Hvad så med Alberti? Han skal bare laegges lidt i blød
BUNDLØST TOPJOB
PÅ HOLMENS KANAL
Som om Danske Bank ikke har det svaert nok i forvejen med al den hvidvask og pressehetz. Banken forsøger ivrigt at finde sin kommende og når man skal hyre den slags topfolk, hyrer man først en professionel headhunter. Men det udvalg af potentielle kandidater, som headhunteren har praesenteret bankens ledelse for, er åbenbart så pauvert, at bestyrelsen skarpt måtte konkludere: Dur ikke! Vaek! Nu er banken i markedet efter en ny headhunter, som forhåbentligt dur bedre. For det ville da vaere katastrofalt, at hvis heller ikke denne headhunter kan diske op med nogle labre kandidater. Hvor svaert kan det vaere? Der må vaere myriader af topchefer med uangribelig finansiel indsigt, som har lyst til at satse rygtet, livsvaerket, familiens privatliv og helbredet på at redde et enormt finanshus ud af en skaersild af hvidvask-beskyldninger, retssager, aktionaeropgør og samtidig arbejde med en middelsvaer familiekontrolleret shippingkoncern siddende skingert skraeppende på den ene skulder og et vingeskudt haevngerrigt blodtørstigt finanstilsyn på den anden? Er der i øvrigt nogen der ved, hvem man spørger, når man skal headhunte en ny headhunter?
BALLADE I BONGO-LAND
Olieprisen nåede ikke at rykke for alvor på det globale råvaremarked, men det var nok lige oppe over. Et naermest blodigt blev sat i vaerk i Gabon i ugens løb af frygtløse modstandere af familiedynastiet Bongo, som har siddet tungt – ifølge billederne af familien faktisk temmelig tungt – på magten i landet i omkring 50 år. Den nuvaerende leder, praesident Ali Bongo (og det hedder han), bliver i øjeblikket behandlet i udlandet for en hjerneblødning, men ikke noget at snakke om – han skal nok komme sig, siger familien om manden, der før han blev praesident efter sin far interesserede sig mest for svedig funkmusik og har udgivet et utroligt langt nummer. Familien er demokratisk valgt, insisterer den, og der er indtil flere børn at vaelge demokratisk imellem, når Ali på et tidspunkt igen hellere vil croone og bruge af den enorme formue, familien har tilranet sig, end styre landet. Det nys overståede kup sluttede temmelig brat, da kuplederen, Kelly Ondo Obiang, forsøgte at flygte, men blev fundet af militaeret. Han forsøgte at gemme sig under en seng. Kupmagerne er vaek, og der er igen ro på oliemarkederne – hvert fald indtil far kommer hjem.
DANKORT-KOMMUNISME
Anders Dam, som bor Vestergade 8 i Silkeborg, har aldrig vaeret bange for at slå til Søren og nogle gange også nogle andre i finanssektoren. Men det er alligevel modigt, at han vover pelsen og går til angreb på danskernes privatøkonomiske maskot, måske endda danskens bedste ven, dankortet. Anders’ kunder får nu tilsendt både et rent dansk dankort og et udenlandsk betalingskort i stedet for den kombinerede udgave. Dam kalder kombinationskortet for kommunistisk, fordi butikkerne i praksis bestemmer, om det er dankortet eller visakortet, der rent elektronisk gennemfører betalingen, når kortet passerer automaten. Kunden bestemmer dermed ikke selv, og i praksis ender det i langt de fleste tilfaelde med en dankortmodel. Dermed bliver kunden snydt for de mange fordele, der er knyttet til visakortet, siger Anders. Bankerne tjener selv betydeligt flere penge på
med visakortet – som butikkerne betaler – og nogle mener, at den regning sgu nok ender hos forbrugeren på et tidspunkt, så butikkerne bevarer indtjeningen. Og det er i hvert fald ikke spor kommunistisk.
FOR SAMFUNDETS SKYLD
»Nej. Jeg tror på, at konkurrencen er så benhård, at der bliver tale om en samlet gevinst for samfundet.« Anders Dam afviser, at
ender med at skulle betale regningen, hvis det for butikkerne dyrere visakort bliver brugt mere end dankortet og dermed påfører butikkerne en merregning.
