Ulf Pilgaard kører Volvo, men husker mest sine Ford Caprier

Dansk revys grand old man, Ulf Pilgaard, svaerger til brugte biler. For ham er bilen udelukkende et transportmiddel, og så er maerket mere eller mindre underordnet.

dag også selv forundret over.

»Ja, det er sgu egentlig underligt, at jeg overhovedet kunne få krøllet mig ind bag rattet i en

Ford Capri, men det må haenge sammen med, at det er mine ben, der er lange, og overkroppen kort.«

Selv om Pilgaard bedyrer, at biler ikke siger ham ret meget, må han dog indrømme, at Ford Capri på en eller anden måde ramte ham et blødt sted.

Det var noget med, at her kunne man få en bil, der lignede noget mere. Noget større med flere hestekraefter, og så var Capri til at betale for almindelige lønninger.

»Jeg var glad for mine Caprier, men senere købte jeg en sort og gul Ford Cortina, og den var så elendig, at jeg svor, at jeg aldrig ville have en Ford igen. Der var hele tiden noget, der gik i stykker, og da jeg en sen aften var på vej hjem ad Helsingørmotorvejen, gik der pludselig ild i motoren, og tyk, fed røg vaeldede ud af motorrummet.«

»Jeg fik stanset en forbipasserende bil, og det viste sig at vaere trompetisten fra Cirkusrevyens orkester, så han gav mig et lift videre nordpå til Vejby Strand, hvor jeg boede på det tidspunkt.«

»Efter Cortinaen skiftede jeg til Volvo, og jeg må sige, at der er sket meget med maerket. I begyndelsen var mine Volvoer naermest raedselsfuldt tunge traktorer at køre rundt i. Nu er de gedigne biler med gode saeder, så jeg fortsaetter nok med Volvo.«