Jyllands-Posten

Taet kørsel endte med overfald

-

Krim: Torsdag kort før midnat kørte to maend på 21 og 22 år bil fra Aarhus

Nord med retning mod havnen.

Da de kørte på Randersvej ud for McDonald’s, kom en sort varebil op på siden af dem, og de to biler kørte taet på hinanden og provokered­e hinanden under kørslen, fremgår det af døgnrappor­ten fra Østjylland­s Politi.

De to maend har forklaret, at de to biler, da de nåede frem til krydset Randersvej/Nordre Ringgade, holdt i henholdsvi­s venstre og højre svingbane. Her steg to maend pludselig ud af varebilen og råbte truende. Den 22-årige mand forklarede, at han også gik ud på vejen og stillede sig foran dem. Den ene mand greb herefter fat i den 22-åriges trøje og trak den over hovedet på ham, hvorefter han slog ham flere gange og kastede ham ned på jorden, hvorefter han også selv faldt på jorden. Da den 22-årige kom på benene igen, blev den anden mand liggende på ryggen på jorden og sparkede den 22-årige flere gange i brystet. Hans 21årige kammerat har forklaret til politiet, at han samtidig blev overfaldet af den anden mand, der slog og sparkede ham flere gange og også tog kvaelertag på ham. Begge maend har forklaret, at de to maend, og en tredje mand, der stod i baggrunden, pludselig stoppede og hoppede ind i deres bil igen og kørte i retning mod Trøjborg. De to kammerater hoppede også ind i deres bil og kørte efter dem, mens de ringede til politiet.

Varebilen standsede på Tordenskjo­ldsgade, og de tre personer steg ud og gik igen hen mod de to maend med truende adfaerd. Den 22-årige sagde, at han havde politiet i røret, hvilket fik de tre maend til at traekke sig. To af dem satte sig ind i en anden bil, formentlig en mørk Citroën C1, og kørte fra stedet, mens den tredje løb i retning mod byen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark