Angrebet på de almene boliger er et angreb på sammenhaengskraften

Regeringens boligpolitik skaber øget ulighed, gør vores studiebyer mindre baeredygtige og fratager byerne mulighed for at have plads til alle.

Sana Mahin Doost forkvinde, Danske Studerendes Faellesråd Maja Mørk formand

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Malte Sauerland formand

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Laura Pode forkvinde, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende m.fl.

Som elever og studerende maerker vi hver dag, hvor presset det danske boligmarked er i de større danske studiebyer. Studieoptaget alene skaber et akut behov for 24.000 boliger hvert år, og for de fleste studerende er det en hård kamp at finde en bolig, som er til at betale på en SU.

Derfor er vi som elever og studerende afhaengige af den almene boligsektor, og ikke mindst af, at der bliver bygget og vedligeholdt billige almene boliger – simpelthen fordi det private boligmarked er løbet fra os med små indkomster. I den almene boligsektor har vi stadig mulighed for at få et ben til jorden, når det handler om at kunne betale den månedlige husleje og samtidig have økonomisk råderum til mad, forsikringer m.m.

Det er derfor fra et elev- og studenterperspektiv fuldstaendig ubegribeligt, at man vedtager en plan, hvori man begraenser antallet af almene boliger og begynder at rive billige boliger ned i stedet for at sikre flere billige boliger til os, som ikke har et staerkt økonomisk grundlag.

Den almene boligsektor udspringer af tanken om, at alle har ret til en bolig uanset socioøkonomisk baggrund – dette angreb på den almene boligsektor modarbejder grundtanken. Derudover er sektoren også kendetegnet ved sit beboerdemokrati, og af de over 100.000 studerende og elever, der bor alment, deltager en stor del også i beboerdemokratiet.

Det føles derfor som et slag i mellemgulvet, når vi sammen med vores naboer ikke bliver inddraget i udviklingen – og afviklingen – af de områder, vi bor i.

Et politisk flertal på Christiansborg, hvoraf blot 4,5 pct. bor alment mod de 18 pct. af den samlede befolkning, gør det nu muligt for Boligministeriet og kommunalbestyrelserne at rive boliger ned, eller at boligerne saelges til private investorer. Det er en beslutning, som er gået helt hen over hovederne på beboerne i områderne.

Gennemføres angrebet på den almene boligsektor, vil det få konsekvenser for sammenhaengskraften i samfundet. For os elever, studerende og samfundets lavindkomstgrupper vil det betyde, at det bliver endnu svaerere for os at finde en bolig, der er til at betale.

Vi ved, at der er en sammenhaeng mellem afstanden fra bolig til uddannelsesinstitution og gennemførelse af uddannelsen. Af dem, der droppede ud af deres uddannelse fra 2015-2016, begrundede 18 pct. deres frafald med, at der var for langt fra deres bopael til deres uddannelse.

Altså ser vi et reelt behov for flere billige boliger til os elever, studerende samt lavindkomstgrupper. Regeringens boligpolitik skaber øget ulighed, gør vores studiebyer mindre baeredygtige og fratager byerne mulighed for at have plads til alle. I stedet for nedrivningspolitikken bør vi øge antallet af billige boliger ved blandt andet at kigge på øget beskatning ved foraeldrekøb, hvor pengene går til en ny almen studieboligfond, ny kvadratmeterregulering og en aendret planlov, hvor kommunerne skal have mulighed for i fremtiden at kraeve endnu mere end 25 pct. alment nybyggeri. På den måde kan vi sikre sammenhaengskraften.