Foraeldrekøb i sameje med barnet – kan foraeldre anvende virksomhedsskatteordningen? ?

Hej Tommy Jeg laeser dine indlaeg med stor interesse. Du har en fantastisk evne til at komme hele vejen rundt, samtidig med at dit sprog er let laeseligt.

Du har skrevet en del indlaeg om foraeldrekøb og virksomhedsordning.

Min søn er ved at købe en ejerlejlighed, som er i overkanten af, hvad han selv kan få finansieret. Hvis min søn står som køber af halvdelen af lejligheden, og jeg den anden halvdel, vil min ejerandel så vaere tilstraekkelig til, at jeg kan opretholde min virksomhedsordning fra min tid som selvstaendig erhvervsdrivende, når den ikke omfatter andre aktiviteter (på nuvaerende tidspunkt ejer jeg en lejlighed, som jeg lejer ud til min søn, men den påregner jeg at saelge)?

I givet fald: Er der nogen graense for, hvor lille min ejerandel kan vaere for, at jeg kan opretholde min virksomhedsordning? Jeg har ikke kunnet finde svar på spørgsmålet i litteraturen.

Jeg mener ikke, at det skitserede I/S vil blive ramt af de nye regler om partnerselskaber – I/S’ere. Jeg er opmaerksom på, at min søn skal betale markedsleje for den del af lejligheden, som jeg ejer. denne baggrund er blevet ophørsbeskattet efter virksomhedsskatteloven. Og dermed med andre ord, at virksomheden med udlejning af de pågaeldende lokaliteter ikke er anset som tilstraekkelig til at opretholde virksomhedsskatteordningen. Der har i disse sager vaeret tale om en distinkt sondring mellem på den ene side underskudsgivende og på den anden side overskudsgivende udlejning.

Lignende synspunkter fra skattemyndighedernes side er siden dukket op i enkelte sager om underskudsgivende udlejning af boliger.

Ingen udlejning

For så vidt angår udlejning af boliger er jeg kun bekendt med, at Landsskatteretten har underkendt virksomheden som erhvervsmaessig i enkelte tilfaelde, hvor saerlige forhold har gjort sig gaeldende, dvs. tilfaelde, der ikke er karakteristiske for saedvanlig udlejning af en ejendom til boligformål. En sådan sag blev afgjort i 2018, hvor udlejeren slet ikke havde fået en udlejning i stand. Det er umiddelbart klart, at der her foreligger en saerlig situation – men praemisserne for afgørelsen synes at måtte føre frem til, at ”ordinaer”, men underskudsgivende, virksomhed med boligudlejning på sigt vil kunne vaere i farezonen. Problemstillingen er senest omtalt i disse spalter den 16. juni 2018 i artiklen ”Virksomhedsskatteordningen ved udlejning af fast ejendom”.

Det er således min bedste opfattelse, at graenserne for anerkendelse af en boligudlejningsvirksomhed som erhvervsmaessig virksomhed i disse år undergår en umaerkelig forskydning i retning af stigende krav til virksomhedens omfang og intensitet. Dette gaelder måske ikke mindst i tilfaelde, hvor det vaesentligste formål med udlejningsvirksomheden er at fastholde virksomhedsskatteordningen med henblik på at undgå ophørsbeskatning af et måske betydeligt opsparet overskud. Og videre: Kan det påvises, at formålet med udlejning er at understøtte sine børn – og ikke opnå et overskud på lejligheden – taler dette klart i skattemyndighedernes favør. Men så langt er udviklingen dog ikke kommet endnu.

Set i dette lys bør der efter min opfattelse udvises stor forsigtighed i henseende til at disponere efter, at udlejning af beskedne andele i en enkelt ejerlejlighed er tilstraekkeligt til at opnå en skattemaessig anerkendelse af, at denne udlejningsvirksomhed må anses som erhvervsmaessig i skatteretlig forstand. Jeg vil derfor anbefale, at der indhentes et bindende svar på spørgsmålet.