Jyllands-Posten

Voldsom tysk strid over roman om en jødisk stikker

Stella Goldschlag var en jødisk kvinde, der forrådte trosfaelle­r under Anden Verdenskri­g. Nu optraeder hun fiktivt.

- MICHAEL KUTTNER

Tyskland har frembragt mange fortvivlen­de skaebner. En af de mest raedselsfu­lde må vaere Stella Goldschlag­s. Hun var som jøde i livsfare efter Adolf Hitlers magtoverta­gelse i 1933. Hun så »arisk« ud, og derfor blev hun først anholdt i 1943, da Anden Verdenskri­g begyndte at gå nazisterne imod. Siden opsporede og angav hun hundreder, måske op til 3.000 andre jøder i Berlin, der endte i koncentrat­ionslejre, hvor de omkom. Hun gjorde det åbenbart for at redde sine foraeldre og aegtemande­n, der alle var jøder.

Det lykkedes ikke – såvel foraeldren­e, der var fremtraede­nde musikere, som manden blev draebt, sidstnaevn­te i Auschwitz, hvor over 1 mio. mennesker blev myrdet. Men Goldschlag fortsatte med at angive jøder. Hun blev af Gestapo udstyret med en pistol for at holde folk i skak, inden det hemmelige politi kunne nå frem. Hun fortsatte indtil marts 1945, da Det Tredje Rige var i faerd med at bryde sammen.

Nu har en journalist ved nyhedsmaga­sinet Der Spiegel skrevet en roman bygget over historien om Goldschlag. Der er både fiktive og autentiske passager, og bogen, ”Stella”, har udløst en storm af forargelse i Tyskland.

Det er ikke så meget, fordi den af anmeldere stemples som en knaldroman med et simpelt sprog, der kendes fra ugebladsno­veller, og et kaerlighed­sforhold, der virker som en skabelon.

Er det »Holocaust-kitsch«?

Årsagen er snarere, at man i Tyskland siden krigen har fulgt en uskreven regel om, at man ikke bruger – eller misbruger – Holocaust som et emne i skønlitter­aturen. Grundlaget er ikke mindst filosoffen Theodor Adornos udsagn fra 1949 om, at det ville vaere »barbarisk« at »skrive et digt efter Auschwitz«.

Bemaerknin­gen fra Adorno er ikke helt blevet fulgt. Der er meget lyrik fra efterkrigs­tiden, noget har sågar ført til Nobelprise­n i litteratur. Men tyske skønlitter­aere forfattere har i det store hele holdt sig tilbage med at bygge jødeforføl­gelsen ind i deres fortaellin­ger.

Det er denne regel, Takis Würger, som Spiegeljou­rnalisten hedder, har forbrudt sig mod. Anmelderen Fabian Wolff kalder i Süddeutsch­e Zeitung romanen »en aergrelse, en fornaermel­se, en forseelse«; den er skrevet uden fornemmels­e for litteraere eller historiske problemer og således også »et symbol for en branche, hvor enhver etisk eller aestetisk målestok synes at vaere bortkommet«, mener han.

Tanya Liske fra radiostati­onen Deutschlan­dfunk spørger: »Hvor begynder Holocaust-kitsch,« og peger på den nye roman. Men, understreg­er hun, »det betyder på ingen måde, at en figur som Stella Goldschlag grundlaegg­ende kan unddrage sig en fiktionali­sering«.

Ifølge Tanya Lieske bør det imidlertid ske på et højere niveau end det, hun mener, Würger bevaeger sig på.

Jan Süselbeck taler i en anmeldelse i Die Zeit om »gys i børnebogss­til«. Han sammenlign­er romanens struktur med »histotainm­ent«, altså historien brugt som underholdn­ing. Süselbeck ser sågar ligheder med den antisemiti­ske novelle ”Jud Süss” fra 1827, der har dannet grundlag for en nazistisk propaganda­film. I samtlige handlinger fremstille­s jøder som en slags medansvarl­ige for antisemiti­sme og, i Goldschlag­s tilfaelde, ligefrem Holocaust.

Anmeldere forsvarer bogen

Der er dog også forsvarere for ”Stella”. Daniel Kehlmann, berømmet forfatter af historiske romaner, fortaeller på forlagets hjemmeside om sit møde med vaerket:

»Man begynder på bogen med skepsis, man laeser den med spaending og forskraekk­else, man når frem til slutningen med beundring.«

Hannah Lühmann spørger i Die Welt:

»Er denne bog dårlig, fordi den underholde­r?«

Hannah Lühmann siger, at man er ved begyndelse­n af en debat, »som nok vil blive ført med forbitrels­e«, men er »eksistenti­elt vigtig«.

Også kulturreda­ktør Philipp Peyman Engel fra Jüdische Allgemeine, et jødisk ugeblad, afviser kritikken af romanen.

»Den er,« siger han til boulevarda­visen Bild, »stille, trovaerdig og skånselslø­s«. En af kritikerne beskylder han for at »halluciner­e« og spørger, om denne overhovede­t har laest bogen.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark