»Er jeg en rigtig mand? Udtrykket er i sig selv sygt provokerende«

Han mener, at vi bør forlade den traditionelle måde at taenke køn på. Er Anthony Aconis en rigtig mand?

»Hvad er en rigtig mand? Er jeg en rigtig mand? Udtrykket er i sig selv sygt provokerende. Som om der er en formel. Vi er programmeret til at taenke, at der er en rigtig og forkert måde at vaere mand på. Instinktivt er det alle arketyperne, jeg ser for mig inde i mit hoved; David Beckham, Zlatan osv. Alle maend vil jo gerne vaere fodboldspillere. Men der er ikke noget, der hedder en rigtig kvinde. Der tror jeg, at kvinder har et lidt større spillerum at vaere menneske på. Og det siger noget om, hvor meget vi har tilbage af maendenes frigørelse.

Min mor døde, da jeg var lille, så jeg er vokset op med min far og to brødre. Og når jeg skal sige, hvad der karakteriserer min far som mandligt forbillede, får jeg lyst til at sige noget så klassisk som handlekraft og at løfte familien gennem kriser. Jeg har altid vaeret betaget af hans overlevelsesmekanisme. I forhold til børneopdragelse er der til gengaeld meget, jeg ikke vil føre videre.

siden blev jeg solofar til to tvillinger, så jeg taenker meget over min egen rolle som mand og far. Jeg har aldrig tvivlet på, om min far elskede mig, men jeg har skullet tolke mig frem til det. Jeg har set, hvordan mine venner er faedre, og hvordan de viser deres omsorg fysisk og verbalt. Vores generation kan vaere eksplicit om vores følelser til vores børn. Det vil jeg også vaere.

For 14 måneder

Det svaereste for mig ved at erkende min homoseksualitet, var tanken om, at jeg ikke skulle vaere foraelder. Man lukker jo en naturlig dør. Jeg har altid taenkt, jeg skulle have børn. Og jeg har svaert ved at forstå mig selv som mand uden at forstå mig selv som far.

Faderrollen stiver mig af som mand. Nu er jeg måske blevet en rigtig mand. Rent biologisk er det jo en bekraeftelse af ens køn. Hvad skulle jeg ellers gøre med mit liv? Nu er man nogens foraelder. Jeg bliver helt angst ved tanken om, hvis jeg ikke havde gjort det.

Men det ligger stadig indlejret i os at taenke, at en mor er den primaere foraelder, og at faderen er den, der tager ud og arbejder. Maend kan eksempelvis ikke få børnepenge, hvis de får børn selv. Forskning viser bare, at der ikke er forskel på, hvordan maend og kvinder drager omsorg, så kvaliteten af foraeldreskab er ikke kønsdefineret. Jeg ved ikke, hvad en kvinde kan, som en mand ikke kan.

Efter jeg har fortalt min historie om faderskab i medierne, er der mange maend, der har skrevet til mig og sagt tak. De har haft brug for at høre mandens perspektiv. Der er mange, der føler, at de ikke kan komme til. At kvinderne lukker sig om deres børn. Og på den anden side udtrykker mange kvinder, at maendene ikke er med. Så er der alle skilsmisserne. Men hvad er myte og realitet? Hvis vi gik ind i det som lige parter, hvordan så det så ud? Jeg tror, tiden er med os.

Skal du ikke have en au pair? – er der kvinder, der har spurgt mig om. Det ville de aldrig spørge andre kvinder om. Jeg føler mig ikke privilegeret ved at vaere mand – eller jo, når mine veninder fortaeller, hvad de oplever med maend, kan jeg godt føle mig privilegeret. Hvis jeg var kvinde, kan du saftsuseme tro, jeg ville komme op på barrikaderne og kaempe kampen.«

Jeg er glad for at vaere mand, og jeg ser mig selv som fremtidens mand, fordi jeg tror på, at manden kan vaere en lige så god foraelder som kvinden. Og jeg mener, at vi skal forlade tanken om kønnet. Så vil jeg skide på, hvad der er en rigtig mand. Ikke at jeg mener, at kvinder og maend er ens. Det kan jeg jo se på min pige og dreng, at de ikke er. At min datter vil laegge puslespil og min søn lege med biler. Og han må gerne graede, og hun må gerne spille fodbold, hvis de vil det. Køn er stadig vigtigt for vores selvforståelse, men vi kan aldrig nå til bunds i ligestillingen, hvis vi ikke forlader den traditionelle måde at taenke og opdele køn på.