Europa er under pres for at hente IS-fanger hjem
Danmark har »ingen ambitioner« om at hjemtage IS-fanger, der lige nu tilbageholdes af kurdere i Syrien, siger udenrigsministeren.
Kan danske fremmedkrigere, som har kaempet for terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak, vaere på vej hjem til Danmark?
Spørgsmålet traenger sig på, idet USA har opfordret europaeiske lande til at hjemtage deres respektive borgere, som lige nu er tilbageholdt af kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien.
»Tilbagesendelsen af fremmedkrigere til deres hjemland er den bedste løsning, for at undgå at de vender tilbage til slagmarken,« sagde en højtstående regeringskilde i Washington i sidste uge til nyhedsbureauet AFP.
Opfordringen kommer, samtidig med at Frankrig – som er det europaeiske land, der har set allerflest borgere tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien og Irak – for første gang åbent har luftet tanken om at hjemtage 130 fremmedkrigere, som lige nu er i kurdernes varetaegt.
Fransk kursaendring
Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, har tidligere betegnet de udrejste IS-krigere som landets »fjender«, og taktikken har frem til nu vaeret kategorisk at afvise at tage dem tilbage, lige med undtagelse af børn. Argumentet har vaeret, at de bør dømmes og holdes faengslet, dér hvor de befinder sig.
Men nu har Frankrig altså lagt op til en kursaendring.
USA’s overraskende beslutning om at traekke sine 2.000 soldater ud af Syrien har fået Frankrig og andre EU-lande til at frygte, at de kurdiske styrker enten vil frigive jihadisterne eller lade dem falde i haenderne på det syriske styre, hvis ikke hjemtagelserne bliver en realitet.
»Vi kigger på alle løsninger for at undgå en flugt og spredning af disse potentielt farlige mennesker,« lød det i sidste uge fra Agnes von der Mühll, talskvinde i det franske udenrigsministerium.
»De var franskmaend, før de blev jihadister,« istemte indenrigsminister Christophe Castaner over for tvstationen BFM-TV, hvor han uddybede de franske overvejelser:
»Der er mennesker, som sidder faengslet i landet, og som tilbageholdes, fordi amerikanerne stadig er der, og de vil blive sat fri. De vil have lyst til at komme tilbage til Frankrig,« sagde han og forsikrede om, at »alle dem, som vender tilbage til Frankrig, med det samme vil komme i retsvaesenets varetaegt«.
Omkring 70 af de 130 statsborgere, som Frankrig overvejer at tage hjem, er børn.
Terrorforsker Tore Hamming kalder det »meget bemaerkelsesvaerdigt«, at Frankrig aendrer kurs, da landet frem til nu har vaeret en staerk modstander af at tage IS-fanger hjem.
»Det er tanken om ikke at have overblikket over dem, hvis de får lov til at løbe frit rundt i Syrien og Tyrkiet, som gør franskmaendene bange. Samt de konsekvenser det kan have, hvis bare én af dem har held til at komme hjem og lave ballade.«
Pres på Danmark
Også i Danmark er spørgsmålet om, hvad man skal gøre med de udrejste ISkrigere, et tilbagevendende dilemma. Jyllands-Posten har spurgt Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste, PET, hvor mange danske statsborgere som vurderes at befinde sig i konfliktzonen, samt hvor mange danske statsborgere der ifølge de danske myndigheder sidder i fangenskab hos de kurdiske styrker. Det har ikke vaeret muligt at få et konkret svar.
PET henviser til de oplysninger, som fremgår af den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark, der blev udgivet af Center for Terroranalyse i januar 2018. Heri fremgår det, at mindst 150 personer fra Danmark siden 2012 vurderes at vaere udrejst til Syrien og Irak og at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper. På davaerende tidspunkt vurderede PET, at godt 30 endnu befandt sig i konfliktzonen.
Samuelsen afviser
I forhold til den danske håndtering af fremmedkrigere i Syrien og Irak henviser Justitsministeriet til et folketingssvar, som justitsminister Søren Pape (K) gav i december 2018 om Danmarks indsats for at hente børn af danske fremmedkrigere hjem.
Her understregede ministeren, at »regeringen har en hård kurs over for fremmedkrigere«, og at »det er og bliver en konkret vurdering, hvad der er det rigtigste at gøre i den enkelte sag«.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var torsdag i Washington for at drøfte problemstillingen med USA og de øvrige allierede i lyset af de amerikanske styrkers forestående farvel til Syrien. Han afviste at gå i franskmaendenes fodspor og følge USA’s opfordring.
»Jeg har ingen ambitioner om at tage nogen hjem til Danmark. Der er kun ét argument for, at man evt. skulle tage nogen hjem, og det er for at have kontrol over dem,« sagde udenrigsministeren, der henviste til, at den endelige beslutning ligger i Justitsministeriet.