Unge laeger skal lokkes til laegefattige områder, og sygeplejersker skal op i tid

Regeringen vil bruge gulerod og ikke tvang for at få flere unge laeger til at arbejde en periode som praktiserende laege i områder med laegemangel. Og så skal arbejdsglaeden styrkes, lyder det.

Langt flere nyuddannede laeger skal ud at arbejde i introstillinger hos praktiserende laeger. Den udskaeldte seks års-regel, som tvinger laegerne til hurtigt at påbegynde deres speciallaegeuddannelse, afskaffes. Og så skal flere sygeplejersker op på fuld tid i stedet for deltid.

I forbindelse med praesentationen af sundhedsreformen onsdag lancerede regeringen planer om at uddanne langt flere laeger, sygeplejersker og sosu-assistenter, og fredag fremlagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) så den plan, der også på den korte bane skal sikre flere sundhedsansatte i det hårdt pressede danske sundhedsvaesen. Planen kommer i erkendelse af, at selv om regeringen har lagt op til i de kommende år at optage op til 2.000 ekstra sygeplejestuderende og lade ca. 120 ekstra laeger tage uddannelsen til praktiserende laege, varer det mange år, før de er faerdiguddannede og klar til at traede til. Derfor satser regeringen på, at 25 konkrete initiativer skal få flere til at traekke i den hvide kittel eller få flere til at arbejde mere i kitlen.

Samtidig handler det ifølge sundhedsministeren om at skabe mere arbejdsglaede i sundhedsvaesnet, som er udfordret af overbelaegning og travlhed på sygehusene, langt flere aeldre og kroniske patienter samt manglen på bl.a. praktiserende laeger og sygeplejersker. Et godt arbejdsmiljø er forudsaetningen for medarbejdernes trivsel og for en høj behandlingskvalitet samt patientsikkerhed, lyder det. Og et af de håndtag, som regeringen ønsker at skrue på, er sygeplejerskernes arbejdstid. I dag er mere end halvdelen af de 53.500 ansatte sygeplejersker på deltid.

Gør en forskel

»Vi skal have skabt nogle bedre rammer, så der er flere, der kan se sig selv arbejde fuld tid – for de timer gør en meget stor forskel. Faktisk er det sådan, at hvis 17 pct. af dem, der i dag er ansat på deltid, arbejdede 1,3 time mere hver uge, ville det svare til, at der blev ansat 1.000 flere sygeplejersker,« lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Når det gaelder den markante mangel på praktiserende laeger, laegger regeringen op til, at der i 2020 skal vaere plads til, at 370 unge laeger kan tage speciallaegeuddannelsen i almen medicin. I 2015 var der dimensioneret med 252. Samtidig vil man oprette op mod 320 flere såkaldte introduktionsstillinger i almen medicin. Det er stillinger, hvor nyuddannede laeger efter det såkaldte KBU-forløb kan snuse til almen praksis ved at arbejde et år eller to hos erfarne praktiserende laeger ude i landet.

I dag er laegemanglen så stor, at 7 af 10 laeger har lukket for tilgang af nye patienter, mens ca. 90.000 borgere ikke er tilknyttet en praktiserende laege. De mange ekstra unge laeger skal vaere med til at lukke nogle af hullerne på laegekortet, og regeringen laegger samtidig op til, at de erfarne laeger i fremtiden kan vaere tutorer for mere end én ung laege ad gangen. Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at unge laeger skal tvinges ud at arbejde som praktiserende laege i en periode i områder med laegemangel, men regeringens udspil opererer ikke med tvang. I stedet regner sundhedsministeren med, at det lykkes at lokke de unge laeger derhen, hvor behovet er, f.eks. gennem attraktive flyttepakker.

Vendt negativ udvikling

Formanden for de praktiserende laeger, Christian Freitag, er begejstret for initiativerne.

»Vi får en stor gruppe unge laeger og en masse ekstra haender, som vi må antage, er motiverede for at arbejde i almen praksis. Vi mener, at disse initiativer nok er det bedste, man kan gøre, for at få vendt mange års negativ udvikling med faerre og faerre praktiserende laeger. Der er udsigt til, at alle danskere fremover kan få en laege,« siger Christian Freitag.

Med så mange ekstra introduktionsstillinger og uddannelsespladser til almen medicinere er graensen dog også nået for, hvor mange yngre laeger almen praksis kan rumme at uddanne, mener han og advarer samtidig mod at tro, at initiativerne betyder, at de praktiserende laeger nu er klar til at løfte de mange nye opgaver, som regeringen med sundhedsreformen laegger op til, at almen praksis og kommunerne fremover skal overtage fra sygehusene.

I lighed med Laegeforeningen glaeder han sig over, at en afskaffelse af tidspresset fra den omstridte seksårsfrist i den laegelige videreuddannelse vil give større frihed for de unge laeger til at vaelge en introduktionsstilling i almen medicin. Reglen har vaeret en stopklods for laegers videreuddannelse og betydet, at nogle måtte opgive at blive speciallaege.