ANBRINGELSE UDEN SAMTYKKE

Alt for mange børn i Favrskov Kommune bliver anbragt ved tvang og altså uden foraeldrenes samtykke. Det mener foreningen Favrskov Børns Rettigheder. De langer ud efter Favrskov Kommune, fordi andelen af anbringelser, der sker med magt fra kommunens side, er steget markant siden 2011.

På syv år, fra 2011-2018, er anvendelse af tvang i forbindelse med anbringelser i Favrskov Kommune steget med 216 pct. – altså mere end tre gange så mange. I hele 2011 var der 12 anbringelser med magt, mens der i 2018 efter 2. kvartal blev opgjort 38 anbringelser med magt, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det er en uheldig statistik for kommunen, mener Niels-Søren Bøgh, der står i Hvis der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan børn og ungeudvalget traeffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke.

Ved en anbringelse uden for hjemmet flytter barnet eller den unge til et anbringelsessted uden foraeldrene for en bestemt periode. spidsen for foreningen Favrskov Børns Rettigheder.

»Tvang betyder, at kommunen ikke vaelger at samarbejde med familierne, men i stedet udøver magt. Tvang betyder også, at kommunen enevaeldigt kan bestemme, hvilket tilbud børnene skal have eller ikke skal have. Tvangsanbragte børn klarer sig hertil statistisk set dårligst af alle børn på sigt,« siger han.

Favrskov Kommune topper desuden listen, når det kommer til, hvor mange anbringelser der er sket som tvangsfjernelser set i forhold til frivillige anbringelser af børn og unge. 29 procent af alle anbragte børn i Favrskov er anbragt med tvang, og her er kommunen kun overgået af Aalborg og Brønderslev Kommune med hhv. 31 og 34 procent.

Det bekymrer foreningen Favrskov Børns Rettigheder.

»I princippet kunne aendringen afspejle et ønske fra foraeldrene i Favrskov Kommune, men når vi ser på, hvor stor en andel af anbringelserne, der er sket med magt fra kommunens side, så ser vi en konstant stigning i brugen af magt i Favrskov Kommune,« siger Niels-Søren Bøgh.

Vi er aldrig i tvivl

Lone Boye (A) er formand i Det saerlige Børn- og ungeudvalg i Favrskov Kommune. Hun mener, at der er mange årsager til, at Favrskov Kommune tvangsanbringer markant flere børn sammenlignet med 2011.

»Vi fik sat skub i sagsbehandlingen, da vi opnormerede afdelingen tilbage i 2010. Det betyder konkret, at vi opdager flere sager, og at vi opsporer de helt unge sårbare børn,« siger Lone Boye.

Hun forklarer desuden, at foraeldre i tvangsfjernelsessager ofte bliver rådet til at traekke deres samtykke tilbage fra advokater, og det betyder flere tvangsanbringelser.

»Når vi fortaeller dem, at de har ret til en gratis advokat, så bliver de af advokaten rådet til at fjerne samtykket igen. Og det kan vi se på statistikkerne.«

Når Favrskov Kommune vurderer, at et barn skal tvangsanbringes, så er det absolut sidste instans, forklarer Lone Boye.

»Vi tvangsfjerner ikke bare for at gøre det, og jeg er aldrig i tvivl om, om det er det rigtige at gøre, når vi traeffer afgørelsen. Men det er bestemt ikke et ønske for kommunen, og det er meget dyrt at tvangsanbringe.«

Kan det høje antal af tvangsanbringelser skyldes en manglende tidlig indsats?

»Det er selvfølgelig noget, vi er meget opmaerksomme på i Favrskov Kommune. At vi skal prøve de mindst indgribende indsatser først, som aflastning i hjemmet, og vi prøver langt hen ad vejen, men det er barnets tarv, vi skal taenke på i de her sager.«

Den forklaring giver foreningen for børns rettigheder i Favrskov dog ikke meget for.

»Det er en lang kaede af manglende hjaelp og manglende/forkerte indsatser, der over tid leder til anbringelser. I stedet for en tidlig og støttende indsats, i et konstruktivt ligevaerdigt samarbejde, viser statistikken, at der i stedet i højere grad gribes til anbringelser og tvang,« siger Niels-Søren Bøgh.