Nedslidt sosu-hjaelper kaemper, mens 69-årig akademiker går glad på job
Fra nytår steg folkepensionsalderen, men ikke alle lever lige langt og lige godt. Det har fået mange til at saette spørgsmålstegn ved beslutningen om at lade folkepensionsalderen stige fortsat resten af dette århundrede.
Han bliver gladelig ved i sit akademikerjob, mens hun kaemper for at holde en alvorlig slidgigt i ave og klare jobbet i hjemmeplejen indtil folkepensionen. Peter Jørgensen og Karen-Margrethe Larsen har begge mange år på arbejdsmarkedet bag sig, men deres arbejdsliv har vaeret vidt forskelligt, og det samme er deres oplevelse af, at folkepensionsalderen nu stiger.
»Jeg er velsignet med et godt helbred, et interessant og fleksibelt job og nogle fornuftige vilkår. Der er ikke noget ved at vaere pensioneret, der traekker mere i mig end jobbet. Jeg har ingen frimaerker i en kuvert, som venter på at blive sorteret,« siger Peter Jørgensen.
Han spildte ikke mange tanker på sit otium, da han for snart fire år siden nåede sin folkepensionsalder. Han bliver 69 år i naeste måned og har ingen planer om at traekke sig tilbage som direktør for IGL, der er brancheorganisation for en raekke medicinalvirksomheder.
Peter Jørgensen har en samfundsfaglig uddannelse fra Københavns Universitet og har haft en afvekslende karriere, hvor han bl.a. har vaeret ansat i flere ministerier. Ligesom han har arbejdet samlet set 10 år i Genève og Bruxelles.
Bidstrup Foto: Stine
Arbejdsliv forlaenges
Karen-Margrethe Larsen har ikke nået pensionsalderen endnu. Hun var 54 år, da politikerne i sin tid besluttede at forlaenge hendes arbejdsliv med to år ved at haeve folkepensionsalderen til 67 år. I dag er hun 62 år og har fem år, til hun kan gå på folkepension.
»Jeg udfører mit arbejde, som jeg skal. Vi har så travlt, at ingen kan kraeve, at der tages saerlige hensyn til dem. Men når jeg har fri, har jeg sjaeldent kraefter til at vaere social og må i stedet ligge på sofaen. Sommetider må jeg også ind at ligge i weekenden med knaldhovedpine fra nakken, skønt vi har besøg af vores sønner og deres familier,« fortaeller Karen-Margrethe Larsen.
Hun har arbejdet 17 år som sosu-hjaelper og har før det vaeret rengøringsassistent i 18 år. Det kan maerkes på kroppen. Karen-Margrethe Larsen arbejder for hjemmehjaelpen i København, og hun har alvorlig slidgigt i alle nakkehvirvler og i venstre skulder, hvilket bl.a. gør det smertefuldt at støvsuge.
Rykker på sig
Med hver sin historie er de også fortaellingen om, hvorfor politikerne i 2006 besluttede at haeve pensionsalderen, og om hvorfor den beslutning nu begynder at få både politiske partier og fagbevaegelsen til at rykke på sig.
Vi lever laengere og laengere, og udsigten til stadig flere raske og rørige aeldre, som skulle forsørges i flere og flere år, fik i 2006 en bred kreds af politiske partier til at aftale højere folkepensionsalder.
I første omgang skulle folkepensionsalderen stige med to år fra 65 år til 67 år fra 2024. I 2011 blev planerne rykket fem år frem, så folkepensionsalderen allerede stiger fra i år.
Samtidig aftalte partierne, at alle danskere som udgangspunkt skal have udsigt til 14,5 leveår som folkepensionister. Derfor skal folkepensionsalderen fremover stige i takt med middellevetiden for 60-årige.
Derfor stiger folkepensionsalderen i 2030 til 68 år, og forventningen er ifølge Beskaeftigelsesministeriet, at folkepensionsalderen kommer til at stige hvert femte år efter 2030 resten af dette århundrede.
Nu bliver højere pensionsalder Karen-Margrethe Larsen, sosu-hjaelper og 62 år til virkelighed, og mange siger som Karen-Margrethe Larsen. En meningsmåling, som Norstat har foretaget for Jyllands-Posten, viste tidligere i denne måned, at flere end 60 pct. af danskerne er imod stigende pensionsalder.
