Populistiske bevaegelser presser på for flere folkeafstemninger
Brexit-afstemningen i Storbritannien bør stå som en advarsel til europaeiske politikere om, at det er farligt at lade folkeafstemninger traeffe vigtige beslutninger.
Sådan lød det i denne uge fra den franske praesident, Emmanuel Macron, der i sit eget hjemland møder voksende krav fra protestbevaegelsen de gule veste om netop at indføre en mere direkte demokratisk beslutningsproces for at give borgerne mulighed for at udtale sig om enkeltemner.
»Folkeafstemningen blev manipuleret udefra af det, som vi i dag kalder falske nyheder. Først siger man hvad som helst for bagefter at sige, at nu må I klare jer selv,« sagde Macron om brexit-afstemningen, da han på et syv timer langt møde med 600 franske borgmestre i den forgangne uge skød en to måneder lang national debat i gang i Frankrig:
»Kort sagt lyver man over for folk. De har besluttet noget ved en folkeafstemning, som ikke er muligt. Bagefter er der bare at sige held og lykke til nationens folkevalgte, der skal virkeliggøre noget, der ikke eksisterer.«
Macrons ord falder lige ned i debatten om, hvorvidt europaeiske demokratier i større grad burde gøre brug af flere folkeafstemninger. Det er et ønske, som saerligt bliver fremført af populistiske partier, der er i fremmarch over hele Europa disse år.
»Én af de ting, som forener de europaeiske populistiske partier både til højre og til venstre, er ønsket om at få indført mere direkte demokrati,« forklarer Sara Hobolt, dansk professor i europaeisk politik ved London School of Economics (LSE).
Hun forsker til daglig i europaeiske folkeafstemninger og har de seneste år fulgt nøje med i konsekvenserne og efterdønningerne af brexit-afstemningen.
»Vi ser en tendens til, at hvis et ja i en folkeafstemning til et givent emne bakkes op af medier, partier og den økonomiske elite, så vender folk, der generelt er utilfredse med den politiske elite, sig mod de anbefalinger. Det er en del af den populistiske ånd,« siger hun og henviser til, at det netop var, hvad der skete under brexit-afstemningen i 2016.
Skepsis over for folkeafstemninger
Blandt de siddende europaeiske regeringer er begejstringen over for folkeafstemninger ikke saerlig stor, siger en førende demokratiekspert, Mogens Herman Hansen, der bl.a. er forfatter til bogen ”Hvordan forvraenger populismen demokratiet?”.
»De fleste tilhaengere af repraesentativt demokrati mener, at folkeafstemninger kun skal benyttes ved forfatningsaendringer og måske en anden sjaelden gang, ellers skal man holde sig fra dem,« siger han.
I Holland besluttede man i 2018 at afskaffe en lov om vejledende folkeafstemninger på grund af frygten for, at de kan vaere med til at underminere demokratiet. Landets bekymringer – som deles af andre europaeiske lande – går på, at der en dag vil komme politisk pres for en afstemning om hollandsk EU-medlemskab.
»Folk tror tit, at en folkeafstemning lukker debatten om et givent emne, men nogle gange åbner det debatten endnu mere, hvilket vi isaer har set med brexit,« forklarer Sara Hobolt.
Pres fra femstjerner og gule veste
Femstjernebevaegelsen i Italien har gjort direkte demokrati til krumtappen i sit politiske program, og også talsmaend for de gule veste i Frankrig vurderer, at folkeafstemninger vil vaere et effektivt våben mod den politiske elite i Paris.
Lederen af det italienske parti, Luigi Di Maio, støtter åbent de gule veste og spår ifølge avisen Le Monde i en blog, at »et nyt Europa er i faerd med at blive født af bevaegelser, der støtter det direkte demokrati.«
At dømme ud fra Macrons ord vil praesidenten indskraenke brugen af folkeafstemninger til et absolut minimum. F.eks. har lederen af Macrons regeringsparti LaREM, Stanislas Guerini, på forhånd udelukket muligheden for at genindføre dødsstraffen i Frankrig ved en folkeafstemning.
Flere franske politikere har ligeledes advaret mod en schweizisk model, der sender kontroversielle spørgsmål ud til bindende folkeafstemninger, når et vist antal borgere ønsker det.
Advarslerne går på, at folkeafstemninger ofte kommer til at handle om noget helt andet, end det der var udgangspunktet. Men også, at det er farligt at lade en øjeblikkelig folkestemning afgøre vigtige emner som immigration, dødsstraf, abort, homoseksuelle aegteskaber eller medlemskabet af EU.
Sara Hobolt siger, at det selvfølgelig er vanskeligt at lade komplekse politiske spørgsmål blive afgjort ved folkeafstemninger, men at man samtidig skal huske på de positive aspekter, nemlig at folkeafstemninger gør befolkningen klogere og mere samfundsbevidst.
»Fra forskningen kan man se, at folkeafstemninger mobiliserer befolkningens interesse for et emne. Det ser man f.eks. fra Danmark, hvor mange i dag ved meget om EU. Én af grundene hertil er, at vi har haft mange folkeafstemninger om EU.«
Ønsket om mere direkte demokrati er stort hos protestbevaegelser flere steder i Europa. Senest har Frankrigs praesident, Emmanuel Macron, advaret om faren ved folkeafstemninger med brexit som eksempel.
Danske erfaringer
Danmark er ét af de lande, der har haft mange folkeafstemninger om EU. Det er blevet til otte i alt siden den første i 1972, hvor Danmark stemte ja til optagelse i unionen.
Tre gange er danske EU-folkeafstemninger endt med et nej, selvom de siddende regeringer ønskede et ja.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gentagne gange givet udtryk for, at han gerne vil af med det danske forsvarsforbehold, og at det kraever en folkeafstemning. Men han ønsker ikke at saette dato på og siger samtidig, at der på nuvaerende tidspunkt ikke er flertal i Folketinget om at afholde den.
»Det ville klaede os at komme af med det,« sagde Løkke i denne uge om forsvarsforbeholdet på en konference ved Taenketanken Europa.