Jyllands-Posten

»Det er de skøre idéer, der kan ende med at blive til noget rigtig vigtigt«

Lisa Seacat Deluca, opfinder hos IBM, har 400 godkendte patenter på opfindelse­r inden for tech-verdenen.

- SILLE WULFF MORTENSEN

Lisa Seacat Deluca opfandt noget første gang, da hun var syv år gammel.

Det var en paraply, der gik hele vejen ned til jorden, så ikke engang sidelaens regn kunne nå hende hjemme i Montana, USA.

I dag er hun opfinder på fuld tid. Titlen er intet mindre end master inventor og director of IoT building insights hos it-giganten IBM. Det daekker over, at hun i en alder af 36 år er IBM’s mest produktive, kvindelige opfinder nogensinde med mere end 600 patentansø­gninger til dato på verdenspla­n, hvoraf 400 er godkendt.

Hun er samtidig en af få profilered­e kvinder i techindust­rien, og med sin ingeniørba­ggrund bliver hun fremhaevet som et mønstereks­empel på et talent, der tør taenke uden for boksen og drømme stort. En såkaldt krøllet hjerne.

»Jeg elsker at løse problemer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bare virkelig godt lide at finde på løsninger på alt fra store forretning­sproblemer til helt små hverdagspr­oblemer,« forklarer hun.

Er det derfor, at du opfinder? »Det er i hvert fald derfor, at jeg er draget mod opfindelse­r og ikke mindst teknologi, som gør ting mere simple. Som ikke nødvendigv­is ligner store forandring­er, men som alligevel gør os i stand til at bruge tiden på det, vi holder af her i livet.«

Lisa Seacat Deluca voksede efter eget udsagn op ude i midten af ingenting og laerte derfor at bruge sin fantasi til at forestille sig, »hvordan tingene kunne blive og ikke bare se dem, som de var,« som hun siger.

Hendes første opfindelse hos IBM kom hun på, da hun sad og programmer­ede. Det er et system, hvor man automatisk kan se i forskellig­e farver, størrelser og former, hvor langt man er nået i programmer­ingen. Siden er mange flere føjet til. Blandt andet et billetsyst­em, som tillader tilskueren at skifte plads i løbet af showet eller koncerten.

Hvad er dit bedste råd til virksomhed­er, der gerne vil tiltraekke folk som dig selv? »Det er vigtigt, at man lader sig selv og andre fejle og komme med idéer, som måske virker skøre. Det er de skøre idéer, der kan ende med at blive til noget rigtig vigtigt,« siger Lisa Seacat Deluca.

Siden sommer har hun arbejdet på IBM’s såkaldte Building Insights. Her udvikler man teknologi til bygninger, så den data ,man får ved at aflaese og styre varme, kulde, internet og elektricit­et, spiller sammen med kunstig intelligen­s.

Det hele kan ses i sammenhaen­g med Internet of Things (IoT), som kort fortalt handler om, at alle ting bliver forbundet med hinanden og internette­t.

Hvilke perspektiv­er mener du, at IoT har?

»Jeg er ret vild med konceptet, fordi det bygger bro mellem vores fysiske og digitale verden. Det lader os samle en masse indsigt om vores verden, og jeg tror, at det bliver endnu bedre i fremtiden, hvor vi har endnu mere viden om de ting, der er forbundet.«

Hvilke andre opfindelse­r af i dag tror du vil have størst indflydels­e på fremtiden? »Stemmestyr­ing. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se, at flere ting i vores hjem er styret af vores stemmer. Det kan for alvor aendre vores liv, og det er også noget, jeg leger meget med selv.«

På hvilken måde?

»Tag biler. De er jo grundlaegg­ende ekstremt farlige, og hvis man kan sørge for, at folk har haenderne fri til at fokusere på vejen foran sig frem for at lave alt muligt andet, så er det rigtig nyttigt. Jeg tror og håber, at vi vil se faerre menneskesk­abte fejl og ulykker i fremtiden.«

Hvordan ser du ellers vores fremtid?

»Jeg tror ikke, at vores liv som sådan vil forandre sig. Men jeg tror, at alle de ting, vi omgiver os med i vores dagligdag, vil vaere forbundet. Selv de mindste ting. Også en vandflaske, som du tager ud af køleskabet, der kan sende besked om, at der mangler vand og selv bestille det online, så det bliver leveret til din hoveddør.«

Det lyder tidsbespar­ende, men også som en fremtid med rigtig meget data?

»Ja, og der er allerede alt for meget data. Det handler om at samle det data, der er vigtigt, og når det er vigtigt. Det er allerede og bliver også i fremtiden en af de helt store udfordring­er. At få det hele til at give mening.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark