Efter decembers børsnedtur: Er det tid til at købe aktier?
Selv om en købsstrategi efter en stor aktienedtur oftest har vist sig at vaere profitabel, har den historisk set ikke vaeret skudsikker. I omkring en tredjedel af tilfaeldene ville opkøb af aktier efter en måned med store tab i det store amerikanske indek
December gav investorer verden over en fremmed følelse af frygt. For første gang i lang tid var aktiemarkedets problemer nået frem til avisernes forsider. Få amerikanere gik ind i det nye år uden at vide, at aktierne var faldet. De fleste stod dog i samme situation som mig: Jeg vidste, at aktierne var faldet, men ikke hvor meget, og jeg vidste heller ikke, om det var en historisk dårlig måned.
Men her er vi. Det viser sig, at det amerikanske S&P 500-indeks over 500 af de største virksomheder faldt med 9,03 pct. i december 2018.
Det placerer måneden som den 11.-vaerste i det seneste halve århundrede – fra 1969 til 2018. Det lyder en smule vaerre, end det reelt er.
Selv om kun 11 måneder gav et tab på mindst 9 pct., har der dog vaeret yderligere syv tilfaelde med tab mellem 8 og 9 pct. (se grafik).
De største fald
Kun tre gange i den 50-årige periode faldt S&P 500 mere end 12 pct. i en given måned: oktober 1987, august 1998 og oktober 2008. Førstog sidstnaevnte blev skrevet ned i historiebøgerne – den ene som ”sorte mandag” og den anden som finanskrisens centrum. Derimod er der knap så mange, der husker nedgangen i august 1998.
Faktisk kunne jeg slet ikke huske den. Da jeg først så datoen taenkte jeg for mig selv: »Aha! Asienkrisen« – hvor børshandlere pressede adskillige lande i Asien til at devaluere deres valutaer, hvilket ledte til et massivt aktiesalg i disse lande med bølgeskvulp som konsekvens i resten af verden. Forkert.
Det fandt sted året før, i 1997. Årsagen til problemerne i august 1998 var en anden.
På overfladen var der en klar forklaring. Rusland devaluerede sin valuta, og den gigantiske amerikanske hedgefond Long-Term Capital Management gik kaput. Det var dog mindre indlysende, hvorfor disse begivenheder tog så hårdt på de amerikanske aktier. Rusland var en isoleret økonomi, og LongTerm Capital Management var en enkelt investeringsfond.
Disse sommerfugle slog med deres vinger, men påvirkede ikke i høj grad vejret globalt.
Som konsekvens kom de amerikanske aktier straks tilbage – og mere til. S&P 500 vandt 6 pct. i september 1998, endnu 8 pct. i oktober, 6 pct. i november og endnu engang 6 pct. i december. Det gik hurtigt, før dét, der generede investorerne gevaldigt i august, overhovedet ikke generede dem laengere. Det er svaert ikke at nå til den konklusion, at udsalget i august 1998 var en fin købsmulighed. Aktionaererne overreagerede.
Morningstars vicepraesident for research
Se fremad
Dette leder til anden halvdel af denne artikel. Når der bliver solgt voldsomt ud af aktier, hvad er så deres efterfølgende afkast? Er pludselige tab typisk et varsel om fremtidige problemer, såsom oktober 2008 (der blev fulgt af fire blodrøde måneder mere), eller vil aktierne, som de gjorde sorte mandag og i sommeren 1998, hurtigt komme tilbage?
Disse spørgsmål adresseres af de sidste to kolonner i grafikken, som viser:
1) antallet af yderligere måneder, før aktierne genoptog opturen, og 2) de akkumulerede yderligere tab i S&P 500 for de måneder, der ikke umiddelbart blev efterfulgt af stigende aktiekurser.
Det meste af tiden havde man tjent penge på at købe efter store tab. Ser vi bort fra december 2018, hvor vi selvfølgelig ikke kender det endelige udfald, faldt S&P 500 med mindst 8 pct. 17 gange.
Seks gange steg aktierne straks derefter. I fem andre tilfaelde fandt opsvinget ikke sted før endnu en måned eller to senere, men de ekstra tab var beskedne omkring 510 pct. At holde fast i sine investeringer ville have vaeret den rigtige beslutning.
De dårlige nyheder
De resterende seks tilfaelde er dog bekymrende:
N November 1973: Aktierne var gået nedad hele året og faldt derefter endnu 11 pct. alene i november. Det var ikke en købsmulighed. De, som havde sat deres penge i arbejde ved månedens slutning, fordi de så en billig handel, skulle naesten vente et helt år, før aktierne begyndte John Rekenthaler,
Vice president for research hos Morningstar, Inc. at rette snuden opad – og vaesentligt laengere før investeringen gik i nul. At inflationen dengang var stigende, og dermed trak ned i de reale afkast, gjorde kun historien endnu vaerre.
N Februar 2001: Denne nedgangsperiode var et helt år lang. Det var fristende at taenke på februars fald på 9 pct. som it-krisens sidste vers. Men det var ikke tilfaeldet. Dette var blot én af mange dårlige måneder. Før alt var sagt og gjort, ville en portefølje udelukkende i S&P 500-indekset have tabt yderligere 33 pct. af sin vaerdi, og opturen ville ikke vaere begyndt før sent i 2002. Av!
N September 2001: Endnu en falsk alarm. Bunden var ikke nået før 12 måneder senere. N Juni 2008: I sommeren 2008 havde det amerikanske boligmarked haft det svaert i et stykke tid med et stigende antal konkurser fra subprime-boliglån. Selv om disse problemer ved lejlighed havde udfordret aktiemarkedet, havde skaden ikke vaeret stor, fordi boligmarkedets elendighed primaert sås som et isoleret problem. Dette synspunkt begyndte at aendre sig i juni, hvilket viste sig at vaere korrekt. Aktiemarkedets tab var det direkte modsatte af et købssignal. Det var i stedet en advarsel.
N September 2008: Se ovenfor. Boligmarkedet fortsatte ned. Månedens aktieudsalg var en forløber for endnu mere dårligdom.
N Oktober 2008: Endnu en gang midt i suppedasen. Efter oktober kunne man argumentere for, at aktiernes tab havde skabt en egentlig købsmulighed. Aktierne havde det fortsat svaert i de naeste fire måneder og tabte yderligere 23 pct., før de rettede sig, men hvis man ser på det store billede, ville disse tab vise sig at vaere minimale sammenlignet med aktiernes kaempe optur fra foråret 2009 til efteråret 2018. Men hvem ser så stort et billede? Få investorer havde haft humøret oppe i den lange, lange vinter i 2008.
Betydelig aergrelse
Samlet set har der kun vaeret tre langvarige bear-markeder i det seneste halve århundrede: 1) 1973 til 1974, 2) 2000 til 2002 og 3) 2008. Hver gang oplevede aktierne mindst ét dybt fald i nedgangsperiodens første måneder.
Selv om en købsstrategi, efter at aktierne har taget stor skade i en måned, for det meste har vist sig at vaere profitabel, har strategien ikke vaeret skudsikker. I omkring en tredjedel af tilfaeldene ville det have forårsaget betydelig aergrelse – i hvert fald på kort sigt.