Danmark fik ni nye statsborgere efter historiske håndtryk
I bliver danske statsborgere i praecis det øjeblik I har givet mig hånden, lød det fra udlaendingeog integrationsminister Inger Støjberg (V) under den første grundlovsceremoni. Alle bestod.
De kom fra hele landet. Helsingør, Billund og Lemvig. Nogle lignede etniske danskere, mens andre havde mere brun kulør. Én efter én gik de op til ministeren, der stod bag talerpulten med Dannebrog i baggrunden. Hun havde allerede sagt til dem, at de ville blive en del af »danmarkshistorien«. Nu manglende bare håndtrykket.
Nogle kom med et sagte tak, én sagde tusind tak, og andre sagde ingenting. Men alle gav de hånden:
»Fra nu af kan I kalde jer danskere hver og en,« lød det til sidst fra udlaendinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V).
Den historiske ceremoni og ikke mindst det omdiskuterede håndtryk, som torsdag blev effektueret som et nyt krav for at blive dansk statsborger, havde fyldt et lille lokale i et pakhus ved siden af Udenrigsministeriet København.
Det hele tog blot femten minutter. Kort efter forsvandt ni nybagte danske statsborgere med udlaendingeog integrationsministeren og kulturminister Mette Bock (LA) ind i et tilstødende lokale, hvor der ventede champagne. Nu skulle en anden dansk tradition praktiseres: De skulle »hygge sig«, som Inger Støjberg formulerede det.
Håndtryk uden handske
i Torsdag eftermiddag deltog ni personer som de første i en ny grundlovsceremoni, som kom i stand i forlaengelse af sommerens indfødsretsaftale. Hidtil har ansøgerne om statsborgerskab kunnet ”nøjes” med at fremvise en ren straffeattest, bestå statsborgerskabsprøven og love Danmark troskab og loyalitet, men nu skal de også deltage i en ceremoni, hvor de skal »udvise respekt for danske vaerdier« og »optraede respektfuldt over for repraesentanter fra myndighederne«, som regeringen udtrykker det i det lovforslag, som fulgte i forlaengelse af indfødsretsaftalen fra i sommer.
Og det indebaerer et håndtryk. Håndflade mod håndflade og uden handsker. Et omdiskuteret statsborgerskabskrav, der i sidste ende blev stemt igennem af regeringen og Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet endte med hverken at stemme for eller imod. Og et krav, der også gav uro på de indre linjer, hvor V-borgmestre både har kaldt håndtrykket for »tåbeligt« og »noget pjat« og sågar har truet med slet ikke at ville følge instruksen om at give hånden. F.eks. har Thomas Andresen, der er Venstreborgmester i Aabenraa Kommune tidligere sagt til Jyllands-Posten, at det ikke bliver ham, der skal aftvinge et håndtryk fra kommende statsborgere.
Inger Støjberg rystede dog hverken på hånden eller nedtonede det nye krav, da hun på talerpulten instruerede de nye statsborgere i sin indledende tale:
»På forhånd har I fået udleveret en erklaering. Når erklaeringen er underskrevet, fortsaetter I over til mig, hvor I giver mig hånden, og det er så det øjeblik, I kan kalde jer danske statsborgere.«
Alle ni nye statsborgere endte med at give et godt og fast håndtryk, som ministeren efterfølgende forklarede. En af dem er den 30-årige Sakandar Khan fra Afghanistan, som både var glad og stolt, efter at han havde modtaget beviset på sit statsborgerskab.
Han synes, det er helt rimeligt, at man skal give hånd for at blive dansk statsborger:
»Jeg tror ikke, at der er nogen, som har noget imod at give et håndtryk, men hvis der er, skal man heller ikke give statsborgerskab til dem. Vil du ikke give hånd, er du ikke høflig og taknemmelig,« sagde han og uddybede, at han selv var shiamuslim:
»Vi har ingen problemer med at give hånd.«
For Sheryll Ann Kathleen havde dagen også en stor betydning. Hun var mødt op højgravid for igen at få papir på at vaere dansker. Hun blev første gang dansk statsborger, da hendes filippinske mor og danske far tog hende med til Danmark, da hun var fire år. Men hun mistede det 27 år efter, i forbindelse med at hun deltog i TV 2-dokumentaren ”De braendte børn”. Her konfronterede Sheryll Ann Kathleen sin mor med en barndom praeget af fysisk og psykisk vold, men også med en laengerevarende hemmelighed om en dåbsattest, der var blevet forfalsket, samt at hendes mor og far angiveligt ikke var hendes biologiske foraeldre.
Den falske dåbsattest betød, at Sheryll Ann Kathleen i december 2017 mistede sit statsborgerskab.
»Jeg kan godt se, at der er mange, som har det svaert med håndtrykket, men jeg har en helt anden historie. Jeg vil bare gerne have det tilbage, som jeg hele tiden har haft,« sagde Sheryll Ann Kathleen, som var rørt til tårer efter ceremonien..
Mere end et symbol
Udlaendinge- og Integrationsministeren var ikke enig i den kritik, der havde vaeret af håndtrykket og fortalte, at hun ikke havde fantasi til at forestille sig, at der er borgmestre, der ikke vil overholde dansk lovgivning.
»Selve håndtrykket er den normale hilsen i Danmark, og når man giver hånden kønnene imellem, er det et bevis på, at man har forstået, hvad ligestilling er og har taget det til sig,« sagde Inger Støjberg og kaldte håndtrykket langt mere end et symbol:
»Sådan har vi hilst på hinanden i mange, mange år. Jeg har set alle de diskussioner om, at man kunne give en ”high five”, ”knuckle” (knytnaevehilsen) eller en krammer i stedet. Men helt aerlig det er den måde, vi viser respekt over for hinanden på i Danmark, og så er det da bare helt naturligt at gøre det til en del af en ceremoni.«
Inger Støjberg forklarede, at de ni personer på forhånd havde fået valgmuligheden mellem gårsdagens ceremoni eller at vente til sommer, hvor ceremonierne vil foregå lokalt i kommunerne.
Så du havde også en god idé om, at de ville give hånden? »Jeg vil sige, at hvis man tilmelder sig en ceremoni, hvor man skriver under på et dokument om, at man vil efterleve den danske grundlov og tager selve fundamentet af frihedsrettigheder til sig, og at man ved, at man efterfølgende skal besegle det ved at give hånden, vil det vaere meget maerkeligt at troppe op til sådan en ceremoni, hvis ikke det også var, fordi man ville effektuere det.«
Sakandar Khan havde taget rejsen fra Billund. Han arbejder til dagligt på en fabrik, som fremstiller senge. Han har sine foraeldre og tre søskende i Danmark, hvoraf to allerede har et dansk statsborgerskab.