Groggy Macron klar til en ny runde
Krisen omkring de gule veste slog Emmanuel Macron ud af kurs. Men nu har den franske praesident indledt en modoffensiv, der ser ud til at virke.
Som sjaeldne solstrejf i det parisiske gråvejr sender friske meningsmålinger nu en optimistisk hilsen til Emmanuel Macron.
Frankrigs unge praesident har sundet sig og er klar til et comeback efter sin dramatiske rutsjetur mod bunden i meningsmålingerne, der blev udløst af oprøret fra de gule veste.
Efter et maratonmøde på syv timer forleden med 600 skeptiske borgmestre i Nordfrankrig, der endte med at spise af hånden, fortsatte Macron sin offensiv fredag på et møde med 600 andre borgmestre i Souillac i den sydvestlige Occitanie-region.
Macron eller kaos
Helt i gamle Thorvald Staunings ånd går praesidentens strategi ud på at praesentere situationen som et valg mellem ”Macron eller kaos”. Foreløbig har hans løfter om at »forvandle vrede til løsninger« formået at stjaele spotlyset i de franske medier.
I nye Ifop-målinger er praesidentens popularitet på få uger steget med 5 procentpoint til 23 pct., lige under de 24 pct., han fik i første runde ved valget i 2017. Det er kun 2 pct. under hans popularitet lige før krisen, men stadig meget langt fra støtten på 53 pct. i januar 2018.
Samtidig er Macrons parti, La République en Marche (LaREM), også hastigt på vej op. Midt i krisen, som ellers laenge så ud til at gavne Marine Le Pens højreparti, Rassemblement National, har LaREM overraskende vundet 5 pct. og med 23 pct. genindtaget førstepladsen op til valget til Europa-Parlamentet foran Le Pens 21 pct.
Fra 80 til 90 km/t
De gule veste, der stadig overvejer at stille op ved valget, får i målingen kun 7,5 pct.
Bevaegelsen vil lørdag gennemføre 10. akt og demonstrere i byer over hele Frankrig. Men den er svaekket af intern splid mellem dem, der ønsker at deltage i de kommende to måneders nationale debat på rådhuse og i forsamlingshuse i alle kroge af Frankrig, og en hård kerne, der afskriver Macrons debat som varm luft og en afledningsmanøvre.
Protesterne begyndte i provinsen som et folkeligt opgør mod eliten i Paris, og de første debatter med praesidenten har fokuseret på, at landkommuner føler sig forfordelt i forhold til større byer, når det gaelder fordelingen af offentlige serviceydelser.
Men foreløbig er det mest konkrete resultat, at praesidenten synes parat til igen at haeve hastigheden på landeveje til 90 km/t. Indførelsen af en fartgraense på 80 km/t var sammen med en planlagt stigning i dieselafgiften dråberne, der fik utilfredsheden til at eksplodere. Siden har Macron taget afgifterne af bordet, haevet mindstelønnen og forbedret sociale støtteordninger til en samlet pris på omkring 75 mia. kr.
Men praesidenten har afvist krav om at droppe en lempelse af formueskatten og har over for borgmestrene gjort det klart, at yderlige skattelettelser kraever konkrete bud på offentlige nedskaeringer.
Traette af uro
Politologen Jérome SainteMarie fra instituttet Pollingvox forklarer i Le Monde, at Macron ikke i den nuvaerende krise har råd til at dreje mod venstre, fordi hans eneste mulighed for at øge sin fanbase ligger hos de vaelgere, der stemte på den borgerlige kandidat Francois Fillon ved praesidentvalget.
Foreløbig kan praesidenten