Europas valg i 2019 er også danskernes valg
EU er med til at skabe større tryghed og sikkerhed i en verden, hvor Trump, Putin og andre aktivt forsøger at underminere den internationale retsorden.
Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver en vigtig strømpil for, hvor Europa vil bevaege sig hen i fremtiden. Parlamentet har fået medindflydelse på det meste af EU’s lovgivning og kan gøre en forskel i mange af de sager, der optager danske vaelgere. Det er bl.a. med til at afgøre fremtidens klimapolitik: Skal Europa tage lederskabet med mere ambitiøse mål for CO2 reduktioner, krav til energieffektivisering, vedvarende energi og elektrificering af transport? Skal landbrugspolitikken gøres grønnere med en drastisk reduktion af CO2-emissionerne herfra? Kan EU saette turbo på omstillingen til en fossilfri økonomi i den nye energiunion, så medlemslandene bliver uafhaengige af import af fossile braendstoffer fra autoritaere regimer fra Mellemøsten til Rusland, der ikke deler vore vaerdier og er med til at destabilisere det naere udland?
Spørger man danskerne, er klimapolitikken rykket højt op på listen over sager, EU bør prioritere. I den nyeste Eurobarometer-måling, der blev offentliggjort før jul, er vaelgerne blevet spurgt om, hvilke to sager bør prioriteres højest blandt en raekke valgmuligheder. Migrationspolitikken er topscorer med 48 pct., men klimaet er rykket ind som nummer to med 31 pct., foran kampen mod terrorisme. Procentsatserne er lavere, da man kun må pege på to politikområder.
(69 pct. i
EU28) er tilhaengere af en faelles europaeisk migrationspolitik – selv om Danmark stadig har et retsforbehold. Men et solidt flertal af danskerne anerkender, at EU kan spille en nøglerolle. 9 af 10 danskere siger, at EU bør gøre mere for at bekaempe irregulaer migration fra tredjelande – i EU28 er tallet 86 pct. Et solidt flertal på 64 pct. af europaeerne (72 pct. af danskerne) ser positivt på migration fra andre EU-lande, og flertallet af borgere
60 pct. af danskerne
støtter fri bevaegelighed for arbejdstagere. Men 53 pct. af europaeerne ser derimod negativt på indvandring fra tredjelande.
Europa-Parlamentet har medindflydelse på EU’s fremtidige asyl- og udlaendingepolitik, og der sker rigtig meget her. Siden den dramatiske flygtningekrise i 2015 har EU med faelles indsats nedbragt antallet af flygtninge og irregulaere migranter over Middelhavet med over 90 pct. Aftalen med Tyrkiet, hjaelp til Libyens kystvagt, staerkere patruljering i Middelhavet og over et dusin af hjemsendelsesaftaler med lande i Afrika og Asien er initiativer, som kommissionen – med støtte fra EuropaParlamentet – har båret igennem. Denne politik bør styrkes yderligere med markant oprustning af det ydre europaeiske graensevaern. Kommissionen har foreslået – med støtte fra Europa-Parlamentet – at EU’s ydre graense- og kystvaern øges fra 1.700 til 10.000 mand, så den ydre europaeiske graensekontrol strammes yderligere. Effektiv kontrol ved de ydre europaeiske graenser og et staerkt politisamarbejde i Europol er klart at foretraekke frem for, at medlemslandene vender ryggen til resten af EU og laver national graensekontrol i det indre marked.
En bølge af nationalisme og fremmedfrygt er i de senere år skyllet ind over det politiske landskab – ikke mindst efter den globale finanskrise i 2018. Trumps fhv. rådgiver Steve Bannon forsøger at samle en front af EU-modstandere og nationalpatrioter som Salvini, Orbán og Le Pen op til EU-Parlamentsvalget, men deres svar er utidssvarende.
Ny nationalisme, protektionisme og en tilbagevenden til fortiden fører til mindre velstand og mindre sikkerhed. Kig også på Storbritannien, der desvaerre har stemt for at forlade faellesskabet, og 29/3 i år kan det blive en realitet. Men brexit har splittet Storbritannien, det har skabt politisk kaos, og økonomisk bliver det en meget kostbar affaere. Brexit er et farligt eksperiment, som Danmark ikke har interesse i at gentage. EU har vaeret til gavn for os. Hvert år henter Danmark en nettogevinst i det indre marked på ca. 100 mia. kr. Vi har aldrig haft så meget velstand som i dag – ikke mindst takket vaere det indre marked og EU’s globale handelsaftaler. EU er med til at skabe større tryghed og sikkerhed i en verden, hvor Trump, Putin og andre aktivt forsøger at underminere den internationale retsorden. Danskerne ønsker ikke at vende ryggen til Europa, men vaere med til at praege det. Efter brexit-folkeafstemningen er danskerne rykket sammen om EU. Opbakningen til EU er steget til rekordhøjder. Hele 80 pct. af danskerne siger, at fremtiden er bedre inden for EU end udenfor. Ved EUParlamentsvalget den 26/5 bør danskerne også vise, at de mener det alvorligt.