Hjemløseindsats vil kraeve mindst 19 mio. kr. mere om året
Det vil kraeve 19 mio. kr. ekstra om året, hvis Aarhus Kommune skal have medarbejdere nok til at løse de aktuelle udfordringer med hjemløshed blandt unge.
38 nye socialfaglige medarbejdere til en samlet pris på ca. 19 mio. kr. er, hvad Aarhus Kommune har brug for, hvis de aktuelle udfordringer med unge hjemløse skal løses.
Aarhus Kommune har fremlagt en ny masterplan på hjemløseområdet, som har vaeret undervejs siden efteråret 2017, hvor den seneste nationale hjemløsetaelling viste, at antallet af hjemløse borgere i Aarhus Kommune fortsat er stigende. I forbindelse med budgetforliget 2019 besluttede forligspartierne at afsaette 2 mio. kr. årligt fra og med 2019 til indsatser for at hjaelpe borgere ud af hjemløshed ved at skaffe og fastholde flere i egen bolig samt forebygge hjemløshed.
Men hvis den socialfaglige indsats skal lykkes, så vil det med det nuvaerende antal unge hjemløse kraeve en yderligere investering på 19 mio. kr. til medarbejdere, fremgår det af tal fra afdelingen for Sociale Forhold og Beskaeftigelse. Dertil kommer udgifter til beskaeftigelsesindsatser på 6,3 mio. kr. samt øvrige sociale og behandlingsmaessige indsatser. Forudsaetningen er også, at alle i målgruppen kan få en bolig.
Rådmand for Sociale Forhold og Beskaeftigelse, Kristian Würtz (S), har bl.a. under den første debat i byrådssalen om hjemløsemasterplanen i januar fremhaevet, at der i øjeblikket ikke er penge nok til at løse udfordringerne. Derfor kommer punktet på dagsordenen, når byrådet til efteråret igen skal forhandle om Aarhus Kommunes økonomi for 2020.
»I første omgang skal vi i gang med at løfte opgaven så godt, som vi overhovedet kan, inden for de rammer, vi har. Et realistisk bud er, at det vil kraeve yderligere prioriteringer, hvis vi skal nå i mål,« siger Kristian Würtz.
Regnestykket med summen på 19 mio. kr. er ifølge Sociale Forhold og Beskaeftigelse baseret på en her-ognu-situation.
Udsatterådet i Aarhus, som er de udsattes talerør i Aarhus Kommune, er bekymret for økonomien i den nye masterplan.
Ifølge Udsatterådets formand, Knud Aarup, er det bl.a. nødvendigt med et større fokus på dobbeltdiagnoseproblemet. Med dobbeltdiagnose mener han, at bl.a. hjemløse er kendetegnet ved både at have sociale problemer, misbrug, socialt betingede traumer og ved at lide af en eller flere psykiske sygdomme. Rådmanden er også bekymret.
»Det er en uro, jeg deler. Man kan godt vaere bekymret for, at vi ikke har musklerne, sådan som det ser ud nu. Men vi var i efteråret gennem en sparerunde i Aarhus Kommune, og derfor er jeg glad for, at der blev nogle midler til området,« siger Kristian Würtz.
Hjaelp til at blive skrevet op
Social- og Beskaeftigelsesudvalget diskuterede hjemløseplanen på et møde onsdag. Før mødet havde forvaltningen svaret på en raekke spørgsmål fra byrådspolitikere, og et af spørgsmålene var, hvordan Aarhus Kommune sikrer de unge hjemløse en bolig. Svaret er ifølge Aarhus Kommune, at de unge skrives op til en bolig f.eks. via de almene boligforeninger og Den Sociale Boligtildeling. Men mange unge har ifølge kommunen brug for hjaelp til at blive skrevet op, fremgår det.
»Derfor spiller såvel de opsøgende medarbejdere som andre aktører, der har kontakt med de unge, en vigtig rolle i at rådgive de unge om mulighederne og motivere dem til at blive skrevet op. Udgiften på 100 kr. til at blive skrevet på de almene boligselskabers venteliste kan dog udgøre en barriere for nogle,« skriver forvaltningen.
»Boligmanglen er et nøgleproblem, men de unge, der ender i hjemløshed, har typisk en raekke andre svaere sociale problemer at slås med. Derfor har vi brug for socialt at arbejde med den unges kompetencer til at styre sit eget liv. Herunder det at få sig meldt til en boligforening,« siger Kristian Würtz.
Masterplanen for hjemløseområdet blev mødt af kritik i byrådet. Kritikken fastholder Venstre, som gerne vil se på økonomien under de kommende budgetforhandlinger. Men 19 mio. kr. er urealistisk, siger byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V).
»Svarene fra forvaltningen er lidt opgivende og med en efter min mening alt for defensiv tilgang. Vi skal vaere mere konkrete på, hvordan vi skal understøtte og hjaelpe de unge. Planen er for ukonkret, og som byråd skal vi have mere hånd i hanke med, hvad der praecist kommer til at ske,« siger Gert Bjerregaard.