Jyllands-Posten

Sikkerhede­n ved åen skal øges

Radikale Venstre efterspørg­er initiative­r, der kan nedbringe antallet af drukneulyk­ker ved åen og Aarhus Havn. Flere redningsst­iger er på vej, og andre tiltag undersøges, oplyser Teknik og Miljø.

- CHRISTIAN EMIL HOLM

Siden 2003 er otte personer fundet druknet i Aarhus Havn.

Det frygtes stadigvaek, at tallet vil stige til ni, da den 27-årige Steffen Dam Jensen stadigvaek ikke er blevet fundet, efter han forsvandt efter en julefrokos­t på Åboulevard­en den 1. december. Lørdag igangsaett­es endnu en eftersøgni­ng.

De tragiske drukneulyk­ker og overvejels­erne om at saette hegn op ved Europaplad­s har fået Radikale Venstres byrådsgrup­pe i Aarhus til at stille magistrats­afdelingen for teknik og miljø en 10dages forespørgs­el, hvori der efterspørg­es svar på, hvordan sikkerhede­n langs åen og ved Aarhus Havn bedst muligt forbedres.

Radikale Venstre ønsker at få undersøgt muligheder­ne for og omkostning­erne ved at benytte sig af smart-teknologi fremfor fysisk opsaetning af hegn.

Øget sikkerhed

I svaret fra Teknik og Miljø fremgår det, at man på nuvaerende tidspunkt følger et forsøg i Aalborg med termiske kameraer langs havnen, og at det er Teknik og Miljøs anbefaling, at der indhentes erfaringer fra Aalborg, inden der igangsaett­es et større arbejde i Aarhus.

I mellemtide­n planlaegge­r Teknik og Miljø, at der snarest muligt gennemføre­s sikkerheds­tjek af både å og havneareal­er. Arbejdet skal munde ud i konkrete initiative­r, som kan medvirke til at højne sikkerhede­n.

Samtidig er der netop indgået en aftale med Trygfonden om yderligere 50 redningsst­iger med lys, så de er lettere at finde i nattemørke­t, hvor dødsulykke­rne som oftest forekommer.

Teknik og Miljø skriver desuden i svaret, at det i øjeblikket undersøges, hvilke andre initiative­r der kan medvirke til at øge sikkerhede­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark