Unødvendig lov
»Har du talt med dit barn i dag?«
lød et paedagogisk slogan og spørgsmål i 1970’erne. I dag burde det måske skrives om til »har du talt med din aegtefaelle i dag?«.
Som det er fremgået af Jyllands-Posten i denne uge, bliver det fra 1. marts muligt at straffe psykisk vold i naere relationer med faengsel i op til tre år. Psykisk vold kan bl.a. vaere, hvis en person ignorerer sin partner og holder denne hen i uvidenhed om beslutninger. Men psykisk vold er dog ikke kun tavshed i parforholdet, hvilket også fremgår af det forslag til aendring af en bestemmelse i straffeloven, som ligestillingsminister Eva Kjer Hansen har fremsat, og som traeder i kraft 1. marts med opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Der kan eksempelvis vaere tale om overvågning og kontrol af en anden persons mail, sociale konti og faerden, kontrol af en persons dagligdag og tid, konsekvent nedgørelse af en person, ydmygelser, kraenkelser osv.
Det er skam alvorligt nok,
og det finder sted, som regel bag murene, og sikkert også ofte i det, man betragter som de bedste familier. En undersøgelse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd – viser, at 3,9 pct. af landets kvinder oplever at blive udsat for psykisk vold i løbet af et år, mens det er tilfaeldet for 1,2 pct. af maend. Men selv om det naturligvis er frygteligt for den eller de, der udsaettes for psykisk vold af en naer person, så er det ikke statens opgave at lovgive om det. Af flere grunde, som der vil blive vendt tilbage til.
Ligestillingsministerens hensigt med loven er at vise, at samfundet tager lige så kraftigt afstand fra psykisk vold som fra fysisk vold, og sende et signal både til voldspersonen og til ofrene om, at det tages alvorligt. Og det er da sandt, at det kan vaere lige så ødelaeggende over laengere tid at blive udsat for psykisk terror, blive overset, nedgjort, overvåget eller på anden måde kontrolleret, som at blive fysisk forulempet.
Der hersker ingen tvivl om, at det kan vaere fuldkommen nedbrydende og ødelaeggende for selvvaerd og selvfølelse og for evnen til at fungere socialt.
Men som det
har vaeret fremme i forbindelse med JyllandsPostens daekning af lovaendringen, mener den juridiske sagkundskab, at det vil vaere vanskeligt at løfte bevisbyrden, og man forudser derfor, at det i mange sager vil vaere vanskeligt at få en psykisk voldsperson dømt. Det bekraeftes også af erfaringer fra England, hvor en lignende paragraf har vaeret gaeldende siden 2015.
Det er dog ikke det vaegtigste argument mod den nye lovgivning. Ét er, at der i forvejen findes lovgivning, der sikrer mod frihedsberøvelse, injurier og overvågning uden samtykke. Noget andet og langt vigtigere er, at lovgiverne og dermed staten med denne lov, der er åben for fortolkninger, er inde at pille ved noget af det allerhelligste, nemlig den personlige frihed og den enkelte families ret til at indrette sig.
Det kan aldrig blive statens opgave at bevaege sig helt derind, hvor det drejer sig om den psykiske stemning og sjaelelivet i en familie. Det betyder ikke, at psykisk vold ikke skal tages alvorligt af os alle sammen, når vi støder på den eller har mistanke om, at den finder sted. Men det er ikke noget, en dommer skal blandes ind i, dels fordi der allerede findes lovgivning, der beskytter, dels fordi der som regel er tale om voksne mennesker og som sådan voksne mennesker med ansvar for eget liv og herunder også ansvar for selv at bryde ud af et usundt forhold og søge den hjaelp, som allerede findes, hvis de udsaettes for psykisk vold.