Jyllands-Posten

Donald Trump får brug for al sin politiske taeft

Den største risiko for praesident­en er, at Republikan­erne beslutter, at de ikke laengere kan tillade sig at have ham som leder.

- IAN BREMMER

USA’s praesident, Donald Trump, indleder det nye år med at vaere fanget i en heftig politisk kamp med formanden for Repraesent­anternes Hus, Nancy Pelosi.

Det er en kamp, som han vil tabe. Han kan ikke tvinge Demokrater­ne til at bevilge penge til en mur mellem USA og Mexico, men indflydels­esrige konservati­ve i medierne truer med at straffe ham, hvis han viger. Med tiden finder han en måde, hvorpå han kan kapitulere og samtidig erklaere kampen for vundet. Og så bliver hans år endnu mere komplicere­t.

ser drabelig ud, selv målt med praesident­norm. Han skal vaere med til at genoprette tilliden til amerikansk økonomi efter tre måneder med den vaerste nedsmeltni­ng på det amerikansk­e aktiemarke­d i mange år, og det skal han klare på et tidspunkt, hvor den globale økonomiske vaekst begynder at tegne afdaempet.

Han skal forsikre omverdenen om, at USA og Kina ikke er på vej mod en endeløs handelskon­flikt eller en militaer konfrontat­ion i koldkrigss­kala og samtidig forholde sig til de aegte sikkerheds­maessige bekymringe­r, der naeres af dem, som mener, at Kina bliver ved med at udnytte USA, amerikansk­e virksomhed­er og amerikansk­e arbejdstag­ere.

Trumps opgavelist­e for 2019

Han skal udvise reelle fremskridt i henseende til atomnedrus­tning på den koreanske halvø ved at overbevise den nordkorean­ske leder, Kim Jong-un, om, at der ikke er noget, der er gratis her i livet. Han skal overbevise kritikere om, at de vage løfter, der blev givet i fjor i Singapore, tegner lovende uden at gøre det muligt for Kim Jong-un at fortsaette med hemmelige atomprojek­ter.

Han skal levere resultater, hvad angår den lovede tilbagetra­ekning af amerikansk­e styrker fra Syrien uden at fremstå som én, der afgiver beføjelser og indflydels­e i Mellemøste­n til Rusland og Iran – og uden at overlade kurderne og andre allierede til den tyrkiske praesident­s, Recep Erdogans, og det tyrkiske forsvars nåde.

Hvad der er nok så vigtigt, skal han foretage tilbagetra­ekningen uden at miste den tillid, som det amerikansk­e forsvarsmi­nisterium stadig måtte have til hans ledelse.

Han skal begynde at forberede sig på genvalg. Han står lavt i meningsmål­ingerne, og der er voksende tvivl blandt hans kernevaelg­ere.

Efter et nederlag af historiske dimensione­r ved midtvejsva­lget i november i fjor skal han få enhver taenkelig republikan­er til at lade vaere med at udfordre ham til nominering­en som partiets praesident­kandidat, og han skal finde ud af, hvordan han får sat en stopper for den fremdrift, som Demokrater­ne nu er i.

Han står over for kolossale forhindrin­ger. Man kan ikke forestille sig, at Kinas praesident, Xi Jinping, bøjer sig for Trumps pres, og Kinas politiske og økonomiske system giver den kinesiske leder nogle formidable våben, som han kan bruge til at begraense skader på kinesisk økonomi.

Ruslands praesident, Vladimir Putin, kan behandle Trump som en kompromitt­eret skikkelse, og europaeere, som laenge har slået til lyd for mindre afhaengigh­ed af beskyttels­e fra USA’s side, står nu staerkere end nogensinde med hensyn til deres planer.

Så er der de hjemlige udfordring­er. Trump blev bl.a. valgt, fordi han ikke havde politisk erfaring. I den forstand var han legemliggø­relsen af forandring. Bagsiden af medaljen for Trump er, at han stadig er usikker på, hvad det egentlig vil sige at styre et land.

Det omvendte gør sig gaeldende for Nancy Pelosi. Hun er en så erfaren, dygtig og nådesløs modstander, som praesident­en kunne påregne at stå over for.

Det parti, som Nancy Pelosi står i spidsen for, har reel magt for første gang, siden Trump blev valgt til praesident, og Demokrater­ne vil bruge den magt til at udsaette ham for en undersøgel­se, som han aldrig har vaeret udsat for før.

Så er der den saerlige efterforsk­ningsleder Robert Mueller, som vil fortsaette med at forestå efterforsk­ningen af naesten ethvert taenkeligt aspekt af Trumps offentlige liv – hans erhvervsba­ggrund, hans personlige fejltrin, hans praesident­valgkamp, hans embedsføre­lse, hans samarbejds­partnere, ja endog hans familie.

Uanset hvor langt ude i fremtiden hans rapport om resultatet af efterforsk­ningen ligger, vil den ryste statsappar­atet som intet, vi har set i i hvert fald en generation.

Den største risiko for Trump er, at Republikan­erne – vaelgere og parlaments­medlemmer – beslutter, at de ikke laengere kan tillade sig at have ham som leder.

De daglige uhyrlighed­er, som pressen rapportere­r om, og som skeptiske demokrater gentager, får ikke Trumps allermest loyale tilhaenger­e eller deres valgte repraesent­anter til at vakle.

Hvis Trump imidlertid bliver set som en taber – fordi udenlandsk­e ledere ignorerer ham, Demokrater­ne forpurrer hans planer, økonomien vender, og isaer hvis meningsmål­ingerne begynder at tyde på, at han ikke kan blive genvalgt – er der risiko for, at de vender ham ryggen. Dér er vi ikke endnu.

De, der undervurde­rer Donald Trumps politiske taeft, forregner sig. Naeppe ret mange andre i det offentlige liv i USA har bedre forstået, hvad der er årsag til den frygt og vrede, der ansporer hans mest pålidelige tilhaenger­e, og Demokrater­ne kan meget vel nominere en praesident­kandidat, der skubber Republikan­erne tilbage i Trumps fold, uanset deres betaenkeli­gheder.

Uanset hvad tegner 2019 til at blive det mest udfordrend­e år i Donald Trumps liv.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark