SAGEN KORT

Stef Hesselink taler et gebrokkent engelsk, men den hollandske Biostopchef og -ejers budskab er letforståeligt. Han er chokeret og rasende over konkurrentens benspaend mod koncernens danske datterselskab, der i 2014 vandt et milliardudbud om ambulancedriften i Region Syddanmark.

Benspaendet blev dokumenteret i den afgørelse, som Konkurrencerådet offentliggjorde fredag i sidste uge, og som topchefen og hans driftsdirektør, Aad Romijn, hurtigt fik stavet sig igennem – i første omgang med hjaelp fra Google Translate.

Rapporten viste f.eks., hvordan Falck havde plantet negative historier om Bios i pressen, hyret en hollandsk journalist til at grave smuds op om Bios og Stef Hesselink personligt og etableret en facebookgruppe, hvis formål var at skabe negativ folkelig stemning om Bios.

»Afgørelsen afslørede, hvor mange der var involveret i det. Fagforeninger, rådgivere, medier, politikere. Vi havde forventet noget af det,« siger Aad Romijn.

»Men slet ikke i det omfang,« supplerer Stef Hesselink.

Nu overvejer de deres naeste skridt. Jyllands-Posten møder dem i København, hvor de for første gang giver medieinterviews efter den opsigtsvaekkende afgørelse, der fastslog, at Falck har misbrugt sin dominerende stilling på markedet i et forsøg på at drive Bios ud af det danske marked.

Det var Bios, der selv meldte sagen til konkurrencemyndighederne, fordi virksomheden havde fået store problemer med at rekruttere tilstraekkeligt med ambulancereddere.

Draenede Bios for penge

Bios mente, at Falck havde forårsaget situationen med chikane og obstruktion, og reddermanglen draenede Bios for penge på grund af ekstraomkostninger til overtid og bodsbetalinger.

I sommeren 2016 gik Bios i Danmark konkurs, og siden har Region Syddanmark selv drevet ambulancerne.

Nu har myndighederne så efter flere års efterforskning bekraeftet Bios’ mistanker, og Stef Hesselink fortaeller, at virksomhedens rådgivere er gået i gang med at regne på, hvor stort et erstatningskrav koncernen vil rejse over for Falck.

»Vi kan dokumentere, at vores danske selskab ville have vaeret profitabelt, hvis Falck ikke havde brudt loven, og vi vil søge at få vores tab kompenseret fuldt ud,« siger han.

Bios har tidligere varslet et krav på 90 mio. kr., men det endelige krav vil formentlig blive et trecifret millionbeløb, lyder vurderingen.

Hesselink vil ikke ud med, hvor mange penge Bios i Holland har investeret i Danmark, men han oplyser, at erstatningskravet vil blive sammensat af både tab af investeringen og af den indtjening, som Bios er gået glip af i den 10 år lange kontraktperiode.

Regionen betalte cirka en halv mia. kr. årligt for ambulancerne, og Bios vandt på tre af fire delområder.

Hvordan kan I vaere sikre på, at Falck baerer skylden for jeres konkurs?

»Fordi vi kender alle vores omkostninger, og de var på linje med vores forretningsplan,« siger Aad Romijn.

»Undtagen én ting,« indskyder Hesselink. »Undtagen én ting, og det var personalet. Vi var tvunget til at betale en masse overtid, og vi rekrutterede over 100 reddere i Tyskland. Det var ekstremt omkostningstungt, for vi måtte indkvartere dem på hoteller og give dem sprogundervisning, mens vores egne medarbejdere arbejdede på overtid, der kostede dobbelt,« siger Romijn.

Bios regnede med at kunne overtage Falcks 600 ambulancereddere i Region Syddanmark, og ifølge Romijn havde hollaenderne indkalkuleret, at firmaet ved driftsstart manglede at rekruttere 50 reddere for at vaere i mål.

Draenede regionen for reddere

I stedet viste det sig, at Falck draenede regionen for flere hundrede reddere ved at tilbyde dem arbejde i andre regioner på lukrative vilkår.

Bios indledte driften den 1. september 2015, og da regnskabsåret var omme, havde selskabet allerede realiseret et tab på 42 mio. kr. før skat.

Selskabet havde en selskabskapital på 500.000 kr. Er det fair at sige, at der dermed var tale om et finansielt svagt firma?

»Nej, for i vores hollandske ambulanceselskab havde vi omkring 65 mio. kr., så vi havde gode finansielle ressourcer,« siger Hesselink.

Falck har accepteret konkurrencemyndighedernes Konkurrencerådet har konkluderet, at Falck misbrugte sin dominerende stilling på ambulancemarkedet til at spaende ben for konkurrenten Bios, der vandt et udbud i Region Syddanmark i 2014.

Bios gik konkurs i sommeren 2016, efter at firmaet ifølge eget udsagn var blevet draenet af ekstraudgifter på grund af mangel på ambulancereddere.

Falck har accepteret Konkurrencerådets afgørelse og vil nu blive meldt til bagmandspolitiet, der skal udmåle en bøde. Samtidig ventes Falck at blive mødt med erstatningskrav fra bl.a. Bios hollandske ejere.