Efter storsats: Fonde spekulerer massivt i kursdyk
Hedgefonde satser i stor stil på nye kursfald, efter at milliardkoncernen ISS opgiver kampen for en bedre lønsomhed og satser på stigende salg til faerre kunder i stedet.
Klapsalverne på aktiemarkedet er udeblevet, efter ISS gav halvdelen af sine kunder dødsstøddet for at accelerere vaeksten. ISS-aktien er belejret af hedgefonde og kapitalforvaltere, som spekulerer i kursfald. Samtidig er kursen faldet til samme niveau som for fire år siden.
»Det er trist, og det er jeg da aergerlig over. Aktiemarkedet har generelt vaeret presset det seneste stykke tid,« siger Jeff Gravenhorst, adm. direktør i ISS.
Yderligere kommentarer har han hverken til kursen eller de mange shortpositioner, som er steget en smule på bagkant af ISS’ strategiopdatering 10. december 2018.
Ambitionen har i mange år vaeret at give overskudsgraden et nøk op hvert år. Nu er guleroden for aktionaererne i stedet højere vaekst, som skal give et højere resultat samlet set, mens overskudsgraden ventes at vaere stabil.
Den tredjemest shortede aktie
I slutningen af december var 6,19 pct. af ISS-aktierne shortet. Det gør aktien til den tredjemest shortede aktie i Danmark.
ISS-analytiker Michael Vitfell-Rasmussen fra ABG Sundal Collier kender ikke shorternes bevaeggrunde for at tro, at aktien vil dykke, men han siger, at man nok finder nogle af bevaeggrundene hos konkurrenterne:
»Konkurrenterne har haft det rigtig svaert. Der har vaeret mange nedjusteringer isaer fra flere af de engelske konkurrenter, som er påvirket af brexit.«
ISS har ifølge analytikeren klaret sig bedre end mange af de store internationale konkurrenter.
Hedgefondene shorter også konkurrenters aktier og har bl.a. sat sig tungt på britiske Capita og Mitie.
Når det gaelder aktiekursen, der er faldet i 2018 og også oven på udmeldingen om den nye strategi, spiller flere ting ind ifølge
Klaus Kehl, chefanalytiker i Nykredit Markets:
»Den store nedtur på aktiemarkedet generelt påvirker også ISS, og samtidig havde ISSaktien realistisk set nok klaret sig lidt for godt op til strategiupdaten.«
Han tilføjer, at det også har påvirket kursen lidt i nedadgående retning, at de fremadrettede forventninger blev saenket på kort sigt, fordi 12 pct. af koncernen skal saelges fra.
Fredag lukkede aktien i kurs 189,45. Det betyder, at en tredjedel af ISS’ vaerdi er skåret vaek siden toppen i 2017.