Milliardbøde til Danske Bank kan forgylde whistleblower

HVIDVASK: Whistleblowere kan score op til 30 pct. af udstedte bøder fra det amerikanske børstilsyn. Analytikere forventer, at Danske Bank får en milliardbøde.

Det kan ende med at blive en guldrandet forretning for Howard Wilkinson at optraede som whistleblower i sagen om hvidvask i Danske Bank.

Det amerikanske børstilsyn, SEC, oplyser, at whistleblowere kan belønnes med mellem 10 og 30 pct. af de bøder, som deres oplysninger baner vejen for i USA.

Nyhedsbureauet Bloomberg vurderer i en analyse om Danske Banks hvidvasksag, at banken får en bøde i niveauet 6,5 til 13 mia. kr. fra de lande, der har indledt undersøgelser, men at bøden i USA lander på mindre end 6,5 mia. kr.

»Justitsministeriet (i USA, red.) kan ventes at kraeve det dobbelte af bankens bruttofortjeneste,« skriver Bloomberg og opgør bruttofortjenesten på den mistaenkelige kundegruppe i Estland til 1,7 mia. kr.

Økonomisk motiv

Danske Bank har derfor udsigt til en bøde i niveauet 3,4 mia. kr. i USA, såfremt Bloombergs vurdering er korrekt. Det kan sende mellem 340 mio. kr. og 1,02 mia. kr. ned i lommen på Howard Wilkinson. Forudsaetningen er, at SEC vurderer, at hans oplysninger har vaeret afgørende for at udstede bøden.

»Det giver et incitament til at blive whistleblower, når man har udsigt til beløb i den størrelsesorden,« siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft.

Han peger på, at Howard Wilkinson kan have et motiv ud over det økonomiske, efter at Jyllands-Posten tirsdag offentliggjorde indholdet af e-mails, som han skrev til kollegaer i den estiske filial. Her opfordrede han til at nedtone, hvor mange saerligt risikable agentkunder, filialen havde.

»Han har tilsyneladende vaeret involveret i hvidvasksagen på den gale side, for han har forsøgt at kamuflere forholdene i filialen. Ved at stå frem som whistleblower, fremstår han som en, der bekaemper hvidvask, selv om hans rolle ser ud til at have vaeret en anden,« siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft.

Howard Wilkinson afviser via sin advokat, Stephen M. Kohn, at han har gjort noget galt. Jyllands-Posten har spurgt advokaten, om det er et mål at få en belønning som whistleblower fra de amerikanske myndigheder.

Det spørgsmål har advokaten ikke svaret på.

Kan svaekke tilliden

Danske politikere overvejer, om der skal indføres en bedre beskyttelse af whistleblowere i Danmark. Det kan der ifølge professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet vaere gode grunde til. Men ifølge ham er de amerikanske tilstande med store belønninger ikke vaerd at lade sig inspirere af.

»Det kan svaekke sagligheden, tilliden og hele legitimiteten omkring whistleblowerens rolle. Jeg vil vaere meget skeptisk over at indføre sådan et dusørsystem. Det kan give en mistanke om, at nogen går efter at tjene penge frem for at viderebringe samfundsmaessigt relevante oplysninger,« siger Michael Gøtze.

Ifølge Sydbank har aktiemarkedet indregnet bøder i niveauet 30-35 mia. kr. i Danske Banks nuvaerende aktiekurs.

»Det er amerikanerne, der udsteder langt de største bøder. De har givet frygtindgydende milliardbøder i lignende sager, som har gjort ondt. Men det er svaert at vurdere, hvad en eventuel bøde til Danske Bank vil løbe op i,« siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.