Voldsom tysk strid over roman om en jødisk stikker

Stella Goldschlag var en jødisk kvinde, der forrådte trosfaeller under Anden Verdenskrig. Nu optraeder hun fiktivt.

Tyskland har frembragt mange fortvivlende skaebner. En af de mest raedselsfulde må vaere Stella Goldschlags. Hun var som jøde i livsfare efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933. Hun så »arisk« ud, og derfor blev hun først anholdt i 1943, da Anden Verdenskrig begyndte at gå nazisterne imod. Siden opsporede og angav hun hundreder, måske op til 3.000 andre jøder i Berlin, der endte i koncentrationslejre, hvor de omkom. Hun gjorde det åbenbart for at redde sine foraeldre og aegtemanden, der alle var jøder.

Det lykkedes ikke – såvel foraeldrene, der var fremtraedende musikere, som manden blev draebt, sidstnaevnte i Auschwitz, hvor over 1 mio. mennesker blev myrdet. Men Goldschlag fortsatte med at angive jøder. Hun blev af Gestapo udstyret med en pistol for at holde folk i skak, inden det hemmelige politi kunne nå frem. Hun fortsatte indtil marts 1945, da Det Tredje Rige var i faerd med at bryde sammen.

Nu har en journalist ved nyhedsmagasinet Der Spiegel skrevet en roman bygget over historien om Goldschlag. Der er både fiktive og autentiske passager, og bogen, ”Stella”, har udløst en storm af forargelse i Tyskland.

Det er ikke så meget, fordi den af anmeldere stemples som en knaldroman med et simpelt sprog, der kendes fra ugebladsnoveller, og et kaerlighedsforhold, der virker som en skabelon.

Er det »Holocaust-kitsch«?

Årsagen er snarere, at man i Tyskland siden krigen har fulgt en uskreven regel om, at man ikke bruger – eller misbruger – Holocaust som et emne i skønlitteraturen. Grundlaget er ikke mindst filosoffen Theodor Adornos udsagn fra 1949 om, at det ville vaere »barbarisk« at »skrive et digt efter Auschwitz«.

Bemaerkningen fra Adorno er ikke helt blevet fulgt. Der er meget lyrik fra efterkrigstiden, noget har sågar ført til Nobelprisen i litteratur. Men tyske skønlitteraere forfattere har i det store hele holdt sig tilbage med at bygge jødeforfølgelsen ind i deres fortaellinger.

Det er denne regel, Takis Würger, som Spiegeljournalisten hedder, har forbrudt sig mod. Anmelderen Fabian Wolff kalder i Süddeutsche Zeitung romanen »en aergrelse, en fornaermelse, en forseelse«; den er skrevet uden fornemmelse for litteraere eller historiske problemer og således også »et symbol for en branche, hvor enhver etisk eller aestetisk målestok synes at vaere bortkommet«, mener han.

Tanya Liske fra radiostationen Deutschlandfunk spørger: »Hvor begynder Holocaust-kitsch,« og peger på den nye roman. Men, understreger hun, »det betyder på ingen måde, at en figur som Stella Goldschlag grundlaeggende kan unddrage sig en fiktionalisering«.

Ifølge Tanya Lieske bør det imidlertid ske på et højere niveau end det, hun mener, Würger bevaeger sig på.

Jan Süselbeck taler i en anmeldelse i Die Zeit om »gys i børnebogsstil«. Han sammenligner romanens struktur med »histotainment«, altså historien brugt som underholdning. Süselbeck ser sågar ligheder med den antisemitiske novelle ”Jud Süss” fra 1827, der har dannet grundlag for en nazistisk propagandafilm. I samtlige handlinger fremstilles jøder som en slags medansvarlige for antisemitisme og, i Goldschlags tilfaelde, ligefrem Holocaust.

Anmeldere forsvarer bogen

Der er dog også forsvarere for ”Stella”. Daniel Kehlmann, berømmet forfatter af historiske romaner, fortaeller på forlagets hjemmeside om sit møde med vaerket:

»Man begynder på bogen med skepsis, man laeser den med spaending og forskraekkelse, man når frem til slutningen med beundring.«

Hannah Lühmann spørger i Die Welt:

»Er denne bog dårlig, fordi den underholder?«

Hannah Lühmann siger, at man er ved begyndelsen af en debat, »som nok vil blive ført med forbitrelse«, men er »eksistentielt vigtig«.

Også kulturredaktør Philipp Peyman Engel fra Jüdische Allgemeine, et jødisk ugeblad, afviser kritikken af romanen.

»Den er,« siger han til boulevardavisen Bild, »stille, trovaerdig og skånselsløs«. En af kritikerne beskylder han for at »hallucinere« og spørger, om denne overhovedet har laest bogen.