Sådan er reglerne om fordeling af
ARVEREGLER: I arveloven er fastsat detaljerede regler om fordeling af arv efter en afdød person. Arvelovens regler kan fraviges i et testamente, således at arven fordeles på en anden måde, end hvad arveloven foreskriver. Men en sådan aendret fordeling kan
Når en person afgår ved døden, skal boet efter den afdøde gøres op. I meget korte traek har behandlingen af et dødsbo til formål at registrere, vurdere og fordele afdødes nettoformue blandt afdødes arvinger.
Fordelingen af arven blandt afdødes arvinger rejser to hovedproblemstillinger:
Dels spørgsmålet om, hvor meget hver arving skal modtage, målt på vaerdier, dvs. den kvantitative fordeling. Dels spørgsmålet om, hvilke aktiver den enkelte arving har krav på at modtage, dvs. den kvalitative fordeling af arven. Spørgsmålet drejer sig med andre ord om, hvem der har ret til at overtage f.eks. afdødes bolig, sommerhus, aktier, bil mv.
Fordeling af enkeltaktiver
Erfaringerne viser, at selv fordelingen af mindre eller helt vaerdiløse aktiver, f.eks. et fotoalbum, kan udløse staerke følelser mellem arvingerne. Det kan derfor vaere en god idé at overveje og måske i nogle tilfaelde italesaette fordelingen med henblik på så vidt muligt at imødegå senere splid blandt børnene.
Arveloven omfatter flere regler om fordelingen af afdødes konkrete aktiver. Men det er ikke givet, at denne fordeling i alle tilfaelde stemmer overens med afdødes ønsker. Eksempelvis kan lovens fordelingsregler vaere problematiske i tilfaelde, hvor den naermeste familie omfatter børn fra tidligere aegteskaber mv., og hvor arvingerne, herunder en laengstlevende aegtefaelle eller en samlever, i nogle tilfaelde kan have klart modstridende interesser.
Det kan her tilføjes, at enhver arving har ret til at kraeve sin arv udredt i kontanter. En arving har således ikke pligt til at modtage sin arv i form af konkrete, fysiske eller immaterielle, aktiver.
Nedenfor omtales nogle af de grundlaeggende regler i arveloven om den konkrete fordeling af afdødes aktiver. Reglerne er ikke ukomplicerede og kan forekomme meget tekniske. Var afdøde ugift, er lovens udgangspunkt, at en arving inden for sin arvelod, dvs. den andel af boets samlede vaerdier, som skal tilfalde denne arving, har krav på at overtage ét eller flere konkrete aktiver til det beløb, som aktivet er vurderet til.
Ved en arving skal i denne forbindelse forstås en slaegtsarving. Med vendingen ”vurderet til” sigtes til aktivets handelsvaerdi – i sidste ende som fastlagt ved en sagkyndig vurdering. Skal en arving således modtage vaerdier for 50.000 kr., og ønsker ingen anden arving at overtage afdødes bil vurderet til 40.000 kr., har arvingen krav på at overtage bilen.
Denne vurderingsregel gaelder som udgangspunkt uanset aktivets karakter, dvs. om aktivet er afdødes bolig, sommerhus, bil, aktier, indbo etc.
Ønsker flere arvinger at overtage det samme aktiv, afgøres det efter arveloven ved lodtraekning, hvem der skal have det pågaeldende aktiv.
En arving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har saerlig erindringsvaerdi for den pågaeldende. Ved ”saerlig erindringsvaerdi” taenkes i første raekke på indbogenstande, f.eks. møbler, billeder, breve, smykker, kunstgenstande, samlinger af f.eks. frimaerker m.v., men fortrinsretten vil efter forslaget til den senere vedtagne arvelov også kunne omfatte f.eks. afdødes sommerhus.
Aktiver ejet i sameje med afdøde
Foreligger den lidt specielle situation, at afdøde ejede et aktiv i sameje med en arving, eksempelvis hvis den afdøde fader ejede halvdelen af en privat bil sammen med et af børnene, har dette barn fortrinsret til at overtage faderens andel af denne bil. Denne fortrinsret er endvidere ikke – som i de ovenfor beskrevne tilfaelde – begraenset til en ret til at overtage aktivet inden for arvingens arvelod. Den pågaeldende arving har således ret til at overtage afdødes andel mod at betale det overskydende beløb til boet kontant. Ejede en arving eksempelvis et sommerhus i sameje med den nu afdøde, og har afdødes andel af sommerhuset en vaerdi på 1 mio. kr., og skal arvingen som arv modtage vaerdier for 600.000 kr., har arvingen krav på at overtage afdødes andel i sin helhed mod at udrede de resterende 400.000 kr. kontant til boet. Havde flere arvinger andel i sommerhuset, afgøres det efter arveloven ved lodtraekning, hvem af arvingerne, der skal overtage afdødes andel. Arvingernes rettigheder til at overtage afdødes andele af et aktiv kan dog vaere reguleret i saerskilte aftaler mellem ejerkredsen, typisk i form af en samejeoverenskomst, og sådanne aftaler må som udgangspunkt respekteres af boet og arvingerne.
Fravigelse ved testamente
Fordelingsreglerne som ovenfor beskrevet kan fraviges ved testamente, og det kan herunder f.eks. bestemmes, at en arving skal have udredt sin arv kontant. Var afdøde gift ved dødsfaldet, stiller sagen sig anderledes. Det skyldes, at den laengstlevende aegtefaelle i flere henseender, herunder også i henseende til retten til at overtage bestemte af afdødes aktiver, er tillagt saerlige rettigheder i arveloven.
AEgtefaellens forlods rettigheder
En laengstlevende aegtefaelle kan således forlods udtage aktiver som enten: N udelukkende tjener til den pågaeldendes personlige brug, hvis aktivernes vaerdi ikke står i misforhold til aegtefaellernes formueforhold eller
N er erhvervet til mindreårige børns brug.
Denne regel drejer sig for så vidt både om, hvor store vaerdier og om hvilke konkrete aktiver aegtefaellen kan overtage forlods. Reglen betyder, at aegtefaellen har en ubetinget ret til at udtage aktiver af denne karakter forud for alle andre arvinger. Vaerdien af de forlods udtagne aktiver medregnes ikke i aegtefaellens bodlodskrav.
For andre aktiver i dødsboet afhaenger aegtefaellens rettigheder til at overtage konkrete aktiver i første fase af, hvorvidt aktivet tilhørte afdøde som ligedelingsformue (tidligere kaldet faelleseje) eller saereje.
Overtagelse af aktiver, der er delingsformue (tidligere kaldet faelleseje)
Ved skifte af dødsboet efter en førstafdød aegtefaelle har den laengstlevende aegtefaelle som udgangspunkt ret til at overtage alle aktiver omfattet af afdødes delingsformue til vurderingsbeløbet. Overstiger aktivernes vaerdi det beløb, som aegtefaellen skal modtage som boslod (aegtefaellens andel af faellesboet) plus arv, dvs. tre fjerdedele af hele faellesejet, skal aegtefaellen betale det overskydende beløb til boet.
Undtaget herfra er dog tilfaelde, hvor afdødes saerbarn eller saerbarnets efterkommere (saerlivsarvinger) som en del af dennes arv ønsker at overtage et aktiv med saerlig erindringsvaerdi for denne arving. I så fald har saerbarnet fortrinsret fremfor den laengstlevende aegtefaelle, medmindre aegtefaellen ligefrem har forlods ret til aktivet, jf. ovenfor, dvs. at aktivet udelukkende tjener til aegtefaellens personlige brug m.v. AEgtefaellen har ligeledes fortrinsret fremfor saerlivsarvingen, hvis sagen drejer sig om en ejendom anvendt som familiens bolig eller til erhvervsvirksomhed, indbo, eller arbejdsredskaber eller en bil anvendt af aegtefaellen.
AEgtefaellen har således en meget staerk position ved skifte af ligedelingsformue.
Overtagelse af aktiver, der er saereje
Ved deling af aktiver, der tilhørte afdøde som hans saereje, står en aegtefaelle mindre staerkt end ved deling af aktiver, der tilhørte afdøde som delingsformue.
En aegtefaelle har således fortrinsret til at overtage afdødes saerejeaktiver, men kun inden for aegtefaellens arvelod af saerejet. AEgtefaellen har således – i modsaetning til aktiver inden for delingsformuen (faelleseje) – ikke ret til at overtage alle aktiver mod at betale det overskydende beløb kontant.
Undtaget fra aegtefaellens fortrinsret er dog – på samme vis som for ligedelingsformue – for det første tilfaelde, hvor afdø-