Bekymringen er, at det bliver i Odense, Aarhus og på Riget, at tingene kommer til at ske

Centralisering«, »en skrivebordsøvelse« og »et angreb på demokratiet«.

Regeringens forslag om at sløjfe de valgte politikere i regionsrådene som led i en større omlaegning af det danske sundhedsvaesen har fået kritikere og skeptikere til at traekke gloser frem fra øverste abstraktionshylde.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er sagen mere konkret. Den er gul og har fire hjul.

Det er den laegebil, som kommunen fik tildelt som erstatning, da to sygeplejerskebemandede akutbiler blev nedlagt som led i en sparerunde i Region Midtjylland i november sidste år.

Ifølge Venstre-borgmester Hans Østergaard går der en lige linje mellem laegebilen og det faktum, at kommunen havde lokalvalgte medlemmer i regionsrådet, som traf beslutningen.

»Når regionen har lagt budgetter de seneste tre perioder, har det akutte beredskab altid vaeret drøftet i forbindelse med diverse sparerunder. Dér er vi for alvor gået til vores regionsrådspolitikere og har virkelig fået dem fortalt, at det går altså ikke. På det seneste budget fandt man så en løsning, så vi fik en laegeambulance. Det er vi tilfredse med, men mindre synes vi heller ikke kan gøre det,« siger Hans Østergaard.

Historien om akutlaegebilen er årsagen til, at V-borgmesteren har det blandet med den sundhedsreform, som hans egen partiformand, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), praesenterede onsdag.

Jyllands-Posten har talt med en raekke jyske Venstre-borgmestre om den nye sundhedsreform, og selvom der raden rundt lyder roser til tankerne om at flytte flere sundhedsopgaver ud i kommunerne, så udtaler flere af dem bekymring for reformen.

En reform, der med Løkkes ord både traekker nogle beslutninger »op« − fra regionerne til det nationale plan − og samtidig traekker andre beslutninger »ned« til kommunerne.

I midten vil bunken − dér hvor resterne af regionerne fremover skal hedde »sundhedsforvaltninger« − vil opgaverne blive mindre. Og derfor vil det ifølge Løkke ikke laengere kunne »baere« et folkevalgt lag på i alt 205 regionsrådsmedlemmer med alt, hvad der følger med af vederlag, sekretariatsbistand og partistøtte.

Hans Østergaard forstår sådan set godt argumentationen. Han synes, det er fornuftigt, at kommunerne indirekte får lov til at indstille ét medlem til de nye bestyrelser i sundhedsforvaltningerne.

»Men når der fremover kommer en borger, som gerne vil påvirke os, så får vi ikke den samme indflydelse som nu. Vi kan selvfølgelig stadig tage knoglen og ringe til den nye forvaltning, hvis vi er utilfredse, men det bliver ikke lige så naert«.

»Det her stikker dybt i Jylland«

Bekymringer og decideret kritik fra Venstres politiske bagland har praeget regeringens laenge ventede sundhedsreform både før og efter praesentationen.

Kort efter nytår kunne Avisen Danmark fortaelle om et brev til Lars Løkke Rasmussen fra partiets 54 medlemmer af regionsrådene. De appellerede til, at regeringen bevarer det direkte folkevalgte element i regionerne »af hensyn til sammenhaengskraften i vores faelles Venstre«, som de skrev.

Samtidig har profiler som Herning-borgmester Lars Krarup (V) og tidligere minister Søren Gade (V) advaret mod idéen. Og blot få timer efter at regeringen onsdag praesenterede sit sundhedsudspil, var sidstnaevnte ude med skarp kritik.

»Der er en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et Djøf-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De