Erhvervsskoler får faerre penge i 2020

Et nyt regnestykke viser, at erhvervsskolerne mister mere end 2.000 kr. pr. elev i 2020.

Selv om et bredt flertal i Folketinget i november 2018 indgik en ny aftale for at øge kvaliteten på erhvervsskolerne, viser nye tal fra Undervisningsministeriet, at 2020 bliver det strammeste år i erhvervsskolernes økonomi siden 2015.

Erhvervsuddannelserne vil også i de efterfølgende to år få faerre penge end i år.

Det er til trods for, at regeringen har kaldt området for »højprioriteret« og udtrykt store ambitioner om at øge både kvaliteten af erhvervsuddannelserne og antallet af fremtidige faglaerte.

»Det her dokumenterer, at der ikke er tilført flere midler til den enkelte elev på erhvervsuddannelserne,« siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

Han glaeder sig alligevel over, at aftalen »stabiliserer økonomien i den daglige drift« fra 2018 til 2019. Han roser også flere af initiativerne for at bidrage til øget søgning og bedre muligheder for at fastholde eleverne.

»Men det lykkedes ikke i aftalen at få forlaenget et kvalitetstilskud på 168 mio. ud over 2019, og det er en forudsaetning for at øge kvaliteten af undervisningen og det samlede antal af faglaerte,« mener Kunov.

Regeringen har en målsaetning om, at hver fjerde ung i uddannelse naeste år skal vaelge en erhvervsuddannelse. I dag vaelger knap én af fem erhvervsskolen.

»Et kaempe løft«?

Men trods ambitionerne skal erhvervsskoleelevernes undervisning altså naeste år klares for 2.100 kr. mindre pr. naese sammenlignet med i år. Budgettet for et års undervisning falder således til et gennemsnit på 101.500 kr. for den enkelte elev.

Til trods for at der bliver faerre penge til erhvervsskolerne, fastholder Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, at aftalen om erhvervsskolerne er »et kaempe løft«.

»Vi har fjernet omprioriteringsbidraget og investerer yderligere i skolerne og i nye initiativer, der skal forbedre kvaliteten. Og hvis kvaliteten stiger, så følger økonomien også med,« siger hun.

Hun peger på, at skolernes tilskud bl.a. er styret af et taxametersystem – dvs. at jo flere elever, der søger ind, og jo flere der bliver faerdige, jo flere penge får den enkelte skole.

Det store spørgsmål

Økonomien har vaeret det store spørgsmål og stridspunkt i debatten om, hvordan landets erhvervsskoler skal styrkes i fremtiden. En bred politisk aftale blev sidste år enden på det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, som årligt tvang erhvervskolerne til at spare to pct. Og selv om flertallet af partierne i Folketinget også er enige om, at fremtiden skal byde på flere faglaerte danskere, hersker der stadig stor uenighed om, hvor meget visionen må koste.

Regeringen og Dansk Folkeparti mener, at manglen på erhvervsuddannede kan løses billigere, end oppositionen mener.

»Tvingende nødvendigt«

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har ikke ønsket at stille op til et interview. I en skriftlig kommentar undlader hun også at svare på, om hun ligesom DF mener, at aftalen er »et kaempe løft« af erhvervsskolerne.

»Vi sikrer erhvervsuddannelserne de samme økonomiske rammer i 2019 som i 2018. Et bredt flertal i Folketinget – herunder også Socialdemokratiet – står bag aftalen, der er blevet modtaget positivt af både sektoren og de faglige organisationer. Det er tvingende nødvendigt at prioritere erhvervsuddannelserne, så flere får øjnene op for mulighederne med den uddannelsesvej, og det er det, vi har gjort.«

Spørger man Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, skal regeringens spareplaner stoppes hurtigst muligt.

»Fra i år til naeste år mister de studerende 2.000 kr. Og det kan jo virke uvigtigt med sådan en 2 pct. nedskaering. Men det svarer til at spare 50.000 kr. pr. klasse,« siger han. Tesfaye tilføjer, at hvis Socialdemokratiet vinder magten ved naeste valg, bliver der tilført flere penge til området.

»Hvis magten skifter, og Mette Frederiksen bliver statsminister, vil vi ikke se det her fald på 2.000 kr. pr. elev,« siger han.