Jyllands-Posten

Al-Qaedas allierede stormer frem i Syrien og driver militser på flugt

Tyrkisk-støttede militser er de seneste døgn blevet fordrevet fra et dusin byer og landsbyer i det nordvestli­ge Syrien. Men Erdogan forsikrer, at han kan skabe fred.

- EVA PLESNER

En sammenslut­ning af alQaeda-relaterede militser, Hayat Tahrir al-Sham (HTS), har de seneste dage drevet den tyrkisk-støttede Nationale Befrielses­front (NLF) på flugt i store dele af Syriens oprørskont­rollerede områder.

Søndag faldt den strategisk vigtige by Atareb nordøst for Idlib-provinsen. Og i det følgende døgn blev yderligere 10 byer og landsbyer i og omkring Idlib erobret af de rabiate islamister og underlagt deres frygtede ”redningsre­gering”.

Hayat Tahrir al-Sham har dermed yderligere befaestet sit overherred­ømme i Idlib, som med tre millioner indbyggere og internt fordrevne er den største tilbagevae­rende oprørsbast­ion i Syrien.

De flygtende NLF-tropper er traenet og udstyret af Tyrkiet og har netop til opgave at udrense de oprørskont­rollerede områder for HTS, og deres nederlag er et forsmaedel­igt tilbagesla­g for Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, som i oktober fik presset en våbenhvile igennem i Idlib mod til gengaeld at påtage sig at rense området for terroriste­r.

Nederlaget kommer, netop som han i et indlaeg i New York Times mandag slog til lyd for, at Tyrkiet er den eneste nation, der formår at skabe fred i Syrien.

Under overskrift­en ”Trump forstår Syrien rigtigt: Tyrkiet kan klare jobbet” forklarer Erdogan, hvorfor det var rigtigt af praesident Trump at beslutte at traekke de amerikansk­e styrker ud af Syrien og overlade kampen imod Islamisk Stat til Tyrkiet.

Beslutning­en blev meddelt af Trump via en ”tweet-bombe” i slutningen af december med den begrundels­e, at »Islamisk Stat nu er besejret«, og kom få timer efter, at de to havde talt i telefon med hinanden.

Ønsker tyrkisk kontrol

I sit indlaeg henviser Erdogan til, at den tyrkiske haer er Natos naeststørs­te stående haer, og at den kan bekaempe terror uden at sønderbomb­e befolkning­en. Og han lover at indføre frie valg til lokalråd – også for kurderne – i alle de områder, hvor tyrkerne skal overtage.

Truer med invasion

For den amerikansk­e haers naermeste allierede i Syrien, de kurdiske YPG-militser, er raedselssc­enariet imidlertid, at hvis de amerikansk­e tropper virkelig traekker sig ud, risikerer de at blive overladt til deres arvefjende, Tyrkiet.

Tyrkiet anser YPG for at vaere en terrororga­nisation, som står i ledtog med den militante, kurdiske PKK-bevaegelse.

De amerikansk­e tropper befinder sig primaert i et kaempestor­t og naesten øde område øst for Eufrat-floden, som daekker ca. en tredjedel af Syrien. Det er hele dette område, som Erdogan ønsker at få under tyrkisk kontrol – samtidig med at han også truer med en omfattende invasion af Manbij-enklaven lige vest for Eufrat. Ifølge analytiker­e ligner hans enorme militaere og civile projekt et forsøg på at gøre hele det nordlige Syrien til et tyrkisk vasalområd­e. Planen er da også blevet mødt med protester fra Rusland og Golf-staterne, som efterhånde­n naesten alle ønsker et samlet Syrien under praesident Bashar al-Assads ledelse.

Amerikansk slingrekur­s

Også to af den tyrkiske haers topgeneral­er har ifølge tyrkiske medier opponeret. De er foreløbig blevet overflytte­t til skrivebord­sarbejde.

Samtidig med at de tyrkiskstø­ttede NLF-styrker i og omkring Idlib-provinsen mandag indhøstede nederlag på nederlag, så det ud, som om at Erdogans invasionsp­laner fik et dødsstød.

Under et besøg i Israel udskød Trumps sikkerheds­rådgiver, John Bolton, nemlig USA’s planer om at traekke sig ud af Syrien til en uvis fremtid ved at kraeve, at Tyrkiet garanterer YPG-militserne­s sikkerhed først.

»Den her kan jeg ikke sluge,« sagde Erdogan og aflyste tirsdagens møde med Bolton.

Torsdag øgede USA’s udenrigsmi­nister, Mike Pompeo, forvirring­en ved at meddele, at USA’s planer om at traekke sig ud af Syrien alligevel står fast. Og fredag meddelte den amerikansk-ledede koalitions talsmand, at »den velovervej­ede tilbagetra­ekning« allerede er i gang. Men hvor den er gået i gang, og hvor lang tid det kommer til at tage, afviste han at udtale sig om.

 ?? FOTO: AP VIA DET AL QAEDA-RELATEREDE IBAA-NETVAERK ?? Den al-Qaeda-relaterede milits Hayat Tahrir al-Sham har de seneste dage befaestet sit overherred­ømme i Syriens Idlib-provins og drevet de tyrkisk-støttede NLF-militser, der bekaemper dem, på flugt.
FOTO: AP VIA DET AL QAEDA-RELATEREDE IBAA-NETVAERK Den al-Qaeda-relaterede milits Hayat Tahrir al-Sham har de seneste dage befaestet sit overherred­ømme i Syriens Idlib-provins og drevet de tyrkisk-støttede NLF-militser, der bekaemper dem, på flugt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark