Nato-partnere i optrappet strid om kurderne i Syrien

Praesident Trump ville ødelaegge Tyrkiet økonomisk. 24 timer senere ville han styrke det gode samarbejde. Uenigheden om kurderne i Syrien spidser til.

På kun ét døgn gik praesident Trump fra at true Tyrkiet med »økonomisk ødelaeggelse« til at ville udbygge det økonomiske samarbejde med den vigtige Nato-partner.

»Der er et stort potentiale for et udvidet samarbejde,« skrev praesidenten på Twitter, efter at han kun 24 timer forinden havde truet Tyrkiet med bål og brand.

Kovendingen blev tilsyneladende udløst af en telefonsamtale med Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan. Flere ugers rutsjebanetur i forholdet mellem USA og Tyrkiet blev bremset udadtil, men de bagvedliggende konflikter er ikke ryddet af vejen.

Det er Trumps beslutning om at traekke de 2.000 amerikanske soldater i de kurdiske områder i Syrien hjem, som har forvaerret forholdet mellem Washington og Ankara.

Knap havde Trump meddelt sin beslutning den 19. december, før Erdogan varslede en tyrkisk offensiv mod den kurdiske YPG-milits i de områder, der støder op til den tyrkiske graense.

Tyrkiet opfatter YPG som en terrororganisation på linje med PKK hjemme i Tyrkiet. Risikoen for, at kurderne på begge sider af graensen finder sammen, har topprioritet i tyrkisk sikkerhedspolitik. Erdogan vil udvide den militaeraktion, der for et år siden blev indledt i Afrin-regionen, til også at omfatte de kurdiske områder øst for Eufrat.

Men YPG har vaeret en trofast allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Syrien. USA blev derfor beskyldt for at lade kurderne i stikken. Det fik Trump til at forlange tyrkiske garantier for kurderne.

Toprådgiver viftet af

Krisen kulminerede, da Trumps sikkerhedsrådgiver, John Bolton, under et besøg i Ankara alligevel ikke fik lov at møde Erdogan for at overbringe kravet. Erdogan valgte i stedet at holde en offentlig tale, hvori han fastholdt Tyrkiets vilje til at gå hårdt frem mod de kurdiske terrorister, som han sagde.

Derpå truede Trump med at ødelaegge Tyrkiet økonomisk, og udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu nåede at sige, at Tyrkiet ikke lader sig skraemme af USA.

At striden ikke er løst med den direkte kontakt mellem de to praesidenter, viser pressemeddelelserne efter deres telefonsamtale. Det Hvide Hus betoner, at der er enighed om, at YPG-militsen ikke må blive dårligt behandlet. Denne hensigt er ikke omtalt i det tyrkiske referat.

Til gengaeld omtaler begge parter muligheden for en 32 km bred sikkerhedszone, formentlig på den syriske side af graensen. Idéen konkretiseres dog ikke.

Men det er ikke kun Syrien, der belaster forholdet mellem de to Nato-lande.

Russisk missilsystem

USA er utilfreds med, at Tyrkiet vil købe det russiske missilsystem S-400. Nato frygter, at det kan give Natos modstander, Rusland, adgang til militaere hemmeligheder.

Tyrkiet er til gengaeld utilfreds med, at USA ikke vil udlevere Erdogans dødsfjende, praedikanten Fethullah Gülen, der bor i eksil i USA. Erdogan mener, at han stod bag det fejlslagne kupforsøg i 2016.

Heller ikke Tyrkiets hårde kurs over for Saudi-Arabien efter mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi har fornøjet Trump, der tvaertimod fastholder et godt forhold til det stenrige kongedømme.