Mor tappede blod fra sin søn i årevis: Nu venter fire års faengsel
Hun placerede sprøjterne på et bord ved siden af sengen. 20 ml af sin seksårige søns blod i hver. Drengen lå med en iPad på sengen, mor og søn talte stille og roligt sammen imens.
Det var om morgenen mandag den 25. september 2017, og kvinden, der er uddannet sygeplejerske, vidste ikke, at politiet sad inde hos naboen og fulgte med via skjult kamera. Kl. 7.50 den morgen bankede det på døren. Torsdag faldt dommen i en yderst sjaelden sag om foraeldre – typisk mødre – som lider af Münchhausen by proxy og gør skade på deres børn. Fagfolk kalder det medicinsk børnemishandling.
Den nu 36-årige kvinde blev i Retten i Herning idømt fire års faengsel for grov vold mod sin søn. I fem år fra drengen var knap et år, tappede hun hver uge ca. 500 ml blod, lød anklagen. Hun tog imod dommen, men kan i to uger nå at anke den.
Tilbage står alle spørgsmålene. Og beskrivelserne af 10 minutters optagelse fra den 25. september 2017, et omdrejningspunkt i sagen. TV 2, Fyens Stiftstidende, Ekstra Bladet, Ritzau … alle har kredset om detaljerne i det aparte morgenritual, der blev vist på video i retten. Om blodtapningen. Om kvindens lange skrig, da hun så politiet i døråbningen. Om gruen, der ikke er til at forstå.
To gange havde politiet – med assistance fra en laege – overvaeret kvinden tappe ni sprøjter med blod fra et venekateter på sønnens mave og skylle beviserne ud i toilettet. Hun nåede at fylde syv sprøjter, den dag hun blev anholdt.
Jagten på omsorg
Hvad får en foraelder til at udsaette sit barn for den slags? Hvad får en mor til gennem en årraekke at sende sin søn til undersøgelser for uforklarlig blodmangel, skrive blog, medvirke i artikler og indslag om sjaeldne diagnoser og presse på for en knoglemarvstransplantation, som det er blevet beskrevet i sagen fra Skjern?
Kvinden, der blev mentalundersøgt i december 2017, erkendte sig delvist skyldig og har selv forklaret, at hun led af Münchhausen by proxy. Retslaegerådet nåede samme konklusion, men det blev ikke betragtet som en formildende omstaendighed. Kvinden var ikke sindssyg i gerningsøjeblikket, lyder vurderingen, og derfor skal hun i faengsel.
Karin Lassen, overlaege på Odense Universitetshospital med speciale i bl.a. børn udsat for misrøgt, forklarer, at medicinsk børnemishandling oftest udøves af mødre. Målet er opmaerksomhed.
»Jeg tror ikke, at de har et ønske om at skade deres børn. De situationer, man har set på video, er fuldstaendig kliniske. Det foregår ikke i affekt, men stille og roligt. Det er ikke handlingen, der er vaesentlig, men omsorgen fra sundhedspersonalet, reaktionerne på billeder af et sygt barn på Facebook, indsamlinger foranlediget af at man er i en slem situation,« forklarer hun.
Den dømte 36-årige kvinde fra Skjern kunne i retten ikke forklare sine handlinger – blot at det udviklede sig gradvist. Det er blevet beskrevet, hvordan hun brød graedende sammen, da hun genså blodtapning og anholdelse på video.
I 1990 blev en 30-årig kvinde idømt seks års faengsel for at fremkalde kvaelningsanfald hos sin 10 måneder gamle søn og for at have forårsaget sin anden søns død på samme vis. Derudover er sådanne sager få i Danmark.
Ekspert: Faenomenet går under radaren
Karin Lassen kender nu til tre domme og yderligere 10-15 sager om medicinsk børnemishandling i Danmark, hvor sociale myndigheder har fjernet et barn på den baggrund. Et britisk studie fra 1996 fandt en forekomst – hovedsagelig sager om kvaelning og forgiftning – på 0,5 pr. 100.000 børn under 16 år i England og Irland.
Men både Karin Lassen og Anne-Kari Torgalsbøen, der forsker i faenomenet som professor ved Psykologisk Institut på Oslo Universitet, vurderer, at der er mørketal.
»Der er visse faktorer, som jeg mener bidrager til, at dette faenomen går under radaren. Det primaere er, at sundhedspersonale er oplaert til at tro på, hvad patienter fortaeller. Det er meget svaert at tvivle på, hvad foraeldre fortaeller om sygdom hos deres børn,« siger Anne-Kari Torgalsbøen.
Herhjemme har spørgsmålet også rejst sig i sagen fra Skjern: Hvorfor opdagede laegerne ikke noget i årevis? Det kom frem i retten, at en amerikansk laege i 2014 bragte medicinsk børnemishandling ind i samtalen, men »det var en utaenkelig tanke«, forklarede børnelaege Henrik Hasle, som tilså drengen, ifølge Fyens Stiftstidende.
Karin Lassen forklarer, at medicinsk børnemishandling findes i tre grader: Nogle søger laege med deres barn uden grund, nogle opfinder symptomer, og så er der dem, som skader barnet. De lette tilfaelde kan vaere naesten umulige at opspore og dokumentere – og de svaereste kan tage år at opdage.
Hun mener, at saerligt børnelaeger bør praeges til at tillade sig skepsis.
»Man skal ikke mistaenke alt og alle, men man skal tage det ind som i enhver anden diagnosticeringsproces og f.eks. foreholde sig til, om andre end mor har set anfald og symptomer,« siger Karin Lassen.
I Skjern fik den nu syvårig dreng gennem fem år 110 blodtransfusioner på hospitalet grundet potentielt livstruende blodmangel forårsaget af hans mor.
Han bor nu hos sin far og har det godt, fortalte faderen i retten. Moderen har mistet sin autorisation som sygeplejerske og er på vej i faengsel. Alt aendrede sig kl. 7.50 en mandag morgen for 16 måneder siden.
Ganske få gange er foraeldre med lidelsen Münchhausen by proxy blevet dømt for at mishandle deres børn. Torsdag skete netop det i Retten i Herning.