Jyllands-Posten

»Hvis jeg synes, noget mangler i verden, så laver

Mikkel Borg Bjergsø har aldrig vaeret bange for at sige, at han ville vaere den bedste. Verdens bedste. Til gengaeld frygter han mere end alt andet rutiner.

- SILLE WULFF MORTENSEN

Hvis der er nogen, der ved, hvad hype er, så er det Mikkel Borg Bjergsø.

Stifteren og ejeren af Mikkeller har redet på en bølge stort set siden, han grundlagde mikrobrygg­eriet i 2006.

Det, der begyndte som en hobby i en vens køkken, er i dag vokset til et verdensken­dt ølbrand og en myriade af mindre forretning­er er skudt op i forlaengel­se af det.

Mikkeller er i dag et sammensuri­um af øl-, spiritusog chokoladep­roduktion, restaurant- og bardrift fra København til Singapore, Thailand og New York og sågar verdens største løbeklub med afdelinger rundt omkring i hele verden.

Hans bryggeri er kåret til et af verdens bedste i 2018, men for Mikkel Borg Bjergsø er det ikke nok at holde sig til bryggeriet.

Samlet har virksomhed­en nu 43 restaurant­er og barer over hele verden, og flere er på vej i 2019.

Hvorfor er det ikke nok at lave øl?

»Kedsomhed. Det er egentlig nemt at svare på. Jeg laver øl, og det er stadig vores kerneforre­tning. Alt udspringer af øllet. Men jeg er sådan en type, der hvis jeg har gjort nogle ting for laenge, så bliver det kedeligt. For nemt. Jeg dur ikke til rutiner.« Hvad får du ud af at arbejde med andre brancher end ølbranchen? »For det første udfordrer jeg mig selv. Jeg giver mig selv nogle opgaver, som ikke er nemme at udføre. Og for det andet er den korteste vej til at få det, man gerne vil have, at lave tingene selv. Hvis jeg synes, noget mangler i verden, så laver jeg det selv i stedet for at håbe på, at der er nogle andre, der gør det en dag.«

Det handler om at turde sige højt, at man stiler efter at vaere den bedste, tilføjer Mikkel Borg Bjergsø.

»Der er noget, der hedder jantelov, som gør, at der er ting, man ikke »bør« sige. Men hvis jeg laver en festival eller en ølbar, så siger jeg jo, at det bliver verdens bedste. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle stile efter noget mindre. Hvis man ikke stiler efter det bedste og siger det højt, så

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark