Jyllands-Posten

2018 røg helt ned i bølgedalen på Aros

2018 var skuffende for Aros, erkender direktør Erlend Høyersten.

- TINA BRYLD

Kunstmusee­t Aros havde i 2018 langt faerre besøgende end forventet.

Kun omkring 500.000 gaester indløste en billet til at komme ind at se kunsten mod 658.086 i 2017. Aros ønsker ikke umiddelbar­t at oplyse et nøjagtigt tal, men henholder sig til det, som det kalder sit officielle besøgstal. Det viser, hvor mange gange folk har fået, hvad museumsdir­ektør Erlend Høyersten kalder for en ”Aros-oplevelse”, hvilket betyder, at de er gået gennem museets foyer, måske for at skyde genvej, har besøgt butikken eller tilbragt tid i caféen.

Det skete 722.109 gange i 2018 mod 980.909 i 2017.

Museet kan dog ikke undgå at oplyse, hvor mange der rent faktisk indløste en billet, om det så var via et abonnement­skort eller billetluge­n. Dels skal det fremgå af årsrapport­en, dels skal Danmarks Statistik have tallene.

»Skuffende«

»2017 var et fantastisk år. Derfor er det overrasked­e, at 2018 var skuffende,« erkender Erlend Høyersten i en pressemedd­elelse.

»Det er naturligvi­s skuffende og lavere end forventnin­gerne efter 2017. Vi har ikke vaeret gode nok i forhold til timing og til at nå det brede publikum. Vi har ikke nået de forventede besøgstal i vinter- og efterårsfe­rierne, som betyder meget på bundlinjen,« udtaler han.

Sommervarm­en har vaeret udslagsgiv­ende for isaer det lokale publikum, men museet synes stadig, at det har godt fat på turisterne.

»I 2018 har vi også gjort et stort stykke arbejde med forskellig­e projekter og samarbejde­r, som vil få stor indflydels­e i de kommende år,« siger direktøren.

Langt til Louisiana

Museet blev i 2017 godt hjulpet af kulturhove­dstadsåret, hvor det havde den store udstilling ”The Garden – End of Times, Beginning of Times”, der strakte sig fra Aros’ egne gallerier gennem gader og vaertshuse til stranden og skoven ved Tangkrogen.

Der er langt op til den danske konkurrent på museumsfro­nten, Louisiana, som sidste år måtte se sig slået af Aros. Her taeller man kun dem, der løser billet – man kan slet ikke komme ind på museet uden at betale ved indgangen. For Louisiana blev 2018 et historisk år i mere én forstand, for museet kunne fejre sit 60års jubilaeum med det største besøgstal nogensinde: 755.500 gaester.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark