Jyllands-Posten

TRANSKØNNE­T

- MARIE-LOUISE ANDERSEN

Den 9. februar 2018 optog 19-årige Ollie Møller Wiemann, eller som han er født Emma Møller Wiemann, en video af sig selv, som han postede på Facebook.

»Jeg ved godt, det måske er lidt maerkeligt, at der kommer sådan en video op på Facebook, men der er noget, jeg skal sige,« indleder han.

Videoen er offentlig, hvilket betyder, at journalist­en uden tidligere kendskab til Ollie Møller Wiemann kan se den, lige så vel som alle hans venner, venners venner og tilfaeldig­e i hele landet kan, skulle de tilfaeldig­vis lande på hans profil.

Det er med vilje. Forud er gået år med mistrivsel, selvskade, depression og selvhad.

Han og ham

»Sagen er den, at jeg er trans. Ja. Øh. Ja, jeg er trans. Hvilket betyder, at jeg føler mig som fyr, men blev født i en kvindes krop.«

Det er kun et år siden, at Ollie Møller Wiemann fortalte sin klasse på Odder Gymnasium, at han er trans. Samme dag, som han optog og offentligg­jorde videoen. Det er knap to år siden, at hans foraeldre og naermeste venner fik det at vide. Men allerede i 12-13-års alderen fornemmede han, at der var noget forkert. Konfirmati­onskjoler hang ham ud af halsen, men endnu vaerre – de voksende bryster var en konstant gene.

»Det startede omkring 6. klasse. Det der med at kigge ned og se kroppen udvikle sig på måde, man ikke er komfortabe­l med. Ikke at kunne kende sig selv. At skulle vågne op og se på det hver dag. Og hver gang jeg snakkede føle, at det ikke var min egen stemme,« fortaeller Ollie Møller Wiemann fra stuen i hjemmet i Odder, hvor han bor med sin far, mor og to søskende – en storebror, der til daglig bor i udlandet, og en lillesøste­r på efterskole.

Imens begyndte laererne at opdele i piger og drenge, hvor Emma, som det var dengang, selvfølgel­ig hørte til pigerne.

»At se, hvordan de acceptered­e deres krop og deres former ... Jeg vidste ikke hvorfor, men det var svaert.«

Først gik Emma også i stramt tøj og beholdt sit lyse hår. Men med tiden stod der klart, at det var drengene, den unge Emma var tiltrukket af – dem hun ville vaere sammen med og ligne.

Uformelige trøjer, kønsneutra­lt tøj og en korthårsfr­isure blev løsningen. I 9. klasse købte unge Emma sin første ”binder” – en stram vest i mikrofiber, som presser brysterne flade – og stiftede bekendtska­b med transkønne­thed.

»Jeg så videoer og laeste om andre transkønne­de; om nogen, der kom ud til deres foraeldre. Jeg kunne virkelig saette mig i deres sted. Med ét kunne jeg bare høre, at det er det, jeg har haft det dårligt med i alle de år. Jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Og der er et ord for det. Det at vide, hvad det er, hjaelper meget.«

Foraeldren­e var overbevist­e om, at deres datter var lesbisk.

I dag har Ollie Møller Wiemann aktivt valgt at kalde sig en dreng over for omverdenen, og hans mor og venner betegner ham således også som sådan. Derfor er Ollie Møller Wiemann i denne artikel også konsekvent han og ham, selvom han i systemet Danmark stadig er en kvinde med navnet Emma – lidt endnu i hvert fald.

Oliver

I december sendte han nemlig en anmodning om at begynde et juridisk kønsskifte og aendret cpr-nummer. Det Faellesbet­egnelse for personer hvis kønsidenti­tet eller -udtryk ikke er i overensste­mmelse med det køn, de er født med.

Kommer af det engelske udtryk ”transgende­r”.

Transkvind­e: Betegnelse for en person, som ved fødslen blev tildelt mandligt køn, men føler sig som kvinde. Foretraekk­er som regel at blive omtalt i hunkøn.

Transmand: Betegnelse for en person, som ved fødslen blev tildelt kvindeligt køn, men føler sig som mand. Foretraekk­er som regel at blive omtalt i hankøn.

Transkønne­thed har ikke noget at gøre med seksualite­t, men med identitet. tager ca. et halvt år.

Den 19-årige 3. g-studerende forklarer selv sin beslutning om at stille sig åbent frem på Facebook, i JyllandsPo­sten og med den videodagbo­g, han aktuelt optager for en web-magasin, med et ønske om dels at hjaelpe andre, dels selv at få det bedre.

»Jeg havde haft det rigtig dårligt i lang tid. Dét ikke at kunne sige, hvad jeg var, og blive kaldt ved mit fødselsnav­n. Jeg taenkte, at det var nok med det,« siger Ollie Møller Wiemann, der har valgt Ollie – kaelenavn for Oliver, et navn han altid godt har kunnet lide.

Oliver bliver nok også hans juridiske navn, når det juridiske kønsskifte går igennem.

At familien, vennerne og resten af gymnasiet nu ved, hvad Ollie Møller Wiemann ér, at pigen de alle har kendt, i virkelighe­den er en dreng, har gjort noget godt for angsten og selvfølels­en. Der er stadig dårlige dage, men »de er ikke så dårlige, og de er sjaeldnere«, siger han selv. Det har også noget at gøre med, at han er begyndt på antidepres­siv medicin.

Men det har kraevet mange samtaler hos den psykolog, han gennem gymnasiet er blevet henvist til, at turde fortaelle så åbent om sig selv.

Eneste negative kommentar, Ollie Møller Wiemann har fået omkring sin transkønne­thed, er dog på Face-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark