Rumaenien er nyt formandsland i EU, men vil ikke lede Europa
Rumaeniens udenrigsminister afviser kritik af landets regering, der vil kaempe for retten til fuld børnecheck.
Kritikken har vaeret hård af den rumaenske regering for ikke at vaere godt nok rustet til det formandskab for EU, som landet varetager det kommende halve år.
Både landets egen praesident og EU-Kommissionens formand har udtrykt bekymring. Men ved indgangen til det halve år for bordenden forsøger landets udenrigsminister at mane til besindighed.
»Jeg synes, det var lidt uklart, hvad praesidenten har sagt. Men jeg ved, at både regeringen og praesidenten mener, at Rumaenien er virkelig godt forberedt til at gennemføre et godt formandskab,« sagde udenrigsminister Teodor Melescanu, da han torsdag mødte en gruppe europaeiske medier.
Rumaenien ledes af en koalitionsregering med socialdemokratiet i spidsen og det liberale Alde, som praesident Klaus Iohannis kommer fra. Den nuvaerende premierminister er den tredje siden valget i 2016, EU-ministeren blev skiftet ud få uger før formandskabet. Billedet af politisk ustabilitet styrkes af hyppige demonstrationer de seneste år mod korruption og forringelse af retssikkerheden.
Under pressemødet udtrykte Melescanu flere gange tvivl om, hvad EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og Iohannis egentlig har sagt, og til sidst blev et citat fra Iohannis laest op.
Er ikke chef
»Det er 12. time, og vi er totalt uforberedte. Der er ingen chance for en god regering eller et staerkt engagement i europaeiske forhold,« sagde Iohannis sidste år.
»Ok. Du har ret,« sagde Melescanu så.
»Det har han også sagt. Men alle må have deres egen mening. Regeringen er fuldt ud parat. Der er en kompliceret politisk situation i Rumaenien. Der er valg til EuropaParlamentet, og vi har også praesidentvalg senere i år. Det er klart, at der er en intern konkurrence,« sagde Melescanu.
EU’s dagsorden ventes de kommende seks måneder domineret af brexit, valget til Europa-Parlamentet og forsøget på at finde en migrationsløsning.
Landene har siden migrationskrisen i 2015 forsøgt at finde en ny måde at fordele migranter mellem sig, men uenigheden mellem tilhaengere og modstandere af tvungne kvoter står fortsat i vejen for et nyt system.
Melescanu anerkender, at »det er vigtigt at finde en migrationsløsning før valget til Europa-Parlamentet,« men omvendt afviser han at tage stilling til, om Rumaenien som formandsland vil laegge op til en afstemning blandt medlemslandene, så flertallet kan bestemme over mindretallet. I 2015 blev en midlertidig kvoteordning indført ved en sådan afstemning,
»Det er op til medlemslandene, om de ønsker det. Vi vil forsøge at vaere afbalancerede og tydelige.«
Men som formandsland kan I vel selv saette en afstemning på dagsordenen, lød et spørgsmål.
»Vi er ikke chef for EU,« svarede Melescanu.
Forsvar for børnecheck
Sidste år vedtog lovgiverne i EU nye regler om sociale ydelser på tvaers af landegraenser.
Danmark kaempede for at få mulighed for at indeksere børnechecken, så den passer til priserne i det land, hvor børnene opholder sig. Med kombinationen som det land, der har flest arbejdstagere i andre EU-lande, og de laveste leveomkostninger, er Rumaenien ofte blevet eksempel i debatten.
Selv om der ikke ventes nye forhandlinger om emnet, så vil Rumaenien benytte formandskabet til at forsvare ens ydelser, understreger europaminister George Ciamba.
»Vi vil arbejde mod diskrimination. Det indre marked er ikke et sted, hvor man kan vaelge og vrage mellem de fundamentale friheder. Man kan ikke sige, at borgerne har fri bevaegelighed, men når de så skal have ydelser, så behandler man nogle anderledes,« siger Ciamba.
Jyllands-Posten er inviteret til Bukarest af den rumaenske regering.