Medmor vil ikke vaere med mere: Skal hun kunne vaelge moderskabet fra?
»Vi kan ikke kraeve at få i pose og saek og så sige, at vi ikke vil have det alligevel,« lyder det fra LGBT Danmark om usaedvanlig sag, som er nået til Højesteret.
Det var en smutter.
Udtrykket kan tilsyneladende både bruges om resultatet af et beruset møde mellem mand og kvinde såvel som udfaldet af en kunstig befrugtning.
Højesteret skal således for første gang tage stilling til, hvorvidt en kvinde, der underskrev sig som medmor til sin partners barn, kan få lov at afregistrere sig som foraelder.
Både by- og landsretten har dømt kvinden til at vaere medmor, selv om begge kvinder er enige om, at hun ikke laengere bør vaere juridisk foraelder til drengen. Han blev født i 2017, og få dage senere gik foraeldrene fra hinanden. Medmoren har ikke haft kontakt til barnet siden.
Hos LGBT Danmark tager formand Peder Holk Svendsen en lang taenkepause, før han forholder sig til sagen.
»Det er både interessant og vaeldig komplekst, men det vil vaere et skråplan at bevaege sig ud på, hvis man som foraelder kan få lov at sige, at det vil man ikke alligevel. Det er jo en juridisk konstruktion, og så fanger bordet altså. Vi kan ikke kraeve at få i pose og saek, og når vi så har fået det sige, at vi ikke vil have det alligevel. Som organisation har vi arbejdet for at kunne få registeret medforaeldrene, og derfor skal man ikke tage let på det,« siger han.
Medmor sidestillet
Siden 2013 har en medmor haft samme rettigheder og pligter over for et barn som den biologiske mor, hvis barnet kommer til verden ved autoriseret kunstig befrugtning. Den kommende medmor skal give skriftligt samtykke til behandlingen, inden den begynder.
Og selv om loven ikke umiddelbart er på kvindernes side, mener advokat for den biologiske mor Jesper Håkonsson, at han har fundet et smuthul. Der er nemlig blevet brugt en åben donor, hvilket betyder, at drengen kan få oplyst sin fars identitet, når han bliver 18 år.
»Som vi laeser loven, gaelder forbuddet mod at få ophaevet medmoderskabet ved anonyme donorer, fordi børnene ikke senere har muligheden for at finde den biologiske far og dermed have to foraeldre,« siger Håkonsson, som tilføjer, at medmorens underskrift – formentlig pga. en fejl – først forelå, da fertilitetsbehandlingen var gået i gang, men inden befrugtningen var sket.
»Min klient kunne selv vaere gået ned på klinikken og vaere blevet befrugtet, og så var hun blevet alenemor.«
Men der er jo sat en underskrift, og man kan vel sige, at det er mere velovervejet, når man underskriver en blanket, end når man tager en beruset beslutning i byen?
»Det vil jeg slet ikke udtale mig om. Så skal man sammenligne de to. Det er nok det, der er meningen med loven. Men skal de virkelig sammenlignes?«
Jesper Håkonsson mener ikke, at det giver mening at tale om barnets ret til to foraeldre.
»Det får det barn aldrig, hvis medmoren ikke ønsker at have noget med barnet at gøre. Så kan barnet senere opsøge medmor, men hvilket forhold er der? En underskrift på en blanket? Der er jo ikke noget biologisk i det.«
Hos foreningen Dare, som arbejder for fuld ligestilling for alle familiekonstellationer, mener formanden, Mikkel Raahede, at man ikke bør tvinge medmoren til at vaere foraelder. For foraeldreskabet handler om intentioner og ikke kun om dna, lyder det.
»Vi har i Danmark accepteret begrebet solomor, vi vil endda fertilitetsbehandle for at skabe en familie med en solomor. Hvis der så er en familie, hvor alle voksne er enige, er det vel for pokker det, der skal ske. Ellers står medmor i den situation, at hun kan blive afkraevet børnebidrag.«
Ikke en tag selv-butik
Men er det ikke den situation, som faedre står i hele tiden? »Jo, men det, der er usaedvanligt her, er, at begge er enige.«
Det kan en far og mor jo også vaere. Skal man bare kunne tilog fravaelge foraelderskabet? »Jeg synes ikke, at det er en tag selv-butik, men de fleste af os ved godt, hvordan vi synes, at vores familieliv skal se ud, og det synes jeg skal respekteres.«
Underminerer det ikke alt det, som nogle har kaempet for i forhold til medmorskab?
»Det mener jeg ikke. Det er jo stadig retten til at vaelge sin familiestruktur, der er på spil, og den vil jeg kaempe for til hver en tid.«
Lorraine Hayles, som er formand for Aeroe Rainbow Family Festival på AErø og har to delebørn med en medmor, kalder sagen for »en helt ny problemstilling«.
Hun mener, at den er et godt eksempel på fordelen ved, at regnbuefamilier har fået flere juridiske rettigheder.
»Her kommer rettighederne barnet til gavn. Så på den måde er det rigtig fint, at vi har juridiske rettigheder, uanset om man er glad for resultatet af dem eller ej. Man er lige meget foraeldre, uanset om man som heteroseksuel mand har vaeret i byen og ikke brugt beskyttelse, fordi man ikke har taenkt sig om, eller man har skrevet under som medmor,« siger Lorraine Hayles. Hos Børns Vilkår fastholder direktør Rasmus Kjeldahl, at man ikke bør kunne frasige sig et foraelderskab.
»Børn er ikke noget, man går ind og ud af, som man kan gøre det med et forhold. Børn har brug for en fast og langvarig relation. Retten må afgøre det konkrete, men vi vil ikke støtte, at faderskabet eller medmoderskabet er noget, som man kan sige ja eller nej til efter forgodtbefindende.«
Hvem vinder ved, at medmor bliver ved med at vaere medmor, hvis ingen ønsker det? »Det mener jeg, at både børn og kommende børn gør. Det handler lige så meget om nogle principper om, at de, som fremover indgår sådanne aftaler, får taenkt sig ordentligt om, inden de siger ja. Det er en forpligtelse for livet og ikke noget, som man siger ja til og så nej, den dag det bliver svaert i parforholdet.«
Advokat Jesper Håkonsson oplyser, at den biologiske mor ikke ønsker at udtale sig i sagen, mens medmoren ikke har nogen advokat. Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra advokat Klaus Therkildsen, som repraesenterer den lille dreng.
Det vides endnu ikke, hvornår Højesteret behandler sagen.