»Jeg forstår godt, at nogle har en intuitiv skepsis«
Efter 11 år med regionerne er det tid til en reform af sundhedsvaesnet, mener regeringen. Det går godt, men ikke godt nok, forklarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som forstår skepsis mod lukning af regionsrådene.
Ikke en strøtanke. Eller et øjebliks indfald.
Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal udpege en begivenhed eller oplevelse, som satte gang i tankerne om endnu en ommøblering af det danske sundhedsvaesen, raekker det langt tilbage. Svaret falder kort – og med to ord:
»Min mor.«
Efter et timelangt pressemøde onsdag, hvor regeringens laenge ventede udspil til en sundhedsreform blev praesenteret i Statsministeriets Spejlsal, sidder han på kanten af laedersofaen på sit kontor for at uddybe og traekke linjerne både bagud og frem. Men først tilbage til 2002, da statsministeren mistede sin mor.
»Hun kommer på Frederikssund Sygehus, de kigger på hende, de mener et eller andet, og så sender de hende hjem igen. Hendes laege får ikke en skid at vide, om hvad de har gjort, og så render hun derned, og han kan ikke finde ud af noget. Så bliver hun hasteindlagt – og genindlagt og genindlagt. Så kommer hun på Hillerød Sygehus, hjem igen og ender på Rigshospitalet, og så dør hun,« lyder den korte version af forløbet, som tydeligvis stadig fylder.
Nu vil statsministeren sikre den sammenhaeng, han manglede for 16 år siden.
AEldre medicinske patienter skal sikres bedre behandling og pleje i naermiljøet, og det skal styres af 21 nye sundhedsfaellesskaber bygget op omkring landets akutsygehuse. Den øvrige drift af sygehusene skal passes af de kendte regioner, som får det nye navn »sundhedsforvaltninger«, men med den afgørende aendring, at de bliver uden politisk overbygning.
Ingen reformfeber
På nationalt plan skal en ny myndighed, Sundhedsvaesenets Danmark, med adresse i Aarhus udstikke de overordnede linjer og holde øje med, at de fem forvaltninger lever op til de nationale krav.
Mens idéen om et mere sammenhaengende sundhedsvaesen i det naere, der skal tage hånd om fru Jensen, når hun kommer hjem fra hospitalet med en ny hofte eller har vaeret indlagt endnu engang for sin kolsygdom, modtages positivt af fagfolk, er der massiv modstand mod at skrotte de folkevalgte i regionerne.
Når Løkke skal forklare behovet for forandringer, afviser han, at noget er gået galt med reformen fra 2007, hvor kommunerne fik ansvar for den naere sundhed.
»Prøv at høre her. Det er meget vigtigt for mig at sige, at der ikke er gået noget galt. Alt er gået godt. Det er bare ikke gået godt nok,« siger han og remser succeserne op: Kraeftdødeligheden er faldet, samlingen af specialer på sygehuset er i hus og de første lokale akutcentre er indviet.
»Det er vokset frem, men med stor forskellighed. Kommunerne har forskellige forudsaetninger og forskellig appetit på opgaven. Jeg ved godt, at mange siger, at vi får reformfeber og -lammelse, men dette er noget helt andet. Dette er i virkeligheden en relativ forsigtig justering på en organisation og nogle spilleregler for at få det, som er ved at komme i gang, op i tempo. Tingene er i gang, men det er jo ikke et argument imod at saette mere strøm og tempo på i en mere forpligtende ramme,« siger Lars Løkke.
Logisk at fyre regionsrødder
Statsministeren betegner regeringens udspil som et »kompromis«. Mellem nødvendige forandringer og et hensyn til, at danskerne har vaennet sig til et sundhedsvaesen, der er organiseret omkring fem regioner. At de folkevalgte regionsråd skal vaek, kan dog ikke vaere anderledes, insisterer Løkke. Det er en »logisk følgeslutning« af, at regeringen med reformen flytter flere opgaver ud i kommunerne og andre op på det nationale niveau.
Logikken er dog svaer at se for en stribe profiler i Venstres bagland, der har advaret mod at fjerne de folkevalgte. Det vil skade demokratiet, lød det fra bl.a. tidligere minister Søren Gade og nuvaerende V-formand for Danske Regioner Stephanie Lose.
Det afviser Løkke.
»Med de opgaver, regionerne har i dag, kan man allerede aerligt sige, at mens der en del regionsrådspolitikere, som i den grad er i ilden, er der også politikere, som sidder lidt mere i periferien,« siger han:
»Vi har selvfølgelig taenkt på, om man bare kunne slanke det. Hvis 41 politikere i hver region er for mange, så kunne man jo have nogle faerre. Så ville man kunne saette et hak ved noget formalistisk om, at der er demokrati. Men det antal stemmer, som et mandat ville kraeve, ville blive eksorbitant højt. Og hvilket demokrati er det?«
Der er andre måder at sikre legitimitet end direkte valg, mener Løkke.
Han fremhaever, at regeringen eksempelvis vil forpligte de nye sundhedsfaellesskaber til at inddrage borgerne gennem høringer.
Men bliver det ikke svaerere for borgerne at få fat i en person med folkeligt mandat med fingrene i sundhedspolitikken?
»Jo, men hvem er det, man får fat i i dag, og hvilken indflydelse har de? Når man møder en folkevalgt nede i Brugsen og siger: ”Hr. regionsmedlem, min hofte er brudt op igen, fordi kommunen ikke havde de rette hjaelpemidler klar efter min operation”, hvad gør den politiker så?