Hvorfor beskrives Ungarn så ensidigt?
Daniel Fabricius dansk-ungarer økonom, Valby
Efter pressens ugelange ”daekning” af Ungarns lovaendringer til arbejdsmarkedslovgivningen, der omtales som ”slaveloven”, satte jeg mig for at undersøge, hvad der var op eller ned, og hvordan stemningen var i Budapest.
Hvorfor laver jeg ”gåseøjne” om daekning? Det gør jeg, fordi daekning er en overdrivelse af karat; det har vaeret en så ensidig videreformidling, at jeg fandt artikler i regeringskritiske ungarske medier, der var mere dybdeborende og objektive end det, vestlige medier har kunnet levere.
Det startede med, at jeg var i Budapest i forrige weekend for at tilse om julemarkederne stadig serverede ligeså god Glühwein, som de plejer. Jeg kørte med en taxachauffør fra lufthavnen, der talte om disse demonstrationer mod ”slaveloven”. Jeg spurgte om hans holdning, og han sagde, at han var temmelig ligeglad. Han havde sin egen vogn, og han skulle arbejde seks dage om ugen uanset hvad. Jeg spurgte ham yderligere ind til, hvad han taenkte om den politiske udvikling, hvortil jeg havde luret svaret. Det interesserede ham nemlig ikke, og han mente, at tiden på at køre taxa var bedre brugt end de par timer på at stemme. I hans øjne var det lige meget, om det var venstre- eller højrefløjen, der sad ved magten. Han kunne dog godt maerke betydelige lønstigninger under Orbán-regeringen, men alligevel ikke noget, der fik ham op af stolen.
Det virkede ikke til, at han syntes, at Ungarn udviklede sig mod fascistisk regime, som man ellers hører ret ofte. Det var faktisk heller ikke mit indtryk, at jeg befandt mig i et fascistisk diktatur, da jeg var dernede. På Parlamentspladsen ryddede man op efter demonstrationer, hvor demonstranter dagene inden forsøgte at saette ild til juletraeet og juleslaederne, der omkransede juletraeet. Det fandt jeg ret usympatisk, da disse slaeder skulle doneres til familier, der ikke selv havde råd. Der stod et telt på Parlamentspladsen med demonstranter i. Jeg havde stadig ikke indtrykket af diktatur. I hvert fald verdens mest åbne og liberale diktatur. Spøg til side. Hvad så med denne såkaldte slavelov?
Jeg fandt et par artikler i hhv. et regeringskritisk medie, Index.hu, og et relativt neutralt medie, Portfolio.hu. Til min store overraskelse var selv artiklen fra Index dybdeborende og ledte efter svar og ikke udstille den ene eller anden, som det ellers er normen i ungarsk politik. Den ene siger, at A er sandt, og den anden siger, at A er en løgn, og B er sandt. Og vice versa.
Artiklerne beskriver til min store glaede, at slaveri ikke er indført med denne lovaendring, hvilket jeg blev lidt i tvivl om.
Først og fremmest var årsagen til aendringen, at der er så taet på fuld beskaeftigelse, som man kommer. Man er gået fra over 12 pct. arbejdsløshed, da regeringen tiltrådte i 2010, til under 4 pct. i dag.
Parlamentet har vedtaget følgende aendringer: 1) Man må arbejde op til 150 overarbejdstimer ekstra, som arbejdsgiver skal honorere. Før kunne en arbejdsgiver kraeve overarbejde op til 250 timer, og derover ingen krav. Det betyder, at man kan få løn op til 150 timer ekstra, i alt de 400 timer. 2) Overarbejdstimer udbetales på månedlig basis, og ikke efter tre år, som det også har vaeret fremme. Man har aendret regnskabsperioden fra 12 til 36 måneder for at hjaelpe de cykliske virksomheder, hvilket er den del, jeg forstår mindst. Der må vaere noget regnskabsteknisk bag dette. Men hvor om alt er, betales løn månedligt, og i øvrigt er denne periode 2,5 år i Slovakiet.
Dertil kan det oplyses, at EU’s øvre graense for disse overarbejdstimer er 416 timer, hvilket åbenbart er humanistisk, men Ungarns 400 timer er slaveri. Det bekraefter desvaerre min tese om, at kritikken igen er politisk motiveret. Det er i hvert fald ikke en balanceret eller dybdeborende daekning af den reelle situation i det lille land midt i Europa.