Hjulmand kan blive den naeste traener på eventyr – og med landsholdet i sigte

Flere danske traenere er endt i udlandet, og nu kan endnu en vaere på vej. Den tidligere landstraener Morten Olsen forklarer, hvordan man som traener får chancen – og hvad udviklingen kan betyde for valget af den naeste landstraener.

I slutningen af sidste uge var det ved at ske igen.

Dét, som kun ganske få har formået at gøre med succes, og som traenerudviklingschefen i Dansk Boldspil-Union (DBU), Peter Rudbaek, ofte skal svare på kritiske spørgsmål om.

FC Nordsjaelland-traeneren Kasper Hjulmand var på besøg hos en udenlandsk klub for at diskutere en mulig fremtid sammen. Klubben – som ifølge flere medier var belgiske Anderlecht – endte med at vaelge en anden kandidat, men den 46-årige tidligere mestertraener har stadig muligheden for at blive en del af en eksklusiv dansk skare.

Der er nemlig kommet »hul på bylden« for de danske traenere i udlandet, siger Peter Rudbaek, der laenge er blevet spurgt om det manglende gennembrud.

I efteråret blev FCM-mesterskabstraeneren Jess Thorup ansat af belgiske Gent, mens Thomas Frank blev forfremmet til cheftraener i den engelske The Championship-klub Brentford.

»Jeg har sagt til traenerne, at det handler om at gøre sig klar og at gribe chancen, når den kommer. Det har tidligere handlet lidt om mentaliteten – det tager lang tid at pakke al porcelaenet ned, og hvad med sikkerheden i jobbet? Netop sikkerhed er det sidste, man finder i udlandet. Men det handler om at vise, at de danske traenere er klar,« siger Peter Rudbaek.

Netop det – klar – kan Kasper Hjulmand vaere, efter at han og FC Nordsjaelland mandag morgen annoncerede, at klubben skal finde en ny traener, når Hjulmands kontrakt løber ud til sommer. FC Nordsjaellandtraeneren har tidligere fået chancen i den tyske klub Mainz 05, inden han blev fyret i februar 2015.

Men hvad skal der egentlig til for at slå igennem som dansk traener i udlandet? Det virker oplagt at spørge én af dem, der har formået at gøre det; Morten Olsen, der har vundet både mesterskabet og pokalturneringen med den hollandske storklub Ajax Amsterdam, ligesom han har reddet den traditionsrige tyske klub FC Köln fra nedrykning.

Vigtige pionerer

Der er stadig lidt for få danske traenere i udlandet, mener Morten Olsen, den tidligere danske landstraener fra 2000 til 2015.

Der er dog et par vigtige pionerer som Jess Thorup, som nu står med muligheden for at bane vejen for andre, vurderer han.

»Konkurrencen er enormt hård på det globale marked. Hollandske traenere er bl.a. ekstremt populaere, fordi de har deres helt egen måde at praktisere fodbold på,« siger han og fortsaetter:

»For at klare sig i den konkurrence skal man have en klar filosofi for, hvordan man vil udvikle spillere, og hvilken spillestil man svaerger til. Traenere som Jess Thorup og Kasper Hjulmand står for en vis tydelighed i deres tanker som traener, og derfor har de også fået chancen i udlandet.«

Og så er der nogle helt saerlige kampe, hvor man gerne skal imponere:

»Hvis de danske klubhold klarer sig godt i de europaeiske kampe, skaber det større opmaerksomhed omkring traenerne. Men det handler også om den måde, man vinder kampene på – det er ikke nok ”bare” at vinde. Det skal ske med en tydelig spillestil, der passer til den klub, der udviser interesse,« siger Morten Olsen.

Et andet afgørende aspekt er traenernes evne til at skaffe sig vigtige kontakter i udlandet – enten gennem ens agent eller tidligere kollegaer, siger Peter Rudbaek:

»Danske traenere er blevet mere bevidste om, at man skal have et godt netvaerk for at komme til udlandet. Det er også noget af det, vi har talt meget om under traeneruddannelsen. Hvis man tager Thomas Frank som et eksempel, er det naeppe tilfaeldigt, at han har fået chancen i en klub med en fremtraedende dansk leder (sportsdirektør Rasmus Ankersen, red.),« siger Peter Rudbaek.

Samtidig bliver fodboldverden hele tiden mere global, hvilket også kan komme de danske traenere til gode ifølge Peter Rudbaek.

»Selv i de danske superligaklubber bliver der ofte talt engelsk, fordi en stor gruppe af spillerne kommer fra udlandet. Det gør det både lettere for f.eks. en tysk eller hollandsk traener at komme til Danmark, men også omvendt. Jess Thorup var vant til at tale engelsk til spillerne, inden han endte i Belgien, og det har en kaempe betydning,« siger Peter Rudbaek og fortsaetter:

»Overgangen er ikke så stor, som dengang Ebbe Skovdahl kom fra et dansk omklaedningsrum i Brøndby og pludselig stod i Portugal, hvor alt, hvad han sagde, blev oversat til et sprog, han ikke selv forstod.«

Den naeste landstraener?

Saerligt én ting gør, at de danske traeneres udlandseventyr ikke kun er et anliggende for dem selv og deres familier. Hele nationen kan på sin vis få glaede af den erfaring, traenere som Jess Thorup og muligvis Kasper Hjulmand kan suge til sig i udlandet, når der skal findes en afløser for Åge Hareide, der har kontrakt med DBU frem til 2020:

»I virkeligheden er det de samme mekanismer, der gør sig gaeldende for fodboldspillerne – de bliver kun bedre, hvis de får erfaring fra det højest mulige niveau. Og hvis man virkelig skal matches med de allerbedste, skal man til udlandet. Det vil gøre traenerne bedre, hvis de bliver presset mentalt og taktisk. Derfor ville det vaere en klar fordel, hvis der kommer flere traenere til udlandet, som kan få den rette erfaring til at traene vores landshold i fremtiden,« siger Morten Olsen.

Netop landstraenerjobbet