Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs ønsker ikke at bekaempe velkomstcentret med naeb og kløer
Da den folkelige debat om velkomstcentret ved Nationalpark Mols Bjerge af og til har vaeret følelsesbetonet, vil vi her forsøge at klargøre vores position.
Stig Bredstrup formand, bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs
Hvis man laeser artiklerne i dagspressen i forbindelse med, hvad de benaevner som ”slagsmålet om nationalparkens planlagte byggeri af et nyt velkomstcenter”, skulle Danmarks Naturfredningsforening angiveligt nu vaere i oprør, åbne en ny front og indlede en storoffensiv for at kaempe med naeb og kløer til det sidste imod planerne. Den maerkelige krigeriske retorik saelger sandsynligvis aviser, men vi mener, at ordvalget ligger langt fra den måde, vi i foreningen selv synes, vi forholder os til nationalparkens planer.
Da den folkelige debat om velkomstcentret af og til har vaeret tilsvarende følelsesbetonet, vil vi her forsøge at klargøre vores position:
Danmarks Naturfredningsforening har i 80 år haft retten til at foreslå fredninger som redskab til at beskytte sårbar og truet natur, dyr og planter og til at bevare landskabelig skønhed. Vi er derfor naturligvis saerlig opmaerksomme, når lokalplanen til et velkomstcenter lanceres i et kystnaert og fredet område.
Med den påtaenkte placering er der grund til at vaere ekstra påpasselig, når man – som os – taenker i kategorier som landskabsfredning, kystnaerhedszone, strandbeskyttelses- og skovbyggelinjer for ikke at forglemme Natura 2000.
Efter vores mening er selve centret, med et meget dygtigt bygningsarkitektonisk såvel som landskabsarkitektonisk greb, forsøgt tilpasset og underordnet det fredede landskab på en heldig måde. Vi kan sagtens se for os, at bygningen kommer til at fremstå som en del af naturen og stedet, isaer hvis taget bliver taekket med graestørv og den påtaenkte tagterrasse undlades.
Vi frygter dog, at såfremt det bagvedliggende, naturskønne, fredede landskab, som bygningen tydeligvis er taenkt som en del af, fjernes til fordel for et spraglet og koloristisk baggrundstaeppe af biler og store turistbusser med reflekser i mange forskellige farver, vil hele projektets idé og gode intentioner lide stor skade og sandsynligvis i sidste instans fremstå en smule mislykket.
Vi frygter også, at den nødvendige belysning af p-pladsen vil ødelaegge og kompromittere forestillingen om en oldtidshøj, der svaevende på et lysende bånd åbner sig for den besøgende ved nattetide; et scenarie som arkitekterne så fint har forsøgt at visualisere.
Vi anerkender naturligvis behovet for et større parkeringsanlaeg i tilknytning til centret og foreslår derfor en alternativ placering nord for Molsvej i området på den anden side af vejen, der allerede anvendes til en interimistisk og periodevis benyttet parkeringsplads.
Man bør efter vor mening flytte biler og busser vaek fra landskabsog udsigtsfredningens kerneområde, til denne lavere og langt mindre visuelt eksponerede beliggenhed. P-anlaegget bør naturligvis forbindes med centerområdet ved hjaelp af en gangtunnel under Molsvej.