Derfor er de krøllede hjerner svaere at få fingre i

REKRUTTERING: Hvorfor er de såkaldte krøllede hjerner så eftertragtede, og hvorfor er de så svaere at indfange? Jyllands-Posten dykker ned i virksomhedernes helt store hovedpine.

De krøllede hjerner er i høj kurs. Innovation og ekstraordinaere idéer er med til at fremtidssikre en virksomhed. Så langt er topledere på stribe enige.

Problemet er, at det kan vaere svaert at indfange de personer, der skal drive innovationen og få idéerne. Det handler om faglighed og dygtighed kombineret med modet til at drømme stort.

Taenk mennesker som Mikkel Borg Bjergsø, stifter af Mikkeller, der hele tiden søger nye tiltag og måder at udvikle forretningen på. Eller stjernearkitekten Bjarke Ingels, der står bag bygningsvaerker i hele verden og lige nu arbejder med Elon Musk om muligheden for at bebo Mars.

Men hvad er det, de krøllede hjerner skal kunne? Og hvorfor er de svaere for virksomhederne at indfange?

Tilstanden

Grundlaeggende peger flere virksomheder på, at de søger en ny type talent.

Personer med naturvidenskabelig baggrund inden for de såkaldte STEM-uddannelser er grundlaeggende eftertragtede. STEM står for det engelske science, technology, engineering og mathematics.

DI og Ingeniørforeningen IDA forudser, at vi i 2025 kommer til at mangle op mod 13.500 naturvidenskabelige og tekniske kandidater.

Men ifølge Teknologisk Institut efterspørger erhvervslivet saerligt dem, der har en naturvidenskabelig tyngde og kan taenke innovativt og kreativt. Man taler om STEAM-kandidater, hvor A’et står for Art.

»Vi leder efter folk, der er mere åbne, mere fleksible og mere klar til forandring og til at påtage sig forskellige roller og forskellige typer ansvar og vaere initiativrige. De skal på sin vis vaere ivaerksaettere og have den mentalitet lige fra begyndelsen,« forklarer Dominique Reiniche, der er bestyrelsesformand i ingrediensgiganten Chr. Hansen.

Udfordringen

Problemet for virksomhederne er flersidet. I første omgang er de kreative såkaldte krøllede hjerner, som kan drive innovation, svaere at tiltraekke.

Det har man måttet erkende i bl.a. GN Group, der producerer høreapparater og headset.

»Som gammel industrivirksomhed er det ikke nemt for os, fordi vi er vant til at køre tingene på én måde. Men vi skal åbne op for nogle andre mennesker, end vi har vaeret vant til at tiltraekke,« siger Anders Hedegaard, der er afgående adm. direktør i GN Group.

Ifølge Vagn Sørensen, der er bestyrelsesformand i bl.a. FLSmidth og internationale virksomheder som Aircanada kraever talentet samtidig investeringer, som kan vaere svaere at se resultatet af på den korte bane.

»Vi er nødt til at anerkende, at vil vi konkurrere om den slags talent, så skal vi betale den markedsvaerdi, de har. Den markedsvaerdi får du ikke frem ved at lave et benchmark mellem danske C20-virksomheder. For de her menneskers alternativ er at arbejde for Google eller Apple,« siger han.

Løsningen

Løsningen er ikke nem. Og der findes ingen gylden opskrift. Men et bud indebaerer for mange virksomheders vedkommende at taenke helt anderledes og f.eks. meget laengere frem, mener Bjarke Ingels.

»Det er slående, hvor nemt det er som virksomhed at blive trukket ind i den kortsigtede aktionaeragtige måde at taenke en virksomhed på, hvor man sjaeldent kigger mere end tre år frem.«

»For at overleve på sigt, er vi nødt til at have en klar vision, der raekker langt ud over naeste regnskabsår.«

At droppe vanetaenkningen indebaerer også at droppe de vanlige processer, der er i større virksomheder. Der skal vaere kort fra tanke til handling, for intet slår kreativitet ihjel som langsommelighed, mener Mikkel Borg Bjergsø.

Hans opskrift på succes handler netop om at have et miljø, hvor tingene kan ske hurtigt.

»Hvis jeg vil lave et nyt produkt eller cykler forbi et sted, hvor jeg gerne vil åbne en bar eller en restaurant. Så kan jeg med det samme finde ud af, om det lokale er tilgaengeligt og åbne tre måneder efter. Innovation kraever, at der er mulighed for at rykke hurtigt på tingene. Verden går hurtigt. Om et år er din idé fra i dag ikke laengere innovativ eller trendy.«

Fremtiden

Ifølge Vagn Sørensen vil det i fremtiden vaere nødvendigt for de store virksomheder at acceptere, at talentet skal