I 2006 var der fokus på, at der kan vaere forskel på at vaere kommet på arbejdsmarkedet som 16-årig og have haft mange år med hårdt fysisk arbejde og på at have taget en universitetsuddannelse først og have tilbragt faerre år på arbejdsmarkedet i et langt mindre fysisk kraevende job.
Alligevel valgte forligspartierne dengang at fastholde en faelles folkepensionsalder for alle frem for at give pension efter f.eks. 40 år på arbejdsmarkedet, som et forslag dengang lød.
Ny aktualitet
At beslutningen om at haeve folkepensionsalderen nu bliver til virkelighed har dog givet tanken om en differentieret folkepensionsalder fornyet aktualitet.
Ikke alle danskere lever nemlig lige meget laengere, og helbredstilstanden omkring og efter folkepensionsalderen er også forskellig for forskellige grupper.
Danmarks største fagforening, 3F, kraever nu differentieret folkepensionsalder. Og S-formand Mette Frederiksen er parat til en diskussion.
Andre fagforeninger er dog klart imod den tanke. Det gaelder bl.a. Dansk Magisterforening, hvor Peter Jørgensen er medlem.
Selv mener Peter Jørgensen, at det er forkert at haeve folkepensionsalderen for alle, da nogle job er enten fysisk eller psykisk nedslidende.
»Men hvis man ikke er nedslidt, bør man – uanset fag – selv betale, hvis man vil gå tidligere på pension. Det er ikke noget, resten af samfundet skal betale for, når vi samtidig skal tage højde for, at der bliver flere og flere aeldre,« siger han.
Ny ordning bruges ikke
Ifølge Lizette Risgaard, der er formand for nyskabelsen Fagbevaegelsens Hovedorganisation, som taeller 79 fagforbund og 1,4 mio. lønmodtagere, skyldes danskernes modstand mod den stigende folkepensionsalder, at tilbagetraekningsmulighederne for dem, der ikke kan holde til de ekstra år, ikke er tilstraekkeligt gode.
Den såkaldte seniorførtidspension, som skulle have vaeret en ubureaukratisk vej til førtidspension de sidste fem år før den til enhver tid gaeldende folkepensionsalder, er slet ikke blevet brugt i det omfang, som politikerne forudsatte, da den blev indført.
Sidste år advarede flere pensionsselskaber om, at nedslidte risikerer at blive fanget i et ingenmandsland uden mulighed for offentlig forsørgelse, hvis de er for nedslidte til at arbejde, men ikke har nået folkepensionsalderen.
Ligesom professor Torben M. Andersen, der stod i spidsen for den velfaerdskommission, som var forløberen for den politiske beslutning om højere pensionsalder, har fastslået, at der er et uløst problem med de nedslidte og muligheden for tidlig tilbagetraekning.
I efteråret kraevede på Dansk Folkeparti og De Radikale bedre tilbagetraekningsmuligheder for dem, der ikke kan holde til højere folkepensionsalder.
Uløst problem
Også Socialdemokratiet sagde i efteråret, at partiet ”anerkender”, at der er et uløst problem med de nedslidte, og at partiet vil komme med et forslag til en løsning. Det er dog ikke kommet endnu.
Politikerne bag velfaerdsforliget – S, V, K, DF og R – skal igen i 2020 tage stilling til, om de vil følge velfaerdsforliget og haeve folkepensionsalderen til 69 år i 2035, sådan som udviklingen i middellevetiden for 60-årige forudsaetter.
Og i hvert fald Enhedslisten laegger op til at gøre højere folkepensionsalder til at varmt emne i valgkampen, hvor partierne bag velfaerdsforliget skal afkraeves svar på, om de i det nye folketing agter at stemme ja eller nej til en folkepensionsalder på 69 år.
Karen-Margrethe Larsen er bekymret for, om hendes krop kan holde til fem år mere på arbejdsmarkedet.
Hun kalder det rystende, at velfaerdspartierne har forhøjet folkepensionsalderen uden at have taenkt på, at nogle job er så hårde ved kroppen, at de slider folk ned.
»Jeg er utrolig skuffet over at skulle udskyde mit otium. Jeg har tidligere kolleger, der er stoppet som 65-årige og fortaeller om faelles aktiviteter bl.a. gåture. Jeg ville frygtelig gerne også have kraefter til at vaere social og til at laere og gøre noget nyt. Det har jeg ikke i dag, og spørgsmålet er, om jeg har det om fem år,« siger Karen-Margrethe Larsen.