GYLDENT GUF FOR SLADDERBLADE
»Efter en lang periode med kaerlig udforskning (loving exploration, red.) og en prøveseparation har vi besluttet at lade os og fortsaette vores delte liv som venner.« Faelles udtalelse fra verdens rigeste mand, Amazonstifteren Jeff Bezos og hans snart eks, MacKenzie. Hvad udforskningen naermere bestod af, fremgår ikke.
RYGENDE RINGE RYANAIR
Ryanair er for sjette gang i traek blevet kåret som det flyselskab, der leverer den absolut ringeste på korte flyvninger, viser en måling af Which!. Maden er elendig (mad?! Kan man få mad?!), det er hundedyrt at få lov at sidde sammen med familien, inkl. ens egne små børn, det koster halefinnen af en jumbojet at få sin kuffert med, og man bliver naermest chikaneret af ”servicepersonalet”. Ryanair er med andre ord verdensmester i at tage r… på millioner af kunder i årevis uden, at det påvirker indtjeningen det mindste. Og der ville også vaere en ”firstmover”-medalje for at kalde de britiske luftfartsmyndigheder ”dovne” og de ansatte i Ryanair for et bundt dagdrivere, der tillader sig at gå i strejke og dermed påføre selskabet store udgifter i kompensation til kunderne – en kompensation, som O’Leary har naegtet at betale – og så alligevel tjene 10 mia. kr. på et halvt år på utroligt dumme kunder.
VISSEVASSE-MILLIONBØDE
TIL KASI
Kasi-Jesper – født Nielsen – har taget endnu en runde i medierne. Denne gang var det dog ikke på eget initiativ – han er sammen med to familiemedlemmer blevet tiltalt for at have taget ulovlige for 33 mio. kr. Pengene er gået til et formentligt ret nydeligt sommerhus. Ikke at det ryster ham – han mener, at smykkekoncernen Pandora skylder ham over 1 mia. kr., Skat har gjort krav mod ham på over en halv mia. kr., og han vandt senest en sag anlagt af netop Skat om en kvart mia. kr. Kasi-Jesper har så mange andre vigtige ting om ørerne, at han simpelthen ikke kan detaljerne i den nye sag, men hans rådgivere vurderer, at han risikerer en bøde på en million eller to. Som han siger: »Med alt det, vi har vaeret igennem de seneste 10 år, så er det ikke sådan noget, der slår os ud.« På en skala fra 1 til 12 udbyttemilliarder – hvor ligeglad kan Skat så ikke tillade sig at vaere? LOMMEULD OG LOMMESMERTER »Hvis du skylder din bank tusind pund, er du i dens vold. Hvis du skylder den en million pund, er den i din vold.« En finansiel sandhed tilskrevet den britiske økonom
formuleret i 1947, nogle årtier før Kasi-Jesper blev født, og før maend gik med laedersmykker.
BUSINESS-BOOOOOM I HOVEDSTADEN
Det vil nok komme som et chok for de fleste københavnere, der snor sig gennem vejarbejder og endnu et enormt boligbyggeri ved Københavns Havn, at hovedstaden mangler anlaegsprojekter og aktivitet. Der mangler åbenbart også arbejdspladser, så nu søsaettes der bogstaveligt talt et projekt med nogle superspaendende øer i Københavns Havn, et projekt der skaber 12.000 og hvor et sprudlende erhvervsliv kan få plads. Med mindre det lykkes de skidesure provinsianister at ødelaegge det hele med deres evindelige krav om flere arbejdspladser i udkanten. Jo-jo, de 12.000 er lidt mere end de 4.000 arbejdspladser, regeringen i sit seneste udspil vil rykke ud. Men husk på, at de 12.000 nye arbejdspladser i årevis kan bruges som argument, når politikerne løbende snubler over naevenyttige eksperter og styrelser, som de prompte ser en dyb, dyb mening med at rykke til et nyt kompetencecenter i Bramdrupdam.