg har åbenlyst fået brugt et ord, som støder nogle. Det skal jeg vaere den første til at beklage ... Der var absolut ingen bagtanke – eller politisk hensigt – med det. Jeg forsøgte mig vist bare med lidt sproglig kaekhed, og det skal man altid passe på med.«
Men hvis en politianmeldelse er skudt over mål, så er det skudt ved siden af at kalde det en »kaekhed«. For vi er for laengst forbi de tider, hvor man kunne tale ondt om folks hudfarver eller i det hele taget tale om dem. Bortset fra én, nemlig den, Christine Cordsen taler om. Hvis hun havde sagt sortsmudsket eller brugt det berygtede n-ord, kunne hun sikkert godt begynde at lede efter udgangen i DR.
I identitetspolitiske tider må man ikke tale specifikt om hudfarve eller etnicitet som årsag eller forklaring på noget, bortset fra de hvide eller grisefarvede, for der lader til at vaere generel enighed om, at den hvide mand er skyld i det meste, og hvis han så samtidig stemmer på Dansk Folkeparti, så er han ikke bare grisefarvet, men haenger også fast i en håbløst foraeldet forestilling om det danske samfund. Mellem linjerne antydes det så også, at der er tale om racister, som kun vil omgive sig med mennesker med samme grisefarve som dem selv.
I den forstand er den politiske analytiker, om der så er tale om kaekhed eller ej, ikke kun ude i en stempling af en stor gruppe af vaelgerne, men leverer også en fejllaesning, som man ikke må håbe også bliver hendes ledetråd i den kommende valgkamp.