SAGEN KORT

Det er varmt i retslokalet onsdag formiddag, og svedperlerne pibler frem, så loftslamperne spejler sig i Bent A. Nielsens skaldede isse. Han har taget plads i vidnestolen i midten af lokalet.

Efter seks retsdage med juridiske diskussioner og forelaeggelse af sagens bilag er det blevet tid til at afhøre Genan-stifteren i den straffesag, som kan koste ham flere år i faengsel.

Han er tiltalt for bedrageri og mandatsvig, og da han endelig får lov til at fortaelle sin egen version af sagen, synes han naesten ustoppelig.

Flere gange må dommeren bryde ind og bede ham tale langsommere.

»Undskyld,« siger han.

»Jeg har levet i det så mange år, så derfor kører jeg nok lidt hurtigt frem,« siger han og griner haest.

Bent A. Nielsen stod bag opbygningen af Genan, der høvlede brugte bildaek om til gummigranulat til brug i bl.a. kunstgraesbaner.

Virksomheden fremstod som en kaempe succes, og undervejs købte pensionskassen PKA sig ind i Genan for at komme med på vaekstrejsen.

Planen var at cashe ind ved at saelge eller børsnotere Genan i 2015, men planen blev sønderskudt i 2014, da Genan korrigerede flere års regnskaber og forvandlede succes til fiasko.

PKA overtog Bent A. Nielsens aktier, og efterfølgende blev han meldt til politiet, og nu står han tiltalt for bedrageri og mandatsvig.

Han fastholder sin uskyld og mener, at han er offer for et kup orkestreret af PKA, og inden sagen har han fået lavet sin egen avis, ”Den sande historie om Genan”, som er blevet husstandsomdelt i Viborg.

Fortaeller ivrigt

Da anklager Martin Stassen går i gang med sin indledende afhøring, fortaeller Bent A. Nielsen med stor ivrighed om sin gamle virksomhed, og om hvordan han ifølge eget udsagn står bag 75 pct. af den danske lovgivning – »den bedste i verden« – som betyder, at brugte bildaek i Danmark bliver genbrugt.

»Jeg forstår godt, at du gerne vil fortaelle, men vi har mange spørgsmål,« bryder Martin Stassen utålmodigt ind.

»Ønsker I helheder eller halvheder?« skyder Bent A. Nielsen tilbage.

Bent A. Nielsen var arbejdende bestyrelsesformand i de to Genan-koncerner, og Martin Stassen vil bl.a. vide, om de enkelte direktører kunne kommunikere med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Ifølge Bent A. Nielsen havde bestyrelsen lov til at indkalde alle direktører til at deltage i et bestyrelsesmøde.

»Men var der bestemmelser i direktørkontrakterne om, at direktørerne kun måtte kommunikere med bestyrelsen gennem dig?« spørger Stassen.

»Skulle vi ikke lige holde det adskilt, for vi skal se på det fra to vinkler. Bestyrelsen kunne til enhver tid kalde på direktionen, men det var indføjet i nogle kontrakter, at kommunikationen skulle foregå gennem mig, Genan i Viborg var kendt som en dansk miljøsucces indtil sommeren 2014, da virksomheden pludselig blev truet af konkurs.

PKA havde indtil da ejet virksomheden sammen med stifteren, Bent A. Nielsen, men efterfølgende overtog pensionskassen virksomheden helt, og den har siden vaeret igennem flere rekonstruktioner.

Både banker og PKA har bogført milliardtab, ligesom Deloitte har betalt en erstatning på omkring halv mia. kr.

Sagen blev meldt til politiet, der har rejst tiltale for mandatsvig og bedrageri af saerlig grov beskaffenhed mod Bent A. Nielsen, mens Genans tidligere revisor, Bjarne Nielsen, er tiltalt for medvirken til bedrageri.

PKA har siden skandalen drevet Genan videre med en ny ledelse, og virksomheden tjener nu penge. for jeg har set mange virksomheder, hvor kommunikationen fløj i alle retninger,« fortaeller Bent A. Nielsen.

Stassen finder en kontrakt frem og laeser bestemmelsen højt.

»Det er lige nøjagtigt det, jeg har sagt. Du kan vaere helt sikker på, at når jeg siger noget, så er det rigtigt,« siger Bent A. Nielsen. Genan har rødder tilbage til slut-1970’erne, men blev formelt etableret som selskab 1990. Siden kom PKA ind som indirekte medejer via Invest Miljø, hvor den tidligere miljøminister Jens Kampmann var direktør.

PKA købte sig ind

I 2007 købte PKA yderligere 28 pct. af Bent Nielsens aktier i både den danske og den tyske koncern og overtog senere også Invest Miljøs aktier.

Ifølge eget udsagn var Bent A. Nielsen slet ikke indstillet på at saelge til PKA, men efter nogle dages betaenkningstid besluttede han sig alligevel for med frisk kapital at saette gang i en ekspansion.

»Jeg var fascineret af tanken om at saette dagsordenen på verdensplan med en unik virksomhed,« siger han.

Han fortaeller, at PKA var »lykkelig« over at få lov til at købe sig ind i selskabet, men:

»Jeg skulle slet ikke have solgt, for så havde jeg ikke siddet her.«

PKA betalte 37,1 mio. euro for aktierne i den tyske Genan-koncern, og en del af aftalen var, at Bent A. Nielsen efterfølgende skulle skyde de penge ind i Genan igen, mens PKA skulle tilføre yderligere 34,2 mio. euro.

Dermed ville den tyske Genan-koncern få tilført samlet 71,3 mio. euro, og disse penge spiller nu en helt central rolle af sagen.

Pengene blev efterfølgende udlånt til Bent A. Nielsens private selskab i Tyskland, BAN International, til gengaeld for en rente på 6 pct.

Efter lidt mundhuggeri lykkes det Stassen og hans medanklager, Per Justesen, at få Bent A. Nielsen til at bekraefte, at udlånet skete som led i en bestyrelsesbeslutning fra 2005 om, at BAN International kunne forvalte Genans frie likvider for egen risiko og regning.

Det er ikke lykkedes bagmandspolitiet at finde en egentlig underskrevet aftale, der skulle føre beslutningen ud i livet, og da Stassen spørger Bent A. Nielsen, om han ligger inde med den, replicerer han:

»Du er klar over, at der har vaeret ransagning i mit hjem, ikke? Hvis jeg havde det, så havde de nok fundet den. Det var ikke saerligt behageligt.«

Godt købmandskab

Ifølge Bent A. Nielsen var udlånet udtryk for godt købmandskab af Genan, da BAN International kunne give en langt højere rente end pengeinstitutterne.

»Hvis man som professionel forretningsmand ikke gør det, så er man ikke professionel ret meget laengere,« siger han.

BAN International investerede pengene og havde et mål om at skabe et årligt afkast på 20 pct.

»Vi tildelte opgaverne til fem eller seks banker, der fik til opdrag at komme med 20 pct., og hvis de ikke havde det, så var de ik-