Hovedpine i Beijing: Kina går et hårdt 2019 i møde
ØKONOMI: En lang raekke nøgletal peger i den forkerte retning for Riget i Midten. Og der er ingen umiddelbar vej ud af suppedasen for Beijings økonomiske planlaeggere.
Det Kommunistiske Parti i Beijing kaemper hårdt med en raekke nytårsforsaetter for 2019. Først på listen: Sørg for, at Kinas økonomi ikke bryder sammen.
For selvom landet endnu er et stykke fra afgrunden, peger en raekke nøgletal i den forkerte retning.
Først faldt det seneste Purchasing Managers’ Index, der måler indkøb og investeringer hos Kinas fabrikker, for første gang i to år. Det dalede til 49,4 i december fra tidligere 50 point måneden før.
Det er lettere bekymrende. Ligger indekset på over 50, er det tegn på ekspansion – men falder det til under dette niveau, er det modsatte tilfaeldet. Samme kedelige trend gjaldt for indekset for landets fabriksoutput – hvor meget Kinas titusindvis af samlebånd producerer – der ifølge internationale finansmedier faldt til 43,3 point.
Det ses også på Shanghais børsindeks, landets største af slagsen. Det er faldet med 25 pct. siden begyndelsen af 2018.
Det er ikke gode nyheder. Kina har i de seneste år forsøgt at omstille sig fra at vaere verdens største produktionsog eksportøkonomi til et samfund drevet af det private forbrug. Det er ikke en umulighed. Men det tager tid – og Kina er langtfra i mål.
I stedet drives vaeksten stadig primaert af fabrikker og investering i infrastruktur, både når det gaelder om at øge bruttonationalproduktet og skabe arbejdspladser. De seneste PMI-målinger giver dermed de økonomiske planlaeggere i Beijing en paen hovedpine.
Vaekstomstillingen betyder samtidig et uundgåeligt fald i vaeksten, og også her skuffer statistikkerne. For vaekstfaldet er potentielt voldsommere, end hvad landet kan holde til på den korte bane. Naeste år forventes vaeksten i bnp, ifølge en konsensus af analytikere, at falde til under 6,5 pct. Det vil i så fald vaere det laveste i årtier.
Den slags vaekstrater ville få andre lande til at juble. Men det er ikke nok for Kina, når det gaelder om at skabe nye arbejdspladser og nedbringe landets massive gaeld. En gaeld, der nu ligger på omkring 300 pct. af bnp.
Nedbringelsen af gaelden har ellers vaeret en af Det Kommunistiske Partis hovedprioriteter. Partiet har derfor både haevet renten, omstruktureret banksektoren og skaerpet kravene til bankernes likviditetskrav.
Nu går det den anden vej – senest i sidste uge, da partiet offentliggjorde endnu en saenkning af likviditetskravene i et forsøg på at skubbe nye lån ud i økonomien.
Samtidig haenger truslen om Donald Trumps handelskrig over den svaere linedans mellem den baeredygtige vaekstnedgang og en grim recession. For selvom Trump ikke har skabt Kinas mange problemer, gør hans told- og handelspres kun Beijings hovedpine så meget større.
De to lande er nu undervejs med en ny forhandlingsrunde – kun tiden vil vise, om det ender med skaeldsord eller et håndtryk.
Hvilket måske forklarer, hvorfor Kinas sociale medier døbte 2018 “qiou“i den årlige nytårskonkurrence om at beskrive de foregående 12 måneder med et enkelt tegn.
Tegnet for quio er nemlig en sammensmeltning af to andre – dem for “grim“og “fattig“.