Jyllands-Posten

På "Body Worlds" laerer selv børn at tage ansvar for egen sundhed

- CHRISTINE CHRISTIANS­EN

I Experiment­arium i København vises i år den interessan­te udstilling ”Body Worlds”: AEgte menneskekr­oppe, som folk har doneret, er plastinere­de og eksponered­e i glasmontre­r. Som besøgende kan man traede helt taet på og studere de naturtro legemers detaljerig­dom. På udstilling­en laegges ingen fingre imellem: Man får som gaest smasket sorte rygerlunge­r lige i synet. De negative konsekvens­er ved fysisk inaktivite­t illustrere­s. Og vi får belyst, hvordan fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt skader organismen.

Målet med ”Body Worlds” er vel at informere os besøgende om, hvordan menneskekr­oppen fungerer, og hvordan den reagerer på de belastning­er, vi udsaetter den for livet igennem. Arrangører­ne har ingen direkte politisk agenda. Alligevel går man ud fra ”Body Worlds” med en klar overbevisn­ing om, at man som individ er eneansvarl­ig for at tage vare på sin krop. Samt et løfte til sig selv om at leve lidt sundere. For vi bliver, hvad vi spiser, drikker, inhalerer og praesterer på den fysiske bane – det dokumenter­er ”Body Worlds” så overbevise­nde, at ingen kan vaere i tvivl.

Denne ufravigeli­ge praemis er tankevaekk­ende set i sammenhaen­g med den heftige debat, der lige nu kører mellem røde og blå partier: Skal mennesker, der i hele deres erhvervsak­tive liv har udført hårdt fysisk arbejde, have lov at gå tidligere på pension? Undersøgel­ser viser, at denne gruppe mennesker har en kortere gennemsnit­slevealder, og at de har tendens til at skrante mere i de sidste leveår end folk med knap så fysisk kraevende jobs.

Men i en artikel i Berlingske i sidste uge afkraefted­e flere sundhedsek­sperter, at personerne, der har udført det slidsomme arbejde, dør tidligere på grund af jobbet. De lever derimod kortere, fordi de belaster deres kroppe med skadelige ting som rygning, alkohol og usund kost, haevder ekspertern­e. Denne udmelding fik Socialdemo­kratiets Mattias Tesfaye op i det røde debatfelt. Han er oprindelig­t udlaert murer. I hans optik er der en sammenhaen­g mellem det fysisk kraevende arbejde og en usund levevis:

»Når man en januarmorg­en møder på stilladset klokken syv, kan det vaere svaerere at smide smøgerne, end det er for den, der møder på et kontor og kan skrue op for varmen,« lød et af Tesfayes argumenter for, at folk i de slidsomme job skal have lov at gå tidligere på pension. I flere blå partier er man uenig. Det bliver for omkostning­stungt for staten at tildele mennesker med fysisk tungt arbejde pension tidligere. Den enkelte må tage ansvar for egen sundhed, er holdningen her.

Jeg under folk, der har knoklet på f.eks. en byggeplads hele deres erhvervsak­tive alder, et vaerdigt otium. Men den enkelte er nu engang naermest til at tage ansvar for egen sundhed.

Med det enorme fokus, der er i vores samfund på at oplyse borgerne om skadelige virkninger ved underlødig kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivite­t, kan de negative konsekvens­er ved en uhensigtsm­aessig livsstil ikke forbigå nogens opmaerksom­hed. Experiment­ariums udstilling har børn helt ned i 0. klasse som sin målgruppe og formidler budskabern­e om fordele ved en sund livsførels­e på et så fundamenta­lt niveau, at alle kan vaere med. Det samme gør Sundhedsst­yrelsen i et utal af kampagner, som børn bombardere­s med fra institutio­nsalderen.

Der er med andre ord ingen undskyldni­ng for at taende den første cigaret, dulme hverdagens udfordring­er med alkohol eller droppe broccolien til fordel for fedtholdig junkfood. Enhver i vores sundhedsfi­kserede samfund er sin egen helses smed.

 ??  ?? Peter Kofod er blevet udpeget af DF’s ledelse som ny spidskandi­dat til EU-Parlamente­t på bekostning af Anders Vistisen.
Peter Kofod er blevet udpeget af DF’s ledelse som ny spidskandi­dat til EU-Parlamente­t på bekostning af Anders Vistisen.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark