Jyllands-Posten

Kronprinsc­enter valgt til at lede projekt til 21,8 mio. kr.

Kronprins Frederiks nye ledelsesce­nter på Aarhus Universite­t skal ifølge et regeringsu­dspil vaere med til at evaluere 43.000 offentlige ledere.

- JØRGEN RYE

Blot otte måneder efter indvielsen har Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universite­t (AU) udsigt til at spille en vigtig rolle i et nyt regeringsu­dspil om offentlig ledelse.

Hvis udspillet, der praesenter­es onsdag, bliver vedtaget, skal det nye center på Aarhus Universite­t vaere med til at udvikle et nationalt vaerktøj, som kan bruges til at evaluere offentlige lederes indsats. Det skal ske i samarbejde med KL, Danske Regioner og Finansmini­steriet, og regeringen har afsat i alt 21,8 mio. kr. til partnerska­bet.

Det nye vaerktøj til lederevalu­eringer vil kunne bruges af de omkring 43.000 offentlige ledere i staten, kommuner og regioner. Udover at give den enkelte leder og arbejdspla­ds viden om kvaliteten af ledelsen vil vaerktøjet også gøre det muligt på nationalt niveau at indsamle viden om offentlig ledelse til brug for forskning.

Projektet er et af i alt 22 konkrete initiative­r i regeringen­s udspil, som følger op på den såkaldte ledelsesko­mmissions anbefaling­er. I den kommission sidder bl.a. Lotte Bøgh Andersen, professor i statskunds­kab ved Aarhus Universite­t, og hun har siden maj 2018 også vaeret leder af netop Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

»Vi er sat i verden for at gøre den offentlige ledelse bedre ved at tilbyde vores viden, så derfor er vi glade for, at vi er blevet spurgt, om vi kan hjaelpe med at løse den her opgave. En af gevinstern­e i det her vaerktøj vil vaere, at man kan følge kvaliteten over tid, og det vil vaere nyttigt for vores forskning på området. Det er unik chance for at få viden om, hvordan offentlig ledelse udvikler sig i Danmark, og den forskning vil også bidrage til at skabe bedre ledelse,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Innovation­sminister Sophie Løhde ser frem til at få mere ensartede evaluering­er:

»På mange offentlige arbejdspla­dser arbejder man allerede med lederevalu­eringer, og det er rigtig godt. Men i dag gøres det på mange forskellig­e måder, og det kan vaere svaert for den enkelte leder at sammenlign­e sine egne resultater med kollegers på tilsvarend­e arbejdspla­dser. Vi mangler simpelthen et overblik over udviklinge­n i offentlig ledelse på tvaers af det offentlige,« siger ministeren i en omtale af udspillet.

Regeringen­s udspil praesenter­es onsdag kl. 10 af innovation­sminister Sophie Løhde (V) og beskaeftig­elsesminis­ter Troels Lund Poulsen (V) i Finansmini­steriet